Læsetid: 3 min.

Venstre bag mod-ATTAC

Folketingspolitikere fra Venstre og de konservative står bag modoffensiv mod ATTAC-bevægelsen
13. februar 2001

ATTAC
Folketingsmedlemmer fra Venstre og Det Konservative Folkeparti er sammen med politikere fra Det Radikale Venstre i færd med at danne et netværk mod ATTAC, der vil blive lanceret den 24. februar – samme dag som Information holder et møde om ATTAC-bevægelsen.
Under inspiration fra det svenske www.motattac.nu, vil de danske højrefløjspolitikere også bruge Internet til at mobilisere kampfæller, der har lyst til at danne modvægt til ATTAC. Initiativtagerne til det danske mod-ATTAC er bl.a. næstformanden for den konservative Folketingsgruppe, Brian Mikkelsen, Venstres mediepolitiske ordfører Jens Rohde og amtsformand for Det Radikale Venstre i København, Anders Thomsen. De frygter, at ATTAC er ved at give socialismen en ny ungdom:
»Risikoen ved ATTAC er, at vi får en øget regulering på globalt plan og dermed mere socialisme ind ad bagdøren. Jeg er tilhænger af en åben verden, og jeg har derfor ikke lyst til, at man på globalt plan opbygger et nyt socialistisk velfærdssamfund, der minder om det danskeÇ« siger Jens Rohde (V) til Information.

Anti-nationalister
Det danske mod-ATTAC har oversat et svensk opråb for en »mere åben verden«. Her opregnes modstanderne: »Vi kender deres navne og de organisationer, de virker i:
Jean Marie Le Pen, Ignacio Ramonet, Jörg Haider, Drude Dahlerup, Niels I. Meyer, Pia Kjærsgaard, Attac, Front National og så videre.« Mod-ATTAC ser altså Dansk Folkeparti som en del af den samme fløj som ATTAC.
Den praktiske organisator bag det danske mod-ATTAC er folketingskandidat for Venstre i Århus Amt, Jesper Ib:
»Vi synes, det er nødvendigt at tage til genmæle over for ATTAC, fordi bevægelsen har sat sig på globaliseringsdebatten. Vi er nogle mennesker, der føler stærkt for frihandel. Jeg tror i det hele taget, at den gamle højre-/venstre-akse er under hastig afvikling. Forskellen mellem de to blokke i dansk indenrigspolitik er ikke særligt store længere. Til gengæld er der ved at opstå nye. Jeg ser globalisering som fremtidens politiske akse,« siger han
– I sideordner politikere som Jean Marie Le Pen, Pia Kjærsgaard, Niels I. Meyer og Drude Dahlerup. Hvad mener I egentlig med det?
»Vi siger ikke, at Drude Dahlerup og Niels I. Meyer er menneskefjendske højreekstremister. Men i den problemstilling, der handler om at bruge nationale grænser som en forhindring for fri handel, ja dér er Pia Kjærsgaard og Drude Dahlerup på den samme side af hegnet,« siger Jesper Ib.

En anden historie
– Betyder dét så, at du ikke vil acceptere, at en kommende Venstre-regering baserer sig på Dansk Folkeparti?
»Jeg vil sige det på den måde: Jeg ser i EU-debatten såvel som i globaliseringsdebatten et fællestræk mellem Dansk Folkeparti og venstrefløjen. Men hvad der så sker i den daglige parlamentariske situation, ja det er en helt anden historie.«
– Men du siger samtidig, at de indenrigspolitiske skillelinjer ikke længere betyder så meget. Dansk Folkeparti må da i forhold til globaliseringsdebatten, som du altså finder vigtigst, være lige så langt væk fra jer som ATTAC?
»Jeg kunne ikke forestille mig en regeringsdannelse mellem Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. Men jeg kunne levende forestille mig, at Dansk Folkeparti kan levere parlamentarisk grundlag for en Venstre-regering.«
– Men hvis globalisering bliver mere væsentlig?
»Jeg vil sige, at den er ved at blive mere væsentlig. I fremtiden kommer vi formentlig til at se globaliseringstemaet mere tydeligt. Men vi har også en daglig politik, der ikke handler så meget om de langsigtede forandringstendenser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her