Læsetid: 2 min.

53 min. skrig og skrål

Aerosmith i telefonen
19. marts 2001

Ny cd
Udskiftningsanmelderen skriver anmeldelse, mens han hører cd’en, der er skubbet ind i skriveanlægget. På den måde får lytteren og læseren Aerosmith lige i masken, hvilket musikken sikkert er beregnet til.
Skiven er generøs nok: 13 spor eller numre med lyd på sammenlagt 53 min. og 44 sek. Skriver: tretten spor eller numre på sammenlagt treoghalvtres minutter og fireogfyrre sekunder. Det fylder altsammen!
Medfølgende cd’en foreligger et teksthæfte med skrifttyper af det format, visse forsikringsselskaber bruger nederst på policen. En hel side af tekstheftet, der rent faktisk som i en anden lied-udgivelse trykker sangteksterne, reserverer de medvirkende til taksigelser. Folk i den branche har tilsyneladende mange at takke. En af de taknemmelige hedder i øvrigt Frederiksen, hvis nogen skulle kende ham og skylder en særlig tak. Det undrer et øjeblik, at akkrediteringslisten medtager en hairstylist og make-up. Lige til det går op for den forudsætningsløse, at et af numrene ved et uovervejet dobbelt-klik kan ses på skærmen.

Skrig og skrål
Det er nummeret »Jaded«, som er skrevet af Frederiksen og Tyler, og som varer 3 min. og 34 sek., skriver: tre minutter og fireogtredive sekunder. Gruppen optræder her på en scene, som er udstyret som en mellemting mellem en tropisk have, et senbarokt Mellemeuropæisk slot og et moderne hotel. Forsangeren med et ordentligt kyssetøj om mikrofonen betror et selvoptaget pigebarn, at hun er yesterday’s child. Pigen stryger sig følsomt over sin blege kind og accepterer tilsyneladende, at hun er jaded, hvilket i fri oversættelse vist kan kaldes skideirriterende.
Endog kendere af Bruckner indrømmer, at de kan have svært ved at skelne og sætte numre på symfonierne. Det er lidt det samme her. I princippet. Selv under tortur ville denne anmelder have problemer, såfremt nogen afkrævede regnskab med Aerosmith.
Det begynder ellers lovende. Det første nummer: »Beyond Beautiful« på 4 min. og 45 sek., skriver: Fire minutter og femogfyrre sekunder udsender fra det første af sekunderne en lang trist lyd, som om nogen har glemt at lægge telefonen på. Et varsel om forladthed og eftertanke måske. Men lyden afløses af traditionel, banal gruppepigtråd, flade harmonier,
automatinstrumentation og skrig og skrål. I 53 min. og 44 sek. Siger og skriver: treoghalvtres minutter og fireogfyrre sekunder.

*Aerosmith: Just push play. Tyler, Perry, Whitford, Hamilton og Kramer

*Georg Metz anmelder til daglig bøger om historie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her