Læsetid: 1 min.

web.hvad.hvor

2. februar 2001

(2. sektion)

poets.org
*The Academy of American Poets’ hjemmeside rummer portrætter, biografier og fotos af mere end 200 primært amerikanske digtere, især fra det tyvende århundrede. Er man først begyndt at bruge den, bliver den hurtigt en uundværlig kilde til amerikansk mainstream-poesi. Der er også oplæsninger, oftest af digterne selv, så alle der har lyst og RealAudio kan høre nogle af århundredets markante stemmer: Wallace Stevens, Ezra Pound, Sylvia Plath, Allen Ginsberg og mange andre. Selv om Dylan Thomas på ingen måde var amerikaner, er han der også med sit glansnummer, digtet Do Not Go Gentle Into That
Good Night, og det alene er hele sitet værd. ML

lyrikline.org
*Lyrikline er tysk. Foreløbig er den ikke så stor og rummer overvejende tyske digtere, men den vokser støt og roligt og har ambitioner om at blive international. Det står enhver frit for at sende egne digte til redaktøren Elke Erb, men man skal ikke være tynget af beskedenhed, hvis man skal forsøge det, for selskabet er særdeles eksklusivt. Her er digte og oplæsninger af Paul Celan, Peter Waterhouse, Friede-
ricke Mayröcker, Eugen Gomringer, Durs Grünbein og andre af den tysksprogede lyriks absolutte spidser, og at det er disse, der er spidserne, viser, at tyskerne (eller rettere de tysktalende) har det med at være langt mere udflippede end deres amerikanske kolleger.ML

jollyroger.com
*Er man til klassisk litteratur, er Jollyroger måske stedet. Siden og dens mange søstersider er lavet af en flok unge med en ret heftig Moby Dick-besættelse, heraf navnet, som også er navnet på Ahabs skib i Melvilles roman. Stedet præges af en dybt konservativ ånd, men kan man holde alle de redaktionelle angreb på dekonstruktivister, feminister og andre åndeligt tilbagestående universitetsteoretikere ud, er der masser af messageboards og mødesteder for folk, som har lyst til at diskutere alt fra Shakespeare til Salinger. Jollyroger er ideen om det altvidende renaissancemenneske udsat for Internet.ML

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu