Læsetid: 6 min.

Borgen, bøgerne og forfatterne

Den frygtelige sandhed er, at hvis det kun handlede om økonomi, kunne den skønlitterære afdeling stort set droppes
16. marts 2001

(2. sektion)

Forlagsportræt
Borgens Forlag indledte sit virke under illegale forhold i 1948. Det illegale bestod i, at der ikke var tilladelse til erhverv i lejligheden på Duevej på Frederiksberg. Det begyndte »tungt og gradvist«, siger Jarl Borgen, hvis forlag siden har haft syv adresser. Fra at være et enmandsforlag beskæftiger det nu 35-40 medarbejdere, er et af Danmarks største og ved siden af Gyldendal det vigtigste på det skønlitterære område. Det har domicil i en ældre villa i Valby, der også kan opleves som et moderne kunstmuseum, dog uden offentlig adgang. Jarl Borgens samling af billedkunst fra de sidste 40-50 år er unik.
Egentlig er han trådt tilbage som forlægger. Han har overladt den daglige ledelse til sønnen, Niels, og datteren, Helle, men han møder alligevel på sit kontor hver dag og lever med i det, der sker. Sådan da. Forleden læste han i en avis om en ny bog og konstaterede til sin overraskelse, at den var udkommet på Borgens Forlag.

Turèlls tirade
Hvad der til gengæld er uforandret, er, at han hver dag efter frokost lægger sig ud på en drømmeseng, opslået på forlagshavens græs, for at meditere i halvanden time. Eller sover han? Det spørges blandt medarbejderne, og selv er Jarl Borgen ikke i stand til at besvare spørgsmålet. Han betragter det som meditation, kan blot konstatere, at der er »totalt lukket af«. Sådan noget er mytedannende og med til at cementere opfattelsen af Borgen som en ganske særlig forlægger. Forlagets helt store indtægtskilde ud over fagbøgerne er new age-bøger om krop, psyke, sjæl og sind, etc. Den daglige meditation i forlagshaven kunne være en ikon, men er jo ikke noget, der reklameres med. Fænomenet er vokset ud af Jarl Borgens egen interesse for zen og beslægtede områder.
Jens Christiansen er redaktionschef på forlaget og medlem af bestyrelsen. Han er en af dem, der har været ansat længst, godt 20 år. Han så med andre ord 80’er-generationen med Jac og Strunge springe ud, en generation, der foretrak Borgen frem for Gyldendal, men Jens Christiansen husker dog nok så meget, at han ’overtog’ Dan Turèll efter en anden redaktør. Det var ingenlunde kedeligt.
Således erindres et arrangement til benefice for boghandlerne, hvor forskellige forlag havde en halv time hver. Dan skulle repræsentere Borgen. Det blev i stedet til en tirade mod boghandlerne, og det trak ud, så den næste forlægger i rækken blev endog særdeles utålmodig, men Dan fortsatte. Han fik lyst til at spille på sin medbragte saxofon, men havde svært ved at samle den og sang så i stedet sin specielle version af Paper Moon. Først i taxaen væk derfra fik han gang i saxofonen og spillede de blå toner ud i natten, husker Jens Christiansen, der senere på natten måtte se sig slået af Dan Turèll i rafling.

Soyas vokabular
Jarl Borgen siger selv, at han over for forfatterne altid »har følt sig som en lille, ubetydelig mand«, hvorfor han måbede, hver gang nogen talte jævnt og naturligt til ham, som om de var ligemænd. Da Dan Turèll begyndte at omtale ham som »Boss«, var det som at få et ridderslag, fordi han mærkede, at Dan mente det.
Det, der hjalp Borgen godt fra start, i modsætning til så mange andre, var en henvendelse fra Soya, som han kendte fra et forlag, hvor han tidligere havde arbejdet. Jarl Borgen svarede, at han gerne ville udgive Soya – ubeset. Soya mente nu nok, at han lige burde læse det pågældende manuskript først. Han var i øvrigt et pertentligt menneske, hvilket Informations debatredaktør, Asger Liebst, som i mange år var forlagsredaktør hos Borgen, kan bekræfte. Liebst tillod sig engang at foreslå nogle småændringer i et manuskript, hvilket fik Soya til et skrive ham et brev med en kraftig modredaktion. Hvad bildte han sig ind?
Soyas vokabular var sådan, at han kunne finde på at skrive breve, hvor der f.eks. stod: Hvis ikke den og den sag går i orden, »knuser jeg nosserne på Dem«. Venlig hilsen Soya.
En dag kom Sam Besekow ind på forlaget med den unge forfatter, Ivan Malinovski. Det blev også begyndelsen til et stort forfatterskab hos Borgen. På et tidspunkt ønskede han at slette sine to første digtsamlinger af sit forfatterskab og bad Jarl Borgen om at opkøbe restoplagene til makulation. Borgen forbeholdt sig ret til at gemme et eksemplar af hver, som Malinovski så dedicerede.

De små skilte
Det tabte slag fra 1947 fik disse ord med på vejen: »modvilligt tilegnet af et dødsdømt oplag på henrettelsesdagen, d. 31.3.53«. Ting fra 1945 blev dediceret med tilbagevirkende kraft så elegant som dette: »Til Jarl Borgen, som jeg endnu ikke kender fra Ivan Malinovski.«
Piet Hein og Benny Andersen, to humorister med hver sit ståsted, har også betydet meget for forlaget. Piet Hein var engang til et arrangement på Borgen, hvor alle gik rundt med små skilte med deres navne. Det var for småt, mente han – man måtte jo uhøfligt stikke næsen helt ind i den anden person, og det kunne vel ikke være meningen, at man hviskende skulle spørge sidemanden ved en reception: »Hvad hedder den tøndeformede herre med det violette hår? Goya, Troya, Soya?« Jarl Borgen demonstrerer det nye skilt med langt større bogstaver, som Piet Hein ’opfandt’ efter sandwich-systemet. Navnet står både foran og på ryggen.
Med Benny Andersen har samarbejdet været den rene, skære idyl. Han sender hyggelige faxer fra Barbados, hustruens fødeø, hvor parret opholder sig halvdelen af året. Benny Andersen har en løbende skriftlig dialog med sekretæren, Mette Nymark, lige nu handler den om vejret.
Ialt har forlaget udgivet 73 skønlitterære forfatterskaber, så er datterforlaget Vindroses også talt med.
Borgen har udgivet en række bøger af Per Kirkeby og købt flere af hans billeder. Til gengæld har Kirkeby været husven af forlaget, tegnet forsider og plakater, nogle gange gratis. Jarl Borgen har kendt ham, fra han var geologistuderende og foreslog ham på et tidligt tidspunkt at skrive en lærebog i geologi. Kirkeby svarede, at det ikke lige var det, han havde tænkt sig...
Hvad har forlaget gjort for at samle denne række af førende kunstnere? Intet, lyder svaret. De er kommet, og det var ikke til at forudse. Borgens korte, men ikke uvæsentlige tilføjelse er, at det betyder noget, »at man opfører sig ordentligt, og det rygtes«.
Jens Christiansen siger, at netop åbenheden er en del af forklaringen. Han fortæller om Cæcilie Lassen, der skrev en roman som kun 14-årig. Den blev afleveret i håndskrift, og han tænkte »Åh, nej, skal vi virkelige læse dette«. Men det gjorde han, det blev skrevet rent, hun debuterede som 16-årig, det blev en flot debut, som hun siden har levet op til. Den også meget unge Morten Hansen skrev med Søllerød Blues en roman om sin generation. Rettighederne til filmatisering er solgt til Thurah Film, og således lever forlaget op til sit image som det, der kan få de nye talenter frem. Benjamin Leberts Crazy, er noget så sjældent som en oversat roman, en tysk roman, der er slået an hos danske unge og indtil nu solgt i ca. 5.000 eksemplarer.

Fagbøger betaler gildet
Tidsskriftet Hvedekorn, som forlaget udgiver, har været et typisk sted at debutere for et hav af senere anerkendte lyrikere. Det opstod i forlængelse af Vild Hvede, hvor Tove Ditlevsen fik trykt sine første digte.
Forfattere har ofte nogle urealistiske forestillinger om, hvor meget forlæggerne tjener på deres bøger. Den frygtelige sandhed, er, at Borgens Forlag økonomisk set kunne undvære hele den skønlitterære afdeling. Jarl Borgen bruger ikke udtrykket »den frygtelige sandhed«, men meningen er god nok. »Vi kunne droppe den totalt,« siger han.
Jens Christiansen modererer og siger »med et par væsentlige undtagelser« og Borgen nikker, men faktisk har Dan Turèll og Benny Andersen i princippet betalt for hele 80’er-generationen og de øvrige lyrikere, ligesom Soyas erotiske skandalesucces, to-bindsværket, Sytten, i det store hele betalte udgifterne ved at udgive hans øvrige 60 titler, så det alt i alt gik nogenlunde lige op.
Det er fagbøgerne, der betaler forlagets daglige brød. »Et hvilket som helst førsteoplag giver underskud,« siger Jarl Borgen og forklarer om de etableringsudgifter, der er ved et førsteoplag. Det er også af den grund, det er så vanskeligt at bygge et nyt forlag op fra grunden, og at så mange må opgive.

FAKTA
Borgens forlag
Grundlagt: 1948
Ansatte: 35-40
Omsætning: Ca. 50 mio. kr.
Årlige nyudgivelser: ca. 250 Årlige genoptrykca. 100
Selskabsform:
Familieaktieselskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her