Læsetid: 3 min.

Vejen tilbage mod det lyse sind

Halvdelen af alle deprimerede modtager aldrig behandling, selv om 80 procent af alle depressive uden besvær kan kureres med terapi og medicin.
8. februar 2001

NedtryktDet er ikke nogen usædvanlig situation, at folk med depressioner går rundt med tungsindet helt oppe om ørene i op til ti år, før de får behandling.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at mindre end 25 procent, af de der lider af depression, modtager behandling. WHO’s tal dækker de 340 millioner, der lider af depression på verdensplan.
I Danmark er det dog ’kun’ halvdelen af de deprimerede, der ikke behandles, selv om det er forholdsvis ukompliceret at behandle depression.
»60 til 80 procent af alle mennesker med en svær depression kan behandles. Derfor er det en taknemmelig opgave at behandle depression. Mange mennesker føler jo, at man giver dem livet tilbage,« siger Lars Kessing, afdelingslæge på psykiatrisk afdeling på Hvidovre Hospital.
Langt de fleste kan behandles hos egen læge, og det er kun i meget svære tilfælde, at folk bliver indlagt på psykiatrisk hospital. Den typiske behandling består af terapi kombineret med antidepressiv medicin.

De omstridte piller
Netop de seneste års udvikling af antidepressiv medicin gør, at det er blevet lettere at kurere depression. Det ses ikke mindst i forbruget af den type af antidepressiv medicin, der populært kaldes ’lykkepiller.’ Forbruget har været kraftigt stigende igennem de sidste fem år. Ifølge tal fra Lægemiddelstyrelsen brugte 205.000 danskere i 1999 ’lykkepiller.’
»Når man er deprimeret, ser man sort på alting og føler, at alting er meningsløst og ligegyldigt. Det er en meget lammende oplevelse. Det er en helt anden oplevelse end det blot at føle sig trist. Med lykkepiller oplever man så, at den tunge forstemthed letter gradvist. Ikke lige med det samme, men gradvist. Man begynder at kunne sove lidt bedre om natten, man begynder at få en lille smule mere appetit, og man begynder at få lidt mere energi. Humøret letter ganske enkelt,« siger Lars Kessing. Når man først tager medicinen, går der et par uger før man får det bedre.
Ifølge lektor i psykologi på Århus Universitet, Thomas Nielsen, beror depression dog nok så meget på psykologiske problemer i tilværelsen, som det beror på kemiske forstyrrelser i hjernen.
»Man kan godt påvise, at mange mennesker får god hjælp af medicin. Men derfra til at slutte, at årsagen til depression er en kemisk forstyrrelse, det kan man slet ikke. Min opfattelse er, at psykologiske faktorer spiller en stor rolle,« siger han.
Thomas Nielsen betvivler ’lykkepillernes’ store succes: »Der findes nogle meget solide videnskabelige undersøgelser over pillernes effekt eller mangel på samme. Jeg har skrevet en artikel i Ugeskrift for læger, der dokumenterer, at det faktisk kun er 10 til 20 procent af alle mennesker, der får specifik gavn af pillerne. Det meste er nemlig placebo-effekt,« siger han og understreger, at det derfor er vigtigt at slå fast, at pillerne ikke er det universalmiddel, som man ofte hører.
»Det hjælper dog nogle få mennesker. Det kan man næppe nægte,« siger han.
I længden mener Thomas Nielsen, at det er meget billigere, og en bedre løsning, at behandle deprimerede med psykologisk behandling: »Mange undersøgelser viser, at psykologisk behandling virker bedre på længere sigt. Folk får langt færre tilbagefald, når de har fået en psykologisk behandling. De bliver bedre til at administrere deres tilværelse og roder sig ud i færre problemer.«

Kognitiv terapiI den psykiatriske verden er der ingen, der tror på pillernes effekt uden at kombinere det med terapi. Psykiaterne er dog gået bort fra den traditionelle psykoanalytiske terapiform, og de benytter sig af en såkaldt kognitiv terapiform, når de behandler depressioner.
»Kognitiv terapi er her- og nu-orienteret. Den tager udgangspunkt i den situation, som personen er i her og nu, i den sociale situation, i den psykologiske sammenhæng personen er i. Man ser på, hvordan personen her og nu kan ændre sin måde at opfatte sig selv og ændre sit samspil med omverden,« siger Lars Kessing.
Mange depressive har en forvredet bevidsthed om egen værdi og egen funktion. De opfatter altid sig selv negativt, og opfatter ting som sker negativt. Deres selvvurdering er bygget op omkring tidligere erfaringer, hvor det er gået galt.
»Den forvridning kan man bryde med kognitiv erkendelsesmæssig terapi. Det er dokumenteret, at den form for terapi hjælper overfor depressioner,« siger han.

FAKTA
Lykkepiller
Så mange penge bruger danskerne på ’lykkepiller’:
1995: 271,8 mio. kr.
1999: 527,3 mio. kr.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu