Læsetid: 4 min.

Automat-piloten

Med et af sine mindst inspirerede udspil i bagagen startede et uoplagt TV-2 sin Danmarksturne i Horsens – foran et publikum, der var dobbelt så oplagt som bandet
3. marts 2001

Koncert
Det bedste ved første sæt af TV-2’s koncert på Horsens Ny Teater var, at det på et tidspunkt sluttede. Da var gruppen på den mest uinspirerende facon skøjtet igennem ti sange, heraf seks fra gruppens seneste album, Amerika, efter denne anmelders mening et af de mindst animerende TV-2 udspil i rigtig mange år. Hvilket andet sæt konfirmerede ved at inkludere yderligere fem sange fra dyret – til gengæld kom der liv i kludene oppe på scenen henimod slutningen af koncerten, da en række klassiske TV2-travere blev hentet op af mølposen og for Gud ved hvilken gang beviste deres slidstyrke.
Det var heldigt for TV-2, at det lige havde været den første på måneden, for den på alle måder fulde sal var i mægtigt humør, hvilket fra starten betød at andagten under seancen var til at overse. Publikum knevrede og teede sig generelt som var TV-2 et fyldband på den lokale bodega, og det var kun, når der kom nogen numre, som den begejstrede og i sangene velbevandrede sal kendte, at stemningen for alvor lettede.
Derfor vil denne skribent ikke spå materialet fra Amerika nogen lang levetid på TV-2’s repertoire, når først nærværende turnesæson er overstået. Ser man bort fra den arketypiske udladning »Hallo Hallo« – som allerede nu har fat i det kollektive syng-med-gen – var der ikke rigtig noget af det nye materiale, der tog sig bedre ud live end på pladen: Der var ansatser under de to ballader, »Fald min engel« og »De er meget interesserede i,« men det blev derved. Såvel lyd som perfomance betød, at disse to udprægede lyttenumre ikke kom ud over rampen, og dermed ikke var i stand til at løfte det uinspirerede første sæt ud af det fæle trummerum, det konstant endte i.

Bittersødt blik
Men det engang så fra første nummer af tændte ensemble havde fra det entrerede scenen ikke meget overskud at øse af, og bedre blev situationen ikke af en uklar, diskantet lyd, hvilket betød at man hverken kunne forstå hvad Steffen Brandt sang eller hans vittige (?) snak mellem numrene – og hvis ikke det er pointen med TV-2, hvad er så? For alt andet lige er det et af de få danske navne, hvor man skynder sig med at få listet bookletten ud af cd-boksen for at læse teksterne – for lige at få indsigt i hvad Brandt nu har kastet sit bittersøde blik på.
I Brandts bedste sange er det ofte lykkedes ham at spidde såvel tidsånd som nationalkarakter, en evne, der er de færreste forundt. Men det er så også et stilgreb, som meget nemt kan forvandles til maner – hvad det med årene i stigende grad også er blevet. Værst på et nummer som »Gør det selv, selv,« en ikke synderlig morsom spidning af tidens gør-det-selv-dille ... den slags gør Niels Haugaard nu engang både bedre og ondere. Mens det på tekstplanet inspirerede titelnummer fra Amerika falder til jorden live på grund af en pauver melodi og en uinspireret fremførelse.
Læseren må tilgive undertegnede, hvis han ikke er up to date med de finere nuancer i TV-2’s oeuvre, men han har dog hørt det meste fra gruppens hånd, og i hvert fald nok til at komme med følgende generalisering: TV-2 virkede rigtigere og mere relevante i 80’erne, altså 1981-91, som opsummeres på dobbeltcd’en De Unge År, mens 90’erne mere prægedes af genkendelsens glæde – eller det modsatte, alt efter holdning. Og det var da også numre som »Nærmest lykkelig,« »Vil du danse med mig« og »Be bap a lu la« der vakte størst lykke; ikke kun i salen, men såmænd også på scenen, hvor gruppen og dens indforskrevne hjælpemusikere endelig så ud til at more sig.
Siden TV-2 lancerede dets til dato eneste deciderede kommercielle fiasko, albummet Slaraffenland i 1991, har den ikke fucked with the formula. Under mottoet ’if it
ain’t broke don’t fix it’ har gruppen gennempløjet det stilistiske område, det udstak i starten af karrieren med gennembrudspladen Nutidens Unge.

Hvis det ikke er sjovt...
Overraskende på den fede måde var derfor albummet Kys Bruden fra 1996, nok det mest stilsikre, rendyrkede og kunstnerisk succesfulde TV-2 album nogensinde. Derefter skulle gruppen måske have smidt håndklædet i ringen for hver især at søge ny inspiration på andre græsgange, men den har tværtimod valgt at »keep on keepin’ on,« som Dylan rammende formulerede det engang. Og det prægede i alt for høj grad koncerten torsdag.
At gruppen uden gejst gennemførte to perfunktionistiske sæt og i processen vel fik spillet omkring 30 sange – inklusive diverse oldies-medleys – glædede måske nok store dele af det fremmødte publikum, men ikke i synlig grad de fire musikere.
Og hvis ikke det er rigtig sjovt mere, hvorfor så gøre det?

*TV-2, Horsens Ny Teater, torsdag. Gruppen kan høres i torsdag i Aalborg og fredag i Pumpehuset i København. Øvrige datoer på turneen kan findes på www.tv-2.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her