Læsetid: 3 min.

Antydningens kunst

Der er forsvindende lidt at danne betydning ud fra i Hotel Pro Formas nye performance
31. marts 2001

Teater
Uha, hvor er det alvorligt, det her, men det er selvfølgelig også både fransk og performance. En 66 minutter lang videoinstallation i form af to store, krydsende lærreder, en lydside og en skuespiller, forestillingens eneste menneske af kød og blod, der bevæger sig langsomt rundt langs siderne af krydset, tager sin frakke af og på og lyser sig selv i hovedet med en kraftig lampe. Et avantgardistisk formsprog som taget ud af tresserne.
Hotel Pro Formas og den franske kunstnergruppe Crosscross’ Site Seeing Zoom er performance, når performance ikke virker. Og så er det virkelig slemt, for der er ikke noget at falde tilbage på, ingen genkendelig narrativ struktur, ingen umiddelbar identifikation, ingen humor, intet drama. Som publikum er der ikke andet at stille op end at vente tålmodigt og håbe, at sprækken i den hermetisk lukkede kunst bliver lidt større, så man kan komme igennem og mærke intentionen.
Ja, det handler om sprækkens størrelse, for performance er antydningens kunst. Problemet er, når antydningen, som i Site Seeing Zoom, bliver så spinkel, at forestillingen lukker sig aldeles om sig selv. Som publikum bliver man holdt udenfor, i et associationsfald så frit, at man lige så godt kunne se ud ad vinduet og lade tankerne fare. Blot er Site Seeing Zoom ikke som at kigge på himlen, men som en endeløs zappen og surfen blandt levende billeder og
stills fra den fagre digitale verden: Mælkeflasker på række, kampvogne, faldende træer, en sommerfugl, et kyllingefoster, afklædte piger, en indkøbsvogn, grafiske tegn – billederne forekommer præcis så fragmentariske, som dem, vi ser hjemme på vores egen computer- eller tv-skærm eller for vort indre blik.
Publikum cirkulerer som anbefalet artigt omkring de lodrette, krydsende, lysende lærreder, hvorpå billedsiden vises som projektioner og akkompagneres af en lydside, som består af tale og musik. Musikken kører i loops, det samme gør en del af billedsiden og visse af digteren Morten Søndergaards i øvrigt smukke, lyriske tekststykker, der reciteres af forskellige, frit svævende stemmer.

Intentionen
Så er det, man takker sin gud for den flotte tredimensionelle model og den fyldige forklarende tekst, man kan studere i Kanonhallens foyer, for deri ligger nøglen til en forståelse, og lidt forståelse skal der til, for at en forestilling fænger. Om ikke intellektuel forståelse, så intuitiv; følelsen af, at kroppen narres og reagerer, som var den programmeret til det, som det f.eks. var tilfældet, da Hotel Pro Forma spillede Operation: Orfeo på Det Kongelige Teater og lod publikum drukne i et laserhav. Det skulle ikke forklares – for det fungerede, og vi forstod med sanserne.
I Site Seeing Zoom har Hotel Pro Forma, kan man læse sig til, beskæftiget sig med hukommelsesprocesser. Stemmerne, der udgør den primære lydside, repræsenterer fire fiktive personer, hvis hukommelse afspejles i de viste billeder. Vores ven med lampen er ingen af de fire og dem alle, han er publikums guide, bindeleddet mellem det virtuelle og det fysiske rum.
Jo, det lyder interessant, men hvis ideen alligevel skal have så mange modeller og forklaringer med på vejen for at fungere, hvorfor så ikke gøre det inden for forestillingens egne rammer?
De fire fiktive personer kunne have fungeret som fixpunkter, men selvom stemmerne er forsøgt gjort karakteristiske, træder personerne aldrig rigtig frem hver for sig, men glider ind i det overordnede, flimrende billeddigt. Som tilskuer opdager man simpelthen ikke, at der er tænkt i fire forskellige personer, og man drages ikke ind i deres hukommelser, men forbliver udenfor.
Mens man cirkulerer rundt i dette kryptiske krydsfelt, er det, man begynder at kede sig. Ikke ned i et tempo, hvor den evige repetition fungerer suggestivt; man keder sig slet og ret. Og man savner lidt flere dimensioner, end det flade lærred kan byde på, f.eks. interaktionen, humoren og de effekter, som appellerer til kroppen.
Site Seeing Zoom ligner en videoinstallation, mere end det ligner teater, men selv i installationskunst skal der være en sprække, en antydning, man kan hænge sit engagement op på.

*Site Seeing Zoom. Af Hotel Pro Forma og Crosscross. Instruktion: Kirsten Dehlholm. Tekst: Morten Søndergaard. Lysdesign: Jesper Kongshaug. Kanonhallen til 21. apr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her