Læsetid: 3 min.

Dræn i Danidas kasse

Ledende medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke misinformerer om Uganda – for at fastholde Danida-støtte til organisationen
2. marts 2001

Bistand
Siden krigen i Den Demokratiske Republik Congo for nylig kom på verdenskortet med mordet på præsident Laurent-Desiré Kabila, har forskellige aktører med interesser i dansk u-landsbistand den sidste måneds tid søgt at retfærdiggøre Danidas årlige støtte til Uganda på knap 400 millioner kroner.
Eksempelvis i Information den 20. februar, hvor den radikale folketingskandidat Martin Lidegaard ikke kun systematisk underdriver, men også læner sig op ad en række deciderede usandfærdigheder i sit forsvar for præsident Yoweri Museveni, hvis hær på femte år har besat og udplyndrer en stor del af Congo.

Uden kildeangivelse
Uden kildeangivelse hævder han for eksempel, at der kun er »5-6.000 ugandiske tropper« i Congo, hvilket er omtrent halvdelen af, hvad uafhængige analytikere anslår.
International Institute for Strategic Studies i London anslog i sin årlige rapport fra oktober sidste år tallet til 15.000, mens International Crisis Group i slutningen af december udgav en rapport om krigen i Congo, der opgjorde tallet til ’mindst 10.000’. Det oftest citerede tal i medierne er 9-10.000, se f.eks. Information den 22. februar.
Man bør ikke presse Uganda ved at stoppe bistanden, mener han, bl.a. fordi » Uganda [har] vist sin gode vilje ved som det eneste land reelt at følge op på den fredsaftale om Congo, som blev indgået i Lusaka.«
Hvad denne gode vilje har givet sig udtryk i delagtiggør Lidegaard desværre ikke
læseren i. Måske fordi den gode vilje ikke findes. Ugandas hær har ifølge talrige menneskerettighedsrapporter plyndret, voldtaget og skabt etniske stridigheder i Congo for at tjene ussel mammon på handel med guld og tømmer.
Det skal retfærdigvis siges, at siden Lidegaards indlæg blev trykt har Ugandas regering tilbudt at trække tusind mand ud af Congo, ligesom man også sidste år trak visse tropper ud af landet.
Men sandheden er, at det indtil videre reelt har været umuligt for de få hundrede FN-observatører i det store land at holde bare nogenlunde øje med, at soldater der under stor mediebevågenhed trækkes ud, ikke bare smutter tilbage igen.
Jeg har selv for få måneder siden passeret den største grænsepost mellem Rwanda og Congo, og der var ingen FN-observatører til at tælle de hverken militærkøretøjer eller passagerer. Jeg tvivler meget på, det forholder sig anderledes ved den ugandisk-congolesiske grænse.

Alle formelle standarder
På den indenrigspolitiske front hævder Lidegaard, at det forestående præsidentvalg i Uganda er »et afrikansk valg, der indtil nu overholder alle formelle standarder,« og at »en imødekommende holdning over for alle dele af civilsamfundet har ført til en åben og kritisk dialog« i Uganda.
Lidegaard mener åbenbart, at det hører med til de formelle standarder, at Museveni bruger militæret og efterretningstjenesten til at kidnappe og torturere ledende medlemmer af hans hovedmodstander Kizza Besigyes kampagnestab. Og politiet til at banke hans tilhængere ved offentlige møder.
Som det blev afsløret i Sunday Times den 18. februar er efterretningstjenesten (stadig) hævet over loven og holder et utal af såkaldte ’safe houses’, hvor tortur er et ganske dagligdags praksis for at fremtvinge ’tilståelser’.
Nogle vil måske fristes til at tro at Martin Lidegaard blot ikke ved bedre, men det er ærlig talt svært at forestille sig.
For han er nemlig – som det ikke fremgik af hans kommentar – informationschef i Mellemfolkeligt Samvirke, en organisation, der igennem mange år har haft mange projekter i netop Uganda og ikke mindst en organisation, der er næsten udelukkende finansieret af Danida.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu