Regning for farligt atom-affald glemt

Folketinget fik intet at vide om omkostningerne ved at lagre Risøs 233 kilo højradioaktivt materiale
17. februar 2001

Da forskningsminister Birte Weiss (S) i maj måned sidste år orienterede Folketinget om prisen 200 millioner kr. for deponering af atom-affald fra det statslige forskningscenter Risø, omfattede tallet ikke udgifterne ved lagring af det allerfarligste affald, nemlig 233 kilo højradioaktivt affald, der befinder sig på Risø.
Det bekræfter Risøs reaktorchef, Mogens Bagger Hansen, over for Information:
»I de 200 millioner er ikke inkluderet, at man skal tage sig af de 233 kilo,« siger han.
De højradioaktive 233 kilo affald indeholder blandt andet 1,2 kilo plutonium og rester af uran-235.
– Det er stoffer, der skal opbevares sikkert i op til en halv million år?
»Det kan man sige. Men om vi snakker 1.000 år eller én million år, er for mig ret uoverskueligt.
Prisen på de 200 millioner kr. dækker ifølge Bagger Hansen kun udgifterne til deponering af de 7.200 ton »lav- og mellemradioaktivt materiale,« der også befinder sig på Risø. »Her snakker vi om nedbrydningstid på 200-300 år,« siger reaktorchefen. For disse affaldstyper har Risø peget på en »overfladenær deponering«.

Egentlig lagring
Men, fremhæver Bagger Hansen med henvisning til det højradioaktive affald:
»Hvis vi skal beholde de 233 kilo i al evighed, så skal vi lave et slutdepot for de kilo. Og det vil se anderledes ud. Der er behov for en helt anden anbringelse. Dér taler vi om en egentlig lagring.«
De lande, der har produceret langt større mængder af højradioaktivt materiale, undersøger stadig mulighederne for en sikker lagring i salthorste eller dybtliggende ler- eller granitformationer.
Om de andre landes lagring af højradioaktivt affald siger Bagger Hansen:
»Man har ikke taget endelig beslutning. Man har undersøgt forskellige ting: Geologi, grundvandsstrømme og så videre.«
Afviklingen efter Risøs atomkraft-udfoldelser på dansk jord ved Roskilde er nødvendig, efter at Risøs bestyrelse i september sidste år besluttede, at det ikke kunne betale sig at reparere på den sidste igangværende reaktor.

Kraftig opjustering
Oplysningerne om, at Risøs tal på 200 millioner kr. til deponering ikke omfatter det højradioaktive affald, kommer efter, at Risø kraftigt har opjusteret sit skøn over udgifterne til selve rydningen af de bestående atom-anlæg. I maj måned sidste år lød skønnet, som Birte Weiss videregav til Folketinget, på 300-600 millioner. I en ny rapport sætter Risø tallet til »at ligge i intervallet 1.080-1.180 millioner kr.«
I et interview i gårsdagens Information ville Birte Weiss ikke give et nyt bud på udgifterne til sikker anbringelse af Risøs a-affald:
»På nuværende tidspunkt mener jeg, at det er det rene gætteværk,« sagde ministeren og tilføjede: »Hvilken form for deponi, der er den rigtige, afhænger af, hvad der sker med de 233 kilo, der er højradioaktivt materiale.«
Ministeren sigtede herved til mulighederne for at slippe af med det højradioaktive materiale til udlandet. Her indrømmede hun, at Danmark er i en klemme:
»På den ene side hylder vi princippet om, at det enkelte land selv skal tage sig af sit affald. På den anden side er der mange andre lande, hvor det kun vil være en meget lille del af det højradioaktive affald, de har i forvejen.«
Netop om mulighederne for at slippe af med det højradioaktive affald skrev Risø i oktober 2000 i et notat til en tværministeriel arbejdsgruppe, at det kunne ske ved en byttehandel. Risø vurderede imidlertid i notatet:
»Hvis det er en lille mængde højradioaktivt affald, man vil bytte mod lavaktivt affald, må man være forberedt på at modtage et meget stort volumen af dette affald, hvad der ikke nødvendigvis er økonomisk eller sikkerhedsmæssigt attraktivt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu