Læsetid: 3 min.

Brasilien i krig med industrien

FN roser Brasilien, der har hjulpet hundredtusinder aids-ofre med kopimedicin. Men USA truer med retssag for brud på den internationale patentaftale
3. marts 2001

FN roser Brasilien, der har hjulpet hundredtusinder aids-ofre med kopimedicin.
Men USA truer med retssag for brud på den internationale patentaftale

For tyve år siden forudså eksperter, at mindst 1,2 millioner brasilianere i løbet af få år ville blive ramt af aids, men en målbevidst kampagne af regeringen og NGO-bevægelser har gjort alle de dystre prognoser til skamme.
I dag er det ’kun’ 580.000 af Brasiliens 167 millioner indbyggere, der er ramt af den dræbende virus. Antallet af aids-smittede er på tilbagetog, og antallet af aids-døde er halveret.
Regeringerne i Sydafrika og Benin har sendt delegationer til det sydamerikanske land for at lære af successen.

En stor succes
Forleden blev Brasilien rost til skyerne af FN’s generalsekretær Kofi Annan, og han fremhævede især, at regeringen har sikret »en udbredt adgang til livsforlængende behandling.«
Mere end 90.000 brasilianske aids-patienter får i dag gratis behandling og medicin af staten, der har sat 3,2 mia. kroner af til sit program mod aids.
Omkostningerne ville være eksploderet, hvis ikke det var, fordi statens Far-Manguinhos-laboratorium i 1997 var begyndt at fremstille kopier af de transnationale medicinalfirmaers aids-medicin.
Medicinen er meget billigere i Brasilien end i Vesten, og det er muligt at give en brasiliansk aids-patient en samlet behandling for cirka 33.000 kroner, mens man i USA skal betale over 120.000 kroner.

USA klager til WTO
Ikke alle er lige begejstrede for den brasilianske model. I januar klagede USA til Verdenshandelsorganisationen, WTO, fordi de mener, at brasilianerne bryder den internationale TRIPS-aftale for patenter og tyvstjæler intellektuel ejendom, som amerikanske medicinalfirmaer har patent på.
Brasiliens patentlov gør det lovligt for nationale producenter at kopiere frit, hvis ikke patentindehaveren senest tre år efter medicinens opfindelse er begyndt at fremstille dem lokalt.
Men det strider i princippet mod TRIPS-aftalen, der giver de transnationale selskaber ret til op til 20 års global patentbeskyttelse.
Filosofien er, at beskyttelsen gør det økonomisk rentabelt for selskaberne at investere i den dyre forskning i ny medicin – men TRIPS-aftalen forpligter samtidig virksomhederne til at afsløre opskriften, så andre selskaber får offentlig adgang til at bruge den nye viden til at udvikle andre produkter.
USA mener, at de har retten på deres side og truer med at indføre handelssanktioner mod Brasilien – og mod Indien, der også laver billig kopimedicin.
I WTO’s konfliktløsningspanel ligger bevisbyrden på den anklagede nation, men det er ikke sikkert, at USA vil vinde sagen.
For Brasilien mener, at de har fundet en smutvej i TRIPS-aftalen, der gør det legitimt i nationale nødsituationer at indføre særregler, og Brasilien mener, at aids-epidemien er et eksempel på det. Den billige kopimedicin gør det økonomisk muligt at redde tusindvis af menneskeliv.
Den brasilianske regering vil ikke kun udkæmpe slaget ved WTO-domstolen i Geneve, men har også opfordret FN’s generalforsamling til at anerkende retten til at fremstille billige kopier af patenteret aids-medicin.
Samtidig presser regeringen på for at få oprettet en global database, der gør det muligt at sammenligne medicinalpriserne på tværs af landegrænserne – og købe billigst muligt.

Mere end prisen
Hvis den amerikanske regering og medicinalindustri ikke kan få Brasilien ned med nakken i WTO-regi, så er der næppe anden udvej for dem end at sænke priserne. Det store brasilianske marked er på lang sigt alt for attraktivt til at lukke sig udenfor.
Den store amerikanske medicinalkoncern Merck har allerede indledt forhandlinger med den brasilianske regering om at sælge sin anti-aids medicin, Efavirenz, til discountpris.
»Vi ønsker at være i stand til at forsyne Brasilien med medicin til en pris, de har råd til at betale,« udtaler Mercks talsmand, Gregory Reaves.
Konkurrencen fra den billige kopimedicin i Brasilien har i de sidste år tvunget de transnationale selskaber til at sætte prisen ned på en række typer anti-aids-medicin, i enkelte tilfælde med helt op til 72 procent.
Billig medicin er dog ikke den eneste årsag til, at den brasilianske model har givet gode resultater.
Regeringen har satset på en intens folkeoplysning, opbygget 133 test- og rådgivningscentre og forsøgt at fremme brugen af prævention. Men uden det aktive engagement fra mere end 200 NGO-organisationer var det næppe gået. Det erkender Brasiliens repræsentant ved FN’s aids-program, Jorge Werthein:
»Det er et velorganiseret, velformuleret program, der virker, fordi regeringen har klaret at integrere hele samfundet – især NGO’erne.«

*Læs mere på:
www.oxfam.org.uk/cutthecost
www.UNAIDS.org www.WTO.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu