Læsetid: 1 min.

Anmeldt i ugen

2. marts 2001


(2. sektion)

*Psykiatriens historie – fra asyl til Prozac. 386 s., 398 kr. Psykiatrisk Bibliotek, Munksgaard.
Den canadiske historiker Edward Shorter har skrevet en perspektivrig og kolossalt oplysende bog om psykiatriens historie, som er ført helt op til nutiden.
Jytte Willadsen, 24.-25. feb.

*Jacob Dahl Rendtorff: Paul Ricoeurs filosofi. 182 s., 198 kr. Hans Reitzels forlag.
Den første bog der forsøger at favne hele Ricoeurs vældige forfatterskab. Ricoeur kommer (måske uden at det er forfatterens intention) flere gange til at fremstå som ophavsmand til begreber og debatter, han har lånt fra andre. Det er synd, at denne metodefejl ødelægger så meget af bogens kritiske brod. For Rendtorff skriver klart og kan fremlægge problemer, så de bliver overskuelige.
Christian Dahl, 27. feb.

*Nikolaj Frobenius: Den generte pornograf. Oversat af Claus Clausen. 292 s., 268 kr. Tiderne Skifter.
Romanen stritter i for mange retninger, vil for meget på en gang, og er som roman ved at gå til grunde i sin egen næsten til tider docerende velmenenhed.
Elo Nielsen, 27. feb.

*Jørgen Estrup: Uden kompas – dansk udenrigspolitik efter 1945. 156 s., 150 kr. Gyldendal. En veloplagt Jørgen Estrup kræver opgør med regeringens næsten-eneret på at føre udenrigspolitik. Nato får varme ord med på vejen.
David Rehling, 28. feb.

*Forfatterskolens afgangselever: Er det alvorligt, doktor? 112 s., 100 kr. Basilisk.
For andet år i træk udgiver Forfatterskolen en afgangsantologi, og denne gang hedder bidragyderne Majse Aymo-Boot, Maria Dixen, Martin Kjær Nielsen, Oddfridur Marni Rasmussen og Ina Merete Schmidt.
Fragmentet er stadig den feterede genre blandt forfatterskolens elever, men den dyrkes med blandet held
Lilian Munk Rösing, 27. feb.

*Thomas Beck Sørensen (red.): Ambassadører – en debatbog om samtidskunsten. 188 s. ill., 125 kr. Informations Forlag.
’Ambassadører’ skaber ikke den lovede debat, men lukker den i stedet af som noget eksklusivt. Fremfor at åbne grænser pisser man territorier af.
Simon Sheikh, 1. mar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her