Læsetid: 2 min.

Te i Sahara

9. februar 2001

(2. sektion)

Nedslag
Jeg havde engang en ung mand med hjem til te ved 6-tiden om morgenen efter en fest. Bag hans George Clooney-blikke og tavse, skæve smil havde jeg konstrueret en guldgrube af visdom og intelligens, noget blåøjede studiner nemt falder for. Som det sig hørte og burde gik den unge mand lige ind på mit værelse i bofællesskabet og studerede bogreolen. Konklusionen var ikke tilfredsstillende: »Det er ikke meget lyrik, du har stående.«
Jeg var forsvarsløs. Mine desperate pip om digtsamlingernes tynde rygge, som forputtede sig mellem romanernes tykke, faldt i gold jord. Jeg foreslog en byttehandel: Jeg kunne anbefale ham en roman, og han kunne anbefale mig en digtsamling. Kort efter fik den unge mand ondt i hovedet og gik hjem.
Tre dage efter mødtes vi igen og jeg foreslog ham en roman. Hans svarede: »Nåeh den? Jeg så filmen – er det ikke den hvor de hele tiden ligger og knepper i ørkenen?« Igen mistede jeg mælet.

Romanen var Paul Bowles’ The Sheltering Sky (Under himlens dække) fra 1949. Bowles døde i 1999 i sit elskede Marokko; mange påstår at han ikke skrev andre. Resten af værkerne gennemskrev den samme historie. Smukt filmatiseret af Bernardo Bertolucci i 1990.
Historien starter med det unge amerikanske par Port og Kits ankomst i Algeriet. Kit ser tegn og varsler overalt og panikker regelmæssigt. Men da Port dør af tyfus i en ørkenby, er det faktisk Kit der forsvinder – ud i Sahara og væk i intetheden. Bogen er besat af den negativitet, af ørkenens intethed, af livet der holder op, og af sproget der løber tørt. En tekst om ord, der slipper op.

DÉn gradvise opløsning kan Bowles udmale i romanens form, så man tillige møder et fascinerende plot, der visker ens omgivelser totalt ud. Som kun en roman kan. Romanen kan håndtere så mange stemmer, at den på samme tid kan appellere til tre forskellige behov: for at underholdes og drømme sig væk; at forstå verdenen; at fare totalt vild i den. Derfor er det ikke nok at se filmen. Som den italienske forfatter Italo Calvinos siger: En roman kan læses om og om igen, men den er aldrig den samme. Det trylleri er The Sheltering Sky blot et ualmindeligt godt eksempel på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her