Læsetid: 1 min.

BOGKORT

2. marts 2001

(2. sektion)

*Sandemose En komplet samling af Aksel Sandemoses originale bøger blev mandag aften solgt til en norsk samler på en auktion hos Bruun Rasmussen. Sandemoses originaludgaver var det absolutte topnummer, og køberen måtte hoste op med 45.000 kr. – næsten det dobbelte af vurderingen. Aksel Sandemoses samling indeholdt flere personlige dedikationseksemplarer, og da hverken Det Kongelige Bibliotek i København eller Nationalbiblioteket i Oslo har en komplet samling af Sandemose, var der på forhånd udtrykt håb om, at samlingen ville ende på et bibliotek. Sådan skulle det ikke gå.

*Peter Seebergs sidste bog blev Ting der måske forsvinder, som er tekster skrevet til hustruen Katrine Ussings fotografier. Begge del kan ses på en udstilling på Sønderborg slot, der åbner i dag. Vi citerer: »Eltransformatoren forsvinder, elkablernes enorme autostrada skjules i jorden. Jorden breder sig i et grafisk øde.«

*Kritik Det velfortjent velærværdige tidsskrift Kritik er nået op på nr. 149. Lederen handler denne gang om serbiske intellektuelles levering af det ideologiske krudt til de nationalistiske drømme om Stor-Serbien og stiller det udmærkede spørgsmål: »Er ideologierne reelt glasuren på den rene, nihilistiske magtvilje?« Ellers skriver Henning Mortensen om sin Ib Nielsen-romanserie, Poul Behrendt om Joakim Garff, Niels Barfoed om Hitler-Stalin-pagten, Anders Raahauge om velfærd, Bent Jensen skriver om Sovjetunionen som ’unormalt’ objekt for historieskrivningen, Andreas Brøgger skriver om internetbaseret kunst, Mads Rosendahl Thomsen har en artikel om ’miniature-lyrik og det socialt sublime’, og John Pedersen er på sporet af dagens franske roman. Dertil kommer replikker og kritik, der, som der altid står, ikke har noget at skaffe med hverken at lovprise eller dadle.

*Milosz Den polske nobelprismodtager Czeslaw Milosz er snart 90 år gammel, men stadig aktiv på tasterne. Den seneste bog på engelsk er Milosz’ A B C’s, som er en samling alfabetisk ordnede erindringer og miniessays på et par siders penge om alt fra autenticitet til Wilno, som Vilnius hed dengang,
Milosz var dreng, og byen lå i Polen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu