Læsetid: 4 min.

Risø ’glemte’ penge til reaktorlukning

Risø har aldrig sikret sig økonomisk mod en eventuel lukning, selvom muligheden kom på tale i 1970’ernes debat om atomkraft, for i Danmark må hver generation hytte sine egne, siger tidligere sekrtariatschef
20. februar 2001

Reaktornedlukning er gratis, sagde man i 70’erne, da diskussionen om atomkraft var på sit højeste. På trods af det sidder Risø forskningscenter i dag med en regning på 1,2 milliarder, efter man fra bestyrelsens side har besluttet at lukke for anlægget.
Risø indeholder i alt 9.500 ton radioaktivt materiale, hvoriblandt 233 kilo er højaktivt. Det skal nu skaffes af vejen, og det koster mange penge.
»Vi er nok en del, der kan huske, hvordan Risøs daværende direktør fortalte, at nedlukningen af reaktoranlæg ikke var noget problem,« siger fysikprofessor Bent Sørensen fra Roskilde Universitet til Information.
»Det ville ikke koste noget af betydning, blev det sagt, fordi man bare kunne sætte et par tusinde kroner i banken, når værket blev bygget. Så ville de med renter og renters rente være tilstrækkelige til at dække alle omkostninger ved nedlukningen, den dag det blev aktuelt.«
Men det blev aldrig gjort. Nu fortæller Risø, at det vil koste 1,2 milliarder kroner at lukke ned og rydde op.
»Hvorfor har Risø ikke gjort, som de sagde og har sat de ’par tusinde kroner’ til side? I andre virksomheder får den slags forglemmelser konsekvenser såvel for virksomheden som for ledelsen,« siger Bent Sørensen.

Aldrig sagt
Hans von Bülow, der i perioden 1965-76 var sekretariatschef for atomenergikommissionen, og som havde det overordnede ansvar for Risø, siger: »Den argumentation har jeg aldrig hørt. Det er rent tankespind. Det er der aldrig nogen, der har sagt.«
– Det vil sige, at der aldrig har været nogen overvejelser i atomenergikommissionen om økonomisk dækning for en mulig afvikling af forsøgsreaktoren i Risø?
»Aldrig.«
– Hvorfor ikke?
»Ja, hvorfor, hvorfor ...« pruster von Bülow, »fordi det er ikke det første, man tænker på. Prøv at ringe til konsortiet bag Storebæltsbroen og spørg om regnestykket for, hvad det koster at pille broen ned.«
»Man krydser den bro, når man kommer til den, for nu at blive i det billede. Der findes jo heller ikke noget kalkyle af, hvad det vil koste at rive et hus ned – vel,« siger von Bülow.
– Var der heller ikke noget kalkyle af, hvad det vil koste at slippe af medatomaffaldet?
»Nej,« fastslår von Bülow, »de første regnestykker er blevet lavet i forbindelse med, at man beslutter at lukke reaktoren, og det var for et halvt år siden.«

En dråbe i havet
Men Bent Sørensen mener, at det burde have været en nærliggende tanke.
»Der er ikke nogen tvivl om, at man har diskuteret det, dengang Danmark skulle have atomkraft, og i løbet af processen glemte man, at forskningsreaktorerne havde samme problem. Den almindelige holdning dengang var, at det var nogle småreaktorer, som man ikke behøvede at gøre noget ved.«
»Det affald, der ville komme ud af dem, kunne sikkert smides oveni alt det andet, der ville komme, uden at nogen tog anstød af det,« siger Bent Sørensen.

Hver hytter sine
Modstanderne af atomkraft sagde, at man ikke havde regnet de omkostninger med, der skal til, dels for langtidsopbevaringen af atomkraftaffald, som man i øvrigt heller ikke troede kunne lade sig gøre (man kunne nemlig ikke sikre stabiliteten i så lang tid, som det ville være nødvendigt), dels at omkostningerne ved at pille den ned ikke optrådte nogen steder i regnestykket på nogen måde.
Hans von Bülow forklarer, at Danmarks politik har altid været den samme som i de andre lande med atomkraft, det vil sige ikke at iberegne nogen som helst fremtidig affalds- eller risikokalkyle i projekterne.
»Det er ikke som i Finland. Dér lavede man faktisk en slags opsparing. Det vil sige: Et vist antal Finmark per produceret kilowatt-time satte man hen i en fond.«
»Men det er en tanke, Danmark og flere andre lande har været imod, fordi vi siger, at hver generation må hytte sine.«
»Der er ikke nogen, der lægger penge hen i en eller anden bank ... folkepensionen bliver jo også betalt år efter år af de skatter, der kommer ind år efter år. Der er ingen, der drømmer om at oprette en fond. Heller ikke med Storebæltsbroen eller minimetroen. Vi finansierer de udgifter, der kommer, efterhånden som det sker.«

Sæt hængelås på døren
I øvrigt mener Hans von Bülow, at hele diskussionen om lukningen af reaktoren på Risø er det rene pjat.
»Man kan da lukke den. Sætte en kraftig hængelås på og lukke dørene og gå sin vej. Det står jo meget godt, hvor det står. Jeg begriber ikke hele diskussionen. Det gør jeg altså alvorlig talt ikke.«
»Det er fuldstændigt latterligt. Og i hvert fald: Jo længere tid, der går, jo mindre besværligt er det at blive af med affaldet, for så klinger strålingen efterhånden af,« siger Hans von Bülow.
Det meste radioaktive affald vil dog kræve sikker opbevaring i op til en halv million år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her