Læsetid: 3 min.

ATTAC angriber u-landenes gæld

Bevæbnet med saks og papir retter dansk ATTAC skytset mod u-landenes gæld i bevægelsens første kampagne
26. marts 2001

Bevæbnet med saks og papir retter dansk ATTAC skytset mod u-landenes gæld i bevægelsens første kampagne.

ATTAC angriberUlandenes gæld er temaet når danske ATTAC-aktivister i dag løfter sløret for bevægelsens første kampagne, Operation Gækkebrev. Målet er, at tvinge politikerne til at slå en streg over 100 procent af ulandenes gæld til Danmark. Midlet er at skrive gækkebreve til politikerne.
»Det er uretfærdigt, at ulandene skal betale af på en gæld, som de ikke selv har skabt. Det er os, der har skabt gælden, og derfor må vi tage et medansvar for, at den slettes,« siger Morten Emil Hansen, der er en af initiativtagerne til ATTAC’s gældskampagne.
Han henviser til, at en stor del af ulandenes gæld er opstået i forbindelse med, at f.eks. danske firmaer har skabt et marked i ulandene ved at levere dem varer og ydelser. De såkaldte eksportkreditter, der ydes gennem Eksportkreditrådet. Samtidig peger han på, at både øst og vest under den kolde krig ydede lån til forskellige regeringer i Den Tredje Verden for at støtte hver deres politiske dagsordener.
En sidste årsag til, at ulandenes gæld er uretfærdig, er ifølge Morten Emil Hansen, at gælden eskalerede i 80’erne på grund af USA’s monetære politik under Reagan, hvor økonomiske indgreb i USA fik den amerikanske dollar og renten i de rige lande til at stige. Det var med til at fastlåse u-landene i en gældsfælde.

S: Principielt enig
Når de danske partiformænd i løbet af de kommende uger modtager ATTAC-aktivisternes hjemmegjorte gækkebreve, vil de også kunne læse en kritik af udviklingsminister Anita Bay Bundegaards (R) seneste forslag om at bruge bistandskroner på, at lette ulandenes eksportkreditgæld.
»Vi skal ikke bruge bistandskroner på at betale af på den gæld som erhvervslivet selv har skabt. Det må være Eksportkreditrådet, der må betale for afskrivelsen af gælden. Eller også må pengene hentes fra Finansloven. Anita Bay Bundegaards forslag er jo det samme som at klippe halen af hunden og fodre den med den,« siger Morten Emil Hansen.
Det socialdemokratiske medlem af Folketingets Udenrigsudvalg, Jeppe Kofod, støtter ATTAC-aktivisternes kritik.
»Jeg er principielt enig med ATTAC-aktivisterne i, at man skal være yderst varsom med at bruge bistandskroner på at afskrive eksportkreditgælden,« siger Jeppe Kofod.
Han mener dog, at man på nuværende tidspunkt kan gøre en undtagelse, fordi en teknisk ændring i udregningen af bruttonationalproduktet betyder, at den danske udviklingsbistand vil stige med 800 millioner kroner.
Inger Marie Bruun-Vierø (R), der også er medlem af Uderigsudvalget, mener derimod godt, at man kan forsvare, at bruge bistandskroner på at lette ulandenes eksportkreditgæld.
»Afdragelsen på eksportkreditten er ikke det store problem. Problemet er, at man hidtil ikke har tænkt strategisk, når man har ydet eksportkredit til ulandene. Vi må koordinere indsatsen bedre. Hvis Danida støtter landbrugssektoren i et land, så må vi give eksportkreditter til køb af landbrugsmaskiner,« siger Inger Marie
Bruun-Vierø.
Netop kvaliteten i dansk eksport og bistand er temaet, for Operation Gækkebrevs anden fase. Morten Emil Hansen vil godt afsløre over for Information, at politiskerne kan forvente at få besøg af de såkaldte »hvide elefanter» – en betegnelse for fejlslagne bistandsprojekter i u-landene.
»Den 2. april giver vi Folketinget de såkaldte hvide elefanter tilbage. Et symbol på, at meget eksport og mange danske bistandsprojekter mislykkes, fordi man tænker mere på danske eksportmuligheder end på bæredygtig udvikling,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu