Af Klaus Lynggaard, Anders Beyer og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)
Pop
Sissel: All Good Things (Mercury/Universal)
*Hele Norges Sissel er efter mange års barselsorlov tilbage med et kuldslået og majestætisk soloalbum, som fordomsfri lyttere vil kunne have glæde af. Havde Sissel heddet noget andet og været en 10-15 år yngre, ville anmelderne sikkert være gået bananas over nærværende udspil, hvor hendes uforligneligt krystallinske stemme lyder som om, den kunne bruges til at skære diamanter med, mens backingen er diskret trendy uden at overdøve solistens forankring i den store tradition. Pladen kan bedst sammenlignes med Madonnas æteriske Ray Of Light fra 1998, bare med den forskel at Sissel synger mange gange bedre, men til gengæld måske ikke besidder en så eruptiv og gennemtrumfende personlighed. Men generelt en rigtig positiv overraskelse.
Anne Linnet: Jeg og du (Circle Records/Sony)
*Anne Linnet var med i rundbordsdiskussionen i DR2s håbløst bagstræberiske og fuldstændig perspektivløse temaaften om Dansk Rock i lørdags. Der gjorde hun sig til talsmand for synspunktet, at der intet nyt var sket på den danske musikfront i 90erne et udsagn hun slår fast med syvtommersøm med sin selvdøde udgivelse, Jeg og du, en håbløst tuttenuttet omgang pædagogpop af værste skuffe, indsmigrende, falskt og prætentiøst. Man skal ikke mange takter ind i det deprimerende udspil, før man forstår, at Anne Linnet har brugt de otte år, der er gået siden hendes sidste soloudspil, til alt andet end at udvikle sit musikalske udtryk, for her står tiden trods indforskrivningen af unge og trendy producere og musikere fuldstændig og ubarmhjertigt stille. Lammende forfærdeligt.
Anja Garbarek: Smiling & Waving (Virgin Norway)
*En spændende norsk dame ved navn Anja Garbarek har udsendt et lovende, men ikke uproblematisk album, Smiling & Waving, der vel bedst kan karakteriseres som en art nordisk ambient pop, der trækker tråde tilbage til 80ernavne som Talk Talk efter de holdt op med at have hits! og Japan med den uforlignelige David Sylvian i front. Som skandinav kommer man endvidere til at tænke på en Stina Nordenstam uden psykoserne og det problematiske ved pladen er såmænd, at det i længden bliver for pænt og for karakterløst med lige lovlig mange (gen)klange af Ravel og Satie. Om end det er et scoop, at Garbarek har indforskrevet ingen ringere end Mark Hollis til at producere to af pladens ti skæringer, samt formået legenden Robert Wyatt til at synge duet med sig på »The Diver«. Men alt i alt lige lødigt nok.-lyn
Klassisk
Dan Marmorstein: Just before the dawn. Corona Guitar Kvartet. tutl FKT 17.
*Der er kun to numre på denne cd. Det første (»Just before Dawn«) er klaverimprovisationer af Marmorstein mixet med fuglekvidder med henblik på at skabe en slags lydskulptur. Det andet stykke for fire guitarer (»Foreplay«) er vegetative øvelser tænkt og udført i stille nuancer. Marmorstein er dygtig til poetiserende snak omkring musikken, her gengivet i ledsagehæftet. Jeg ville ønske, jeg kunne finde en indgang til denne sympatisk anlagte musik, der minder mig om, at jeg lever i et land, der har fostret en forfatter, som har skrevet historien om kongen, der ikke har noget tøj på.
Murray Perahia spiller Bachs Klaverkoncerter nr. 1, 2 & 4. Academy of St. Martin in the Fields. Sony Classical SK 89245.
*Perahia anses med rette for at være en af sin tids bedste amerikanske pianister. Hans Goldbergvarioner (SK/SM/SS 89243) fik to grammynomineringer. På den aktuelle indspilning både dirigerer Perahia og spiller sammen med Academy of St. Martin in the Fields. De tre Bach-koncerter kan der ikke siges nok fordelagtigt om. Herlig lyd, musikere af ypperste karat, der kan denne musik til fingerspidserne. Køb denne cd!
Sven-David Sandström: A Cradle Song The Tyger. Eric Ericsons Kammerkor. Phono Suecia PSCD 139.
*Den svenske komponist Sven-David Sandström har premiere på en ny opera på Folkoperan til efteråret. Svensk musikliv forbereder begivenheden. Der er netop kommet en ny cd med vokalmusik, opført af Mr. Choir of Sweden, Eric Ericson. Man kan ikke tænke sig Sandströms musik i bedre hænder. Mange har forsøgt sig med musik til William Blakes tekster, herhjemme bl.a. Bo Holten og Poul Rovsing Olsen. Sandströms musikalske iscenesættelse af Blakes tekster hører til de bedre indslag. Der er andre korværker på cden, som alt i alt formidler indtrykket af en original komponist med et stort udtryksbehov.-beyer
Verdensmusik
Pepe Vasquez: Ritmo de Negros. (Network/Verdenshjørnet).
*Tyske Network har ellers ry for at være kræsne. Men da de udgav Musica Negra in the Americas, der har fortjent alle de roser, pladen har høstet, gik de i selvsving. Og ud sprøjtede to overflødige skiver med nyopdagede latinamerikanske solister (fra oversete lande): Carmen Gonzalez (Ecuador) (anmeldt 23. marts) og Pepe Vasquez (Peru). Her er det den peruvianske salsa-pop-party-konge Pepe Vasquez, der står for tur. Nuvel, musikken har sit eget diskrete peruvianske særpræg, og Pepe Vasquez er nok den største af sin art i Peru. Og tillige en entertainer med gang i. Men så er alt også sagt: for det kunne være hvem som helst. Og sådan risikerer et velrenommeret selskab at sætte sit gode navn over styr.moh
