Læsetid: 4 min.

Yes!

Per Thue Hansen var som 21-årig udlært elektriker med udsigt til fast job og pension. Nu er han 32 og akademiker
23. februar 2001

(2. sektion)

Portræt
»Yes!« lød det fra Per Thue Hansens familie, da han i midten af 1980’erne fik en læreplads som elektriker, og anerkendelsen var ikke mindre, da han nogle år senere stod med svendebrevet i hånden. Fremtiden var sikret.
»Jeg levede jo op til forventningerne om, at man skal få sig noget solidt,« siger 32-årige Per, der, som han selv formulerer det, er som skåret ud af en kernesocialdemokratisk familie med en ufaglært far, der arbejdede som kranfører, og en mor, som i lange perioder var hjemmegående.
Senere skulle det komme til at knibe mere for omgivelserne helt at forstå Pers valg og fravalg.
»Da jeg var udlært, fik jeg job hos Danfoss og stod så der som 21-årig med udsigt til fast job og pension. Men i modsætning til mange andre, der vælger at sikre sig, har jeg altid haft en tendens til at sætte tingene på spil,« siger Per.
To måneder efter, at han var startet i sit nye job, sagde han op for at rejse rundt i Østeuropa og Indien.
Hjemme igen afsluttede han i 1992 en HF-eksamen.
»Den boglige verden åbnede tusindvis af perspektiver for mig, og da jeg kom ud med et højt gennemsnit, lå alle muligheder pludselig åbne – jeg kunne læse præcis, hvad jeg ville.«
Der blev dog ikke råbt »yes!« – som tidligere – da sønnike proklamerede, at nu ville han studere idehistorie på Aarhus Universitet.
»Det gav øretæver fra omgivelser og familie. Jeg havde jo allerede én uddannelse. Så hvad skulle jeg med én mere?«
Men det har alligevel ikke skortet på opbakning fra forældrene.
»De bad mig om at forklare, hvad det var, jeg skulle i gang med. Og da de indså, at her kunne de ikke rådgive mig, stolede de alligevel blindt på min dømmekraft og har siden bakket mig 100 procent op,« siger Per, velvidende at ikke alle i hans situation ville få tilsvarende støtte.

Men andre reagerede med spørgsmålet: ’Er det nu ikke længere godt nok at være elektriker?’ og ’hvad skal du så med det?’
I dag tøver den færdiguddannede idehistoriker, som for nylig er blevet ansat i Tele Danmark, ikke længere et sekund, inden han svarer.
»Den type spørgsmål skyldes jo, at vi lever i et samfund, der er ekstremt arbejdsfikseret, og hvor det er tvivlsomt at lave noget, man ikke umiddelbart kan hæfte en arbejdsfunktion på – vi skal åbenbart retfærdiggøre alt ud fra en økonomisk kalkule.«
Men det kan måske også hænge sammen med, at det er lettere for folk at forestille sig en biolog, hvis man f.eks. læser biologi, mens det kan være svært at forklare folk, hvad idehistorie og humanistisk forskning er, mener Per.
»Det er ikke tillagt nogen værdi at lave grundforskning i Danmark, og jeg har mødt folk, som nærmest betragter forskere og studerende som sociale klienter. Det er trist. Det kan let gå hen og blive fattigt, hvis vi hele tiden fokuserer på anvendelighed; men omvendt har universiteterne og de højere læreanstalter også selv en forpligtelse til at komme bredere ud i offentligheden og forklare, hvad det er, de går og sysler med,« påpeger Per.
Behovet for at retfærdiggøre sit studium kender Per imidlertid også fra sig selv. Mens han studerede, arbejdede han først som studievejleder, siden som underviser, oversætter og forfatter af faglitteratur.
»Jeg har jo i nogen grad selv forsøgt at leve op til samfundets produktionsaspekt ved at demonstrere, at det her kan jeg faktisk bruge til noget. Og det har jeg så gjort ved at ’producere’ en lønseddel.«
Per er udmærket klar over, at han er en af de såkaldte ’mønsterbrydere’, idet han som en af de få er gået fra en baggrund som ufaglært til at blive akademiker.
»Det er fantastisk at leve i et samfund, hvor der er mulighed for at ændre retning så radikalt, som jeg har gjort. Og grundlæggende mener jeg da også, at ambitionen om, at alle skal have lige adgang til uddannelse, er rigtig.«
Derimod er han mere forbeholden over for den måde, som ambitionen om ’uddannelse til alle’ konkret udmøntes på: »Man skal passe på ikke at komme til at tage førergreb på folk og med djævelens vold og magt proppe dem ind på en videregående uddannelse.«
Han mener, at det forringer forskningen, når man fører socialpolitik via uddannelsespolitikken.
»Bliver man ved med at optage flere folk, uden at der følger bevillinger og stillinger med, får det negative konsekvenser for forskningen. Det støder sammen med fordringen om, at universitetet er stedet, hvor man bedriver forskning på højeste niveau.«
Per forlod for to år siden Aarhus Universitet og er nu ansat som graduate i Tele Danmark. Til efteråret skal han udstationeres i udlandet i seks måneder. Hvad der herefter skal ske, står hen i det uvisse.
»Men at der sker noget nyt, er det eneste, der er sikkert!« siger Per.

Blå Bog
Per Thue Hansen, født 1968 i Kolding. Udlært elektriker i 1989. Får job hos Danfoss, men siger op efter to måneder for at rejse rundt i Østeuropa. 1990: Efter et højskoleophold tager han en HF-eksamen. 1992: Begynder på idehistorie på Aarhus Universitet. 1997-98: Flytter til Frankrig og lærer fransk for at kunne studere filosoffen Michel Foucault. 1999: Cand.mag. i idehistorie. 2000: Ansat på Øse Efterskole som musik-, fysik- og gymnastiklærer. Er i dag ansat hos Tele Danmark på en to-årig kontrakt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her