Læsetid: 4 min.

Cd-box

16. marts 2001

Af Anders Beyer, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
The Soundtrack Of Our Lives: Behind The Music (Telegram/Warner)
*Den svenske sekstet The Soundtrack Of Our Lives er summen af en række identificerbare påvirkninger – fra Stooges til Primal Scream, fra Doors til Oasis tilsat en sjat psykedelia og en hørbar singer-songwriter sensibilitet – og de har noget af det seje groove, der kendetegnede deres landsmænd i hedengangne Union Carbide Productions, men de besidder særpræg nok til, at man hænger på fra start til slut. »Here’s a song I wrote a hundred thousand years ago« synger forsanger Ebbot Lundberg på »Still Aging,« og man kan egentlig godt høre, hvad han mener. Her passer klicheen ’vokser ved hver gennemlytning’ simpelt hen fremragende, for det er virkelig en plade med mange fine overraskelser og små finurligheder, som det er svært andet end at holde af!
The Soundtrack of Our Lives spiller i Lille Vega, Kbh., i aften

Neal Casal: Basement
Dreams (Glittehouse/Voices of Wonder)
*Hvis man har været af den menning, at den talentfulde og produktive amerikanske sangskriver Neal Casals udgivelser til dato har været lige lovlig glatte i det, er det en fornøjelse at kunne anbefale hans Basement Dreams. Albummet var det engelske magasin Mojo’s ’Americana Album Of The Year’ i 1999, og når man hører de 23 numre forstår man hvorfor. Bestående af demoer mange forskellige typer fra sidste halvdel af 90’erne viser de bredden i Casals sangskrivning – fra intens blues over hvid gospel og tårevædet country til sart folkpop – samt hvilke usædvanligt musikalske venner han har, når det drejer sig om at få forløst materialet.

Ian Simmonds: Return To X (K7/Voices of Wonder)
*Vil man gøre jazzpurister fuldstændig frådende, skal man spille noget af tidens jazzpåvirkede electronica og pure påstå, at det er altså jazz, det her. Et godt eksempel er Ian Simmonds funky Return To X, der som en cool motherfucker swinger og svajer ud af ens højtalere, så det er en fryd. Musikken kan ved lav volume fungere som et rytmisk behageligt ambienttapet, men skruer man op, viser den sig at være fuld af finesser og overraskelser. Helhedsindtrykket er en begavet fusion af elektrisk og akustisk, digitalt og analogt, electronica, filmmusik og jazz (!!) og albummet kan indgå i enhver sammenhæng: Hjemmelytning, partytime, frisørsalon, hundeklipper, you name it …

Rod Stewart: Human (Atlantic/Warner)
*På noget i retning af sit 23. album – fraset alskens diverse dit og dat, inklusive mindst fem best of/greatest hits, liveplader etc. – går gode gamle Rod ‘jeg-har-slugt-lidt-sandpapir-men-har-det-i-øvrigt-fint’ Stewart i clinch med elementer af 90’er-scenens R&B: Synkoperede, minimalistiske rytmer i sparsomme omgivelser etc., og det slipper han faktisk helt hæderligt fra. Han har sågar fået Macy Gray til at skrive en sang til sig – den gospelprægede »Smitten« – og endvidere er der blevet plads til en trendy, men lytteværdig duet med notoriske Helicopter Girl. Alt i alt et okay album fra en sanger, som utallige gange i sin karriere er tippet over i det selvparodiske, men her klarer skærene grundet en smagfuld produktion, gode sange og en klædeligt underspillet vokalindsats. –lyn

Klassisk
Koncerter af Sibelius og Goldmark. Joshua Bell og Los Angeles Filharmonikerne under Esa-Pekka Salonen. Sony Classical
*Både folketone og naturlyrik er der også i Sibelius’ Violinkoncert, som kan opleves i en eminent fortolkning af Joshua Bell med Los Angeles Filharmonikerne under Esa-Pekka Salonen. Der findes et hav af indspilninger af dette værk, som hører til alle betydelige violinisters repertoire. Bells indspilning hører til i den absolut gode ende. På samme cd får lytteren Karl Goldmarks Violinkoncert med samme besætning. Sibelius studerede hos Goldmark i 1890erne, og påvirkningen er hørbar. Men hvor Goldmarks musik er effektiv og demonstrativ, er der større spændvidde i Sibelius’ koncert: Fra det bedårende indadvendte til højstemt patos i tungt forte.

Zoltán Kodály: Chamber Works. Anton Kontra, violin; Niels Ullner, cello; Anne Øland, klaver. Classico.
*Violinisten Anton Kontra og cellisten Niels Ullner mødtes i Malmø Symfoniorkester. Et strygersamspil også uden for orkestersammenhæng blev etableret. Med sig på en ny cd har de pianisten Anne Øland. De tre spiller værker af Zoltán Kodály. Endelig kan man notere en tilføjelse til repertoriet i stedet for den evindelige gentagelse af standardrepertoiret. Og så indfølt musikerne fortolker musikken med de anderledes skalaer. Musikkens karakter af folketone foredrager de tre nærmest spillemandsagtigt. beyer

Verdensmusik
Samba Mapangala & Orchestra Virunga: Ujumbe. (Earthworks/Stern’s/Amigo).
*Der kommer meget mere end diktatorer fra DR Congo. Landet har igennem årene leveret stimer af hitmagere og hofterullende guitarrundgange, der har fået baller til at vibrere som en sværm af rombuddinger verden over. De mest succesfulde kunstnere er også sande sanglærker. Flere af dem flyver fra reden og vender aldrig hjem igen til det trængte land.
En sådan sangfugl er Samba Mpangala. Han slog sig først ned i Ugandas hovedstad Kampala, hvorfra han i ’77 fløj videre til Kenya med god luft under vingerne. I ’97 landede han så i USA. Det er herfra, han nu kaster sine lokkende triller, kække horn og kælne rumbaarrangementer ud til verden i selskab med noget så usædvanligt som gruppens første akustiske nummer.moh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu