Christoph Daum
*Manden der blev droppet som landstræner for det tyske fodboldlandshold, da han i en dopingtest blev afsløret som kokainmisbruger, er begyndt på et narkoafvænningsprogram, oplyser han til avisen Bild.
Ballademagere
*Politiet i Moskva havde en travl nat efter Champions League-slaget mellem lokale Spartak Moskva og tyske Bayern München, der vandt 3-0. 170 tilskuere blev arresteret efter opgøret, de fleste for druk. Temperaturen blev målt til minus 14 grader celcius.
Kristian Pless
*Det danske tennishåb fejede den tidligere franske junior-europamester Eric Prodon af banen med 6-1, 6-1 i kvartfinalen i 25.000 dollar Challenger-turneringen i Hull. I semifinalen i dag møder Pless kvalifikationsspilleren Maxime Boye.
Martin Albrechtsen
*Den 20-årige ABers landsholdsudtagelse druknede totalt i Peter Scmeichels stærkt eksponerede landsholdsaftræden. Så her en kort præsentation: Al-brechtsen er 20 år, en hovedstødsstærk forsvarsspiller med en vis international erfaring fra U 21-landsholdet.
Natkassehåndbold
*DR TVs seere foretrækker klart kvindehåndbold i de omdiskuterede midnatskampe. Onsdag så 236.000 Aalborg besejre Viborg. Til sammenligning er det laveste antal seere til en kvindehåndboldkamp 430.000 seere. I sportskredse kaldet Roslyng-effekten.
Falk Balzer
*Den tyske hækkeløber er testet positiv for det anabolske steroid nandrolon. Den 27-årige løber er suspenderet af det tyske atletikforbund og får ikke mulighed for at stille op ved de tyske indendørsmesterskaber.