Læsetid: 5 min.

Baskernes skæbnevalg

Optakt til det baskiske valg den 13. maj: ETA røver 1.600 kg sprængstof, bilbombe dræber baskisk politimand, mens unge ETA-tilhængere i Haika optrapper gadevolden
10. marts 2001

Det vil ikke blive gratis for dem!« Med et vredt blik, albuerne plantet solidt på langbordet med det baskiske flag og med dirrende stemme tonede Asier Tapia Zulaika i tirsdags frem på de spanske tv-skærme. Som talsmand for den radikale baskiske ungdomsorganisation, Haika, der åbent sympatiserer med terrororganisationen ETA, havde Asier Tapia Zulaika inviteret til pressemøde, og ved hans side sad Arnaldo Otegi, der leder separatistpartiet Euskal Herritarok.
Der er valgkamp i Baskerlandet, for den baskiske regeringschef, nationalisten Juan José Ibarretxe, har udskrevet regionalvalg til den 13. maj, og alle partier er ved at mobilisere. Men Asier Tapia Zulaikas udtalelse var ikke møntet på valget. Ordene faldt kort efter, at den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzon havde fået politiet til at anholde 15 ledende medlemmer af Haika. Garzon siger, at han har fået beviser for, at Haika får penge fra ETA, »samarbejder i deres terroristiske aktiviteter« og deltager i afpresning og trusler mod politikere, journalister og politifolk – denne »makabre forestilling om socialisering af lidelsen.«
Tapia Zulaika svarede igen og kaldte anholdelserne »en integreret fascistisk offensiv fra den spanske og den franske stat«, der har til formål »at udrydde Euskal Herria« og »slå til mod den baskiske uafhængighedskamp.« Han varslede derfor demonstrationer og gadeaktioner.
Og de kom prompte. Unge Haika-medlemmer gik tirsdag på gaden og råbte »Garzon lyt - pim, pam, pum«, som var der tale om et bebudet mord. Skydeskiver med Garzons billede blev hængt op i gaderne, så ingen skulle være i tvivl. For at vise vreden brændte de unge et par busser af i San Sebastian og væltede en Telefonica-bil.

Et andet sted i byen samledes 150 baskiske journalister i protest mod de angreb og den vold, som pressen er udsat for. Bl.a. fra Haikas side. Forrige lørdag blev hovedkontoret for El Correo i Bilbao udsat for et attentat, og så kom ETA’s forsøg på at sprænge El Diario Vasco’s kontor i San Sebastian i luften. Siden sidste års ETA-mord på en aviskommentator på El Mundo har den ikke-nationalistiske del af pressen været udsat for trusler og flere bombeattentater. Torsdag kl. 13.00 blev en sendebil fra radiostationen Cadena Ser angrebet af unge hætteklædte – efter alt at dømme fra Haika – de tvang teknikeren ud af bilen, og satte derefter ild til den. Samme eftermiddag blev et byrådsmedlem i Mondragon slået ned på åben gade af en vred og hætteklædt person.
Senere på dagen blev Asier Tapia Zulaika anholdt for at have opildnet til terroraktioner på tirsdagens pressemøde, men spørgsmålet er, om han kan dømmes på sine udtalelser. De er på kant med straffeloven, men kan dommerne påvise en forbindelse fra ord til handling?
Uanset hvad, så er det klart, at den unge Haika-talsmand har leveret ideologisk ammunition til forfølgelserne, og han har bl.a. kaldt pressen for ’trælle for den fascistiske stat’. Det er han ikke alene om. Retorikken er udbredt blandt baskiske separatister og nationalister.
Også lederen af det regerende baskiske nationalistparti, Xabier Arzalluz, har langet ud mod pressen for angiveligt at stå bag ’en mørkebrun’ mediekampagne mod den baskiske nationalisme.
På samme måde, som han i tirsdags fik sit parti PNV til at udsende en erklæring, der kritiserer Haika–anholdelserne for at være en ’Garzonada’.
Det er rigtigt, at Garzon i visse tilfælde er blevet underkendt af den spanske landsret, men den respektløse holdning til rettens gang, som Arzalluz udviser, fik flere interne kritikere i PNV – bl.a. partiets ordfører i det spanske parlament – til at distancere sig. Det gjorde de klogt i.
I går nat kom der vidnesbyrd om, at der er en forbindelse mellem Haika og ETA. Klokken tyve minutter i et om natten blev den 25–årige baskiske politibetjent Iñaki Totorika Vega dræbt af en bilbombe i Zinkuenea-pladsen i byen Hernani, der er højborg for Haika og Euskal Herritarok.
Det er det 27. dødsoffer, siden ETA afbrød våbenhvilen i december 1999 – fire personer er dræbt i år.

Mordet på Iñaki Totorika kaster nyt lys ind over den baskiske konflikt: En forkullet container og flammer i en parkeret bil vidnede om gadeoptøjer, da politiet ankom til pladsen halv et. Den unge betjent nærmede sig bilen, da en bilbombe blev bragt til sprængning. En anden betjent blev såret ved eksplosionen.
I et interview til Radio Euskera sagde den baskiske indenrigsminister Javier Balza (PNV): »Her ser man en klar forbindelse mellem gadevolden og ETA. For der var nogle barrikader, der skulle krydses for at nå hen til bilen, og det var den bil, som havde fælden med sprængstofferne,« sagde Balza.
Det baskiske politi anholdte i går tre personer, som menes at være med i ETA’s Donosti-kommando. De havde nøglerne til attentatbilen. Men flere mord og bomber er i vente. Onsdag stjal otte ETA-folk 1.600 kg dynamit og 20.000 tændsatser i et våbendepot nær den franske by Grenoble. En ETA-mand, den 42-årige Gregorio Vicario Setién, blev fanget, men de andre gerningsmænd slap væk med lasten fuld. I den seneste tid er flere af ETA’s bombeattentater – bl.a. mod det journalistiske fakultet på universitetet i Bilbao – mislykkedes, fordi den dynamit, som gruppen stjal i Bretagne i 1999, er forældet. Røveriet i Grenoble er et forvarsel om, at ETA vil eskalere ’kampen’ før det baskiske valg den 13. maj.
Gårsdagens bombeaktion i Hernani vidner om, at ETA ikke har tænkt sig at holde sig i ro før valget i håb om at skaffe flere stemmer til nationalistpartierne. Mere taler for, at ETA efter det seneste års mange anholdelser satser på en desperat optrapning af volden i stedet for en ikke-voldelig politisk fredsstrategi. I januar forsøgte ETA at sprænge hele ledelsen af det konservative parti i stykker, da disse politikere ville holde en mindehøjtidelighed på en kirkegård i Zaruatz.
Volden forplanter sig i det baskiske samfund. Terroren og frygten regerer. Sidste år arresterede det baskiske politi 97 personer med forbindelse til ’kale borroka’-gadevolden, og der var 534 sabotageaktioner. Formanden for det baskiske socialistparti, Nicholas Redondo, mener – som de konservative – at nationalistregeringen og det baskiske politi (Ertzaintza) ikke er gået håndfast nok til værks over for gadevoldens aktivister. Han har i sit valgprogram foreslået en afpolitisering af Ertzaintza. Han stiler efter, at socialisterne får flertal i parlamentet med de konservative for at få et magtskifte i Baskerlandet.
Hos de konservative er Jaime Mayor Oreja spidskandidat, og han trådte for nylig tilbage som Spaniens indenrigsminister for at hellige sig valgkampen. De to partier er ifølge meningsmålingerne på vippen til at få flertal, men den baskiske nationalistregering har forberedt valget grundigt – bl.a. ved for offentlige midler at dele politisk reklamemateriale ud til alle baskiske husstande. Xabier Arzalluz forsøger at moderere sine udtalelser, men advarer om, at et regeringsskifte vil føre til ’ødelæggelse af nationalismens resultater’.
For baskerne er det et skæbnevalg: Vil de fortsat acceptere den etniske nationalisme, som Arzalluz repræsenterer, eller vil de stemme for det spanske forfatningsdemokrati, som socialisterne og de konservative forsvarer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu