Tigeren fra Trieste

Nekrolog
Engang tegnede livet så lyst og lovende for den flotte og charmerende bokser og filmskuespiller Tiberio Mitri, men det udviklede sig tragisk og sluttede voldsomt i mandags, hvor den 74-årige hjemløse og sygdomsplagede Mitri blev kørt over af et tog i nærheden af sit tilholdssted blandt Roms hjemløse.
Tiberio Mitri, der blev født i 1926 i Trieste ved Adriaterhavet, begyndte at bokse som 13-årig og var i 40’erne og 50’erne en af Europas mest prominente mellemvægtsboksere – Tigeren fra Trieste blev han kaldt. I løbet af sin 99 kampe store karriere tabte han seks gange, og kun to på knockout.
Et af Mitris største øjeblikke, og det han den dag i dag huskes bedst for, oprandt i 1950 – året efter han vandt Europamesterskabet – hvor bokseren uventet fik muligheden for at udfordre den daværende verdensmester i mellemvægt, Jake La Motta, Tyren fra Bronx (portrætteret af Robert De Niro i Martin Scorseses Raging Bull).
I New Yorks Madison Square Garden og med et begejstret publikum i ryggen overlevede den elegante Mitri alle 15 omgange mod en aggressiv La Motta i et brag af en boksekamp. Italieneren tabte dog på point, og senere samme år mistede han sin europæiske titel.
I 1954 fik Mitri dog mesterskabsbæltet om maven igen, da han på kun 64 sekunder og med et bragende venstre hook udslettede den forsvarende mester, briten Randolph Turpin, på Stadia Turino i Rom. Ifølge beretninger fra kampen måtte kampdommeren skride ind og redde Turpin fra flere tæsk, da den omtumlede mester forsøgte at komme på benene i et desperat forsøg på at fortsætte titelkampen.
Efter på knockout at have tabt mesterskabet til franske Charles Humez – også i ’54 – fortsatte Mitri med at bokse i endnu et par år, før han i 1956 lagde handskerne på hylden for at hellige sig den skuespillerkarriere, han så småt begyndte på i 1952 med I Tre Corsari.
Op gennem 50’erne og 60’erne blev det til en hel del mindre roller, ikke mindst i store, amerikanske film som Charles Vidors Farewell to Arms (’57), William Wylers Ben-Hur (’59) og side om side med David Niven i krigssatiren The Best of Enemies (’61).
Men ellers var det i en lang række mere eller mindre kendte italiensk film, at Mitri – gerne typecastet som bokser eller pirat – skabte sig et navn i hjemlandet. Stjerne blev han dog aldrig. Senest medvirkede han i 1995 i Lino Capolicchios Pugili (Boksere), meget passende i en rolle som aldrende ex-bokser, der reflekterer over sit liv og træner to unge, håbefulde teenagere.
Hvor Tiberio Mitris professionelle liv, i hvert fald i perioder, var præget af fremgang, så stod det sløjt til med hans privatliv.
Han blev tidligt i 50’erne gift med Miss Italien, Fulvia Franco, der efter hans nederlag til La Motta forlod ham for en ikke nævneværdig karriere i Hollywood. Et svigt, Mitri aldrig kom sig over.
Siden blev han gift igen og fik to børn, men da han mistede sin søn Allessandro pga. en overdosis og sin unge datter, Tiberia, knækkede filmen for Mitri. Han blev alkoholiker, fik økonomiske problemer, og med årene udviklede han både Alzheimers og Parkinsons syge, ligesom hans hørelse blev dårligere og dårligere. Derfor, meddeler romersk politi, hørte han slet ikke alarmen fra det tog, der kørte ham over.
I de sidste år af sit liv boede en forarmet Tiberio Mitri blandt de hjemløse i Rom, og da han døde, var han ironisk nok blevet frontfigur i en gruppe advokaters kamp for at sikre tidligere sportsfolk højere pensioner.