Afblæsning
Netop som jeg ankom til Henrik Voldborgs voldsomt eftertragtede afskedsreception der var vel halvanden hundrede mennesker i 2860 Søborg i går, passerede 40 års dansk tv-meteorologi revy for mine øjne.
Det havde været 40 gode år med overvejende uforudsigeligt vejr, og 64-årige Voldborg, der nu vil have hul på et otium, han så afgjort har til gode, var med hele vejen igennem ja, lige fra de glade 60ere, da han var en ung mand med stærkt vigende tindinger. I en klasse for sig selv, altid velforberedt og kompetent til fingerspidserne. Det var da også, hvad jeg hørte folk sige ved receptionen, mens jeg kantede mig rundt mellem bordet med flaskerne fra Domaine Saint Aunay årgang 1999 og DR-topfolk som Bjørn Erichsen og Lisbeth Knudsen. Jeg havde ikke set én person trække så stort et opbud af beundrere og presse, siden Mandelas første statsbesøg i Danmark.
En kvinde med briller og beigefarvet tøj fortalte med funklende øjne en reporter om en »stor, stor faglig respekt«, hun nærede for Voldborg, og at »han har betydet meget«.
Imens stod Voldborg misundelsesværdigt upåvirket af hurlumhejet iført den ulovlige grønne sweater, som han fik foræret af nyhedsoplæser Ole Thisted i TV-avisen tirsdag aften (grønt tøj fungerer ikke, når man er vejrmand, for så bliver man gennemsigtig på tv). Voldborg var så venlig, medgørlig og lige til; ville endnu en fotograf tage et billede helt oppe i hovedet på ham, stillede han beredvilligt op med et gigantsmil af en anden verden uden at stille spørgsmål.
Lille mand stort vejr
Et øjeblik lod jeg øjnene glide hen over hovederne på alle de pludrende gratulanter, de grå og gamle DR-mellemledere, hen over tv-avisens ankerfolk og sværmen af tv- og pressefotografer. Jeg kiggede ud på parabolerne uden for panoramavinduet. Solen havde fundet vej gennem skydækket. Vejret var som forudsagt af Dansk Metereologisk Institut diset, og med en ret svag vind fra vest og nordvest.
Jeg så på Voldborgs nakke, mens han tilsyneladende uanfægtet af det massive fremmøde lod sig interviewe af Billed Bladet og andre medier. Fra hans nakke strittede denne besynderlige tot hår. Jeg havde fanget ham i en sjælden vinkel, og jeg stirrede løs. Hans ører var helt glatte og rene, og kom man tæt nok på, og faldt lyset rigtigt, og det gjorde det i går, kunne man se uhørt dybt ind i dem vel 10-12 mm. Hvordan kunne han få dem så rene?
Det var Voldborg fra en helt anden side.
Jeg vendte atter blikket mod vejret derude på den anden side af panoramavinduet. Og så tilbage til Voldborgs nakke. Hvordan kunne han? Sådan en lille mand, og sådan et stort vejr. Det er jo store kræfter at være oppe imod.
Selvransagelse
Men kvinden med brillerne havde ret. Bag den glade og joviale tv-facade tog Voldborg sit fag dybt seriøst. Hvis han havde profeteret vejret fejlagtigt, gav det »anledning til selvransagelse«, forklarede han i et interview i den sene tv-avis forleden.
Tag også og sammenlign ham med nogle af hans udenlandske kolleger. Siger navnet Karsten Schwanke Dem noget? Nej, han er fra det tyske ARD. Og hvad med John Pohlmann fra svensk TV2? Professionelle folk men toner Schwanke ikke lovlig feminint frem med den enorme ring, han bærer i øret? Virker Pohlmann med sit sorte pret-a-porter jakkesæt ikke ekstremt stivbenet og kedsommelig? Distraktion, distraktion.
Voldborg, derimod, gjorde med sit eminente, gennemtænkte håndfladearbejde og sit særsyn af et snakketøj vejret til noget uprætentiøst, så vi forstod det.
Jeg gik, men receptionen fortsatte til langt ud på eftermiddagen med taler, gaver og håndtryk. Statsmandsreceptioner er en mangelvare, men Danmarks Radio holdt én i går. Statsmanden hed Voldborg.
