Læsetid: 3 min.

Vi ses i pornopolis

For mange gode ideer og for lidt besk bidende satire i Nikolaj Frobenius nye roman
27. februar 2001

Ny bog
Nordmanden Nikolaj Frobenius fik noget af et internationalt gennembrud med sin forrige roman Latours katalog. Hvor denne var historisk anlagt og gennemspillede tematikken omkring smerten, da udspilles den nye roman i en ikke så nær fremtid og har lysten, den perverterede skuelyst, som sit centrale tema. Men dermed hører lighederne så næsten også op.
Den stramhed og præcision, som prægede Latours katalog, er afløst af en vrimmel gode ideer og hensigter, men for det meste bliver det ved hensigterne. Det er lagt vældig ambitiøst an, men forbliver som roman betragtet temmelig uforløst.
Det er en dystopisk fremstilling af humanitetens undergang i et overfladisk billeddyrkende og gennempornofiseret samfund, hvor den sociale realitet, humaniteten, kærligheden og den menneskelige følelse er blevet
hjemløs, er tæt ved at gå til grunde.
Den 12-årige Simon og hans veninde Sara bor i grænse- og havnebyen Oder et sted på det europæiske kontinent. En dag sniger de sig til at overvære nogle pornografiske optagelser, hvor modellen til sidst bliver grusomt lemlæstet. Børnene bliver opdaget, men flygter. Sara forsvinder tilsyneladende, mens Simon vælger at forfølge den sadistiske fotograf, politibetjenten Peter Fehm, fra landet P. Han vil straffe ham, berøve ham hans sygelige lystcenter, stikke øjene ud på ham.

Pornoficeringen
Størstedelen af romanen udspilles så i P., hvor Simon efter et større porno-resocialiseringsprogram på en slags børnehjem kommer i familiepleje hos en nøgenfotograf. Han vælger selv at uddanne sig som fotograf for på den måde at snige sig ind på Fehm.
I Pornopolis er alt pornoficeret. Kulturkanalen på tv sender lærde foredrag om pornografiens idehistorie. Gaderne vrimler med plakater af Pamela Anderson, husgavlene er udstyret med storskærme, hvor der kører mere eller mindre pornografiske film, overalt ses der billeder af overdimensionerede løsrevne kønsorganer, kød i bevægelse, på gadehjørnerne er der opstillet bokse, hvor man udstyret med hjelme og handsker kan gå på opdagelse i en pornografisk virtual reality. Virkeligheden er gået op i billeder, det sociale rum er blevet et stort simulakrum.
Mennesket er som i Peter Weirs The Truman Show fanget i sit eget udsigtsløse mediehelvede. Hos Frobenius er humaniteten helt konkret ved at gå til grunde, når den evige lysthunger slår om i sin modsætning, når lystoplevelsen afløses af selvdestruktiv adfærd, når pornopoliserne bliver selvskadere for at opnå den sidste følelse af kropsligt nærvær. Et vrængbillede af et samfund, hvor voyeuristiske stimulanser har afløst erotisk sanselighed. Hvor borgerne er blevet pornopolisere. Et samfund, hvor seksuel kommercialisering og visuel konsumtion er blevet det kit, der holder hele konstruktionen sammen.

Uforløste ambitioner
Det er et ambitiøst anlagt civilisationskritisk projekt, som først og fremmest strander på sin egen vrimmel af gode ideer. Romanen savner fokus, savner satirisk bid og frem for alt humor.
Forbillederne og de klassiske litterære aner er tydelige, når man sådan lader en 12-årig dreng fra Oder med forundring og enfoldig nysgerrighed træde ind i og møde de voksnes deforme og følelsesafstumpede univers. Men den troskyldiges sammenstød med de skyldige har ikke her fundet den litterære form, hvor humor og besk bidende samfundssatire går op i en højere enhed. Romanen stritter i for mange retninger, vil for meget på en gang og er som roman ved at gå til grunde i sin egen næsten til tider docerende velmenenhed.

*Nikolaj Frobenius: Den generte pornograf. Oversat af Claus Clausen. 292 s., 268 kr. Tiderne Skifter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her