Læsetid: 4 min.

Truslen fra ’slyngelstaterne’

Spredning af teknologi, viden og materialer til at producere masseødelæggelsesvåben fortsætter. Såkaldte ’slyngelstater’ som Iran, Irak og Nordkorea har en betydelig kapacitet. Men også lande som Israel og Pakistan har store lagre. Udgør disse våben en trussel mod den vestlige verden? Og i så fald: Er et raketskjold det mest effektive værn? Information har talt med to eksperter
17. februar 2001


.

FAKTA
’Slyngelstaternes’ arsenaler
Rogue states (’slyngelstater’) er en betegnelse, opfundet af den tidligere amerikanske sikkerhedsrådgiver Anthony Lake. Det er nu gået af mode i USA – i stedet bruges det mindre fordømmende states of concern (’bekymringsvækkende stater’).
Men definitionen er den samme: Stater, der går imod USA’s verdensorden – baseret på demokrati og markedsøkonomi – og allerede har eller arbejder på at få de såkaldte abc-våben (atomvåben, kemiske våben og biologiske våben). Og/eller lande, der støtter international terrorisme. Det er i første række lande som Irak, Iran og Nordkorea, i anden række Libyen og Syrien.
Her følger liste over, hvad disse ’bekymringsvækkende’ stater vides eller formodes at have af arsenaler af abc-våben:

Nordkorea: Produktion af plutonium blev efter aftale stoppet i 1994, men menes forinden at have produceret tilstrækkelig plutonium til mindst et a-våben. Der er bekymring over, om en hemmelig produktion fortsætter.
Har siden 1960’erne arbejdet på at anskaffe sig biologiske våben, har den nødvendige infrastruktur og har muligvis biologiske våben klar til brug. Menes at have store lagre af ingredienser til kemiske våben.
Har kortrækkende Scud B og Scud C-raketter og mellemdistanceraketten No Dong. Har udført tests med en længererækkende Taepo Dong 1-raket (kan nå alle mål i Japan) og udvikler en Taepo Dong 2-langdistanceraket, der kan nå mål i USA. Har indvilget i midlertidigt at indstille tests med disse raketter. Er storeksportør af raket-teknologi.

Iran: Indkøber spaltbart materiale og den relevante teknologi, der skal bruges til udvikling af a-våben, fra kilder i Rusland. Hævder, at det udelukkende sker med henblik på civil udnyttelse af atomkraft. Kina har lovet ikke at sælge atomteknologi til Iran.
Har infrastruktur og viden til at udvikle biologiske våben, og menes aktivt at søge en kapacitet til biologisk krigsførelse. Har måske allerede små lagre af biologiske våben. Begyndte produktion af kemiske våben under krigen mod Irak og anvendte dem i beskedne mængder. Har lagre af kemiske stoffer, parat til produktion af våben og søger hele tiden at forbedre sin kapacitet.
Har Scud B og Scud C og kinesiske CSS-8 kortrækkende raketter, arbejder på at producere Shahab-3 mellemdistance-raket, der kan nå mål i hele Mellemøsten, baseret på den nordkoreanske No Dong, med betydelig russisk og kinesisk hjælp. Har testet Shahab-3 tre gange. Søger at udvikle endnu længererækkende raketter, sandsynligvis også en langdistanceraket.

Irak: Havde før Golfkrigen et højt udviklet atomvåben-program, men infrastrukturen led stor skade under krigen, senere bombetogter og afmontering af FN-våbeninspektører. Har fortsat videnskabsmænd, ingeniører og viden til at genoptage et atomvåbenprogram. Uden spaltbart materiale vil det tage fem år og betydelig udenlandsk hjælp at udvikle a-våben, men mindre tid hvis spaltbar materiale haves.
Har produceret betydelige mængder af biologiske våben før Golf-krigen, siges at have destrueret alt materiale, men har ikke givet troværdige beviser. Har genopbygget en del af landets kemiske produktion, angiveligt til kommercielle formål. FN’s våbeninspektører opdagede i 1998 beviser for, at der fandtes VX-nervegas-stoffer i raketsprænghoveder på trods af irakiske benægtelser. Kan have genoptaget produktion af biologiske og kemiske våben efter våbeninspektørernes afrejse for to år siden.
Har formentlig et antal Scud-raketter, affyringsramper og sprænghoveder til at ramme nabolande med biologiske og kemiske stoffer. Har fortsat en betydelig evne til produktion af raketter.

Syrien: Prøver ikke på at udvikle atomvåben. Men har en tilstrækkelig bioteknologisk infrastruktur til at drive et begrænset program for kemisk krigsførelse. Menes at udvikle stoffer til biologiske våben, men ikke i større stil. Har nervegasser og midler til at fremføre dem og menes at være i gang med at udvikle den avancerede VX-nervegas. Har Scud B, Scud C og SS-21 kortrækkende raketter og søger at forbedre evne til at producere raketter.

Libyen: Har som målsætning at udvikle atomvåben og prøver muligvis at rekruttere udenlandske eksperter til dette formål, men synes at have gjort ringe fremskridt. Forsker i udviklingen af biologiske våben og er måske i stand til at fremstille mindre mængder.
Producerede blister- og nervegas i 1980’erne i en fabrik i Rabta og brugte dem mod styrker fra nabolandet Tchad i 1987, har forsøgt at bygge en underjordisk virksomhed til fremstilling af kemiske stoffer til våbenbrug ved Tarhunah. Begge fabrikker synes nu at være inaktive.
Har fortsat nogle aldrende Scud-raketter med begrænset funktionsdygtighed. Har kun haft beskeden succes med en 20-årig bestræbelse på selv at udvikle raketter.

Samt en enkelt bekymringsvækkende stat, der ikke normalt regnes for ’slyngelstat’, men vækker uro på grund af striden om Kashmir med Indien og den politiske ustabilitet i landet:

Pakistan: Har gennemført i alt seks atomprøvesprængninger den 28. og 30. maj 1998 som svar på Indiens sprængninger. Er i stand til at producere komponenter af højt-beriget uranium til a-våben og er i gang med at udvikle evne til atproducere plutonium. Har små lagre af komponenter til atomvåben og kan formentlig samle dem til a-våben relativt hurtigt. Har ikke underskrevet ikke-spredningstraktaten.
Har udviklings- og produktionsfaciliteter til at producere flere typer af raketter, blandt andre Hatf I (rækkevidde 80 km, produceret), Hatf III (300 km, ved at blive udviklet), Shaheen I (750 km, testet), Shaheen II/Ghaznavi (2.000 km, ved at blive udviklet), og Ghauri (1.300 km, testet).on

Kilde: Forsvarsminister William Cohens årlige rapport til Kongressen, januar 2001. Website: www.dtic.mil/execsec/adr2001/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her