WIEN Med etablering af to nye fonde til holocaustofre håber Østrigs regering én gang for alle at sætte punktum for historien om landets behandling af den jødiske befolkning under Anden Verdenskrig. Aftalen om holocaustfondene er kommet i stand mellem den østrigske og den amerikanske regering, og de første udbetalinger ventes at kunne finde sted i løbet af marts.
Foreløbig har aftalen imidlertid ikke lukket debatten om Østrigs nationalsocialistiske fortid. Tværtimod.
Tre gange i de seneste fem uger har den tidligere leder af det højrepopulistiske Frihedsparti (FPÖ), Jörg Haider, gjort sig bemærket med udtalelser, der tolkes som antisemitiske.
Paradoksalt nok er erstatningsaftalen netop blevet indgået af Frihedspartiet og de konservative. De to partier har siden februar sidste år dannet regering i Østrig. Frihedspartiet blev dannet af tidligere nazister efter Anden Vxerdenskrig og på trods af en navneforandring i mellemtiden arbejder partiet stadig på at ryste sin brune skygge af sig. Det var blandt andet FPÖs manglende vilje til at tage afstand fra nazisternes forbrydelser, der fik EU-landene til at reagere med sanktioner sidste år, da partiet kom i regering.
Siden regeringsdannelsen har partiet holdt lav profil i holocaustdebatten. Dårlige meningsmålinger og et vigtigt delstatsvalg i Wien har imidlertid nu fået Jörg Haider til at blande sig i diskus-sionen om erstatning til jødiske holocaustofre.
Haider og »Østkysten«
»Nu må det være slut med at afregne!« sagde Haider i slutningen af januar med reference til holocaustfondene og anklagede samtidig Forbundskansler Wolfgang Schüssel for at løbe efter anerkendelse fra Østkysten.
Østkysten er i Østrig et nedsættende udtryk for amerikanske jøder og deres organisationer i og omkring New York. Begrebet opstod, da Kurt Waldheim på trods af sin nazifortid blev valgt som præsident i 1986, og Østrig blev udsat for voldsom kritik fra udlandet.
»Siden Waldheim-affæren er begrebet Østkysten her i landet blevet brugt som en slags kode for ideen om en jødisk verdenskonspiration,« forklarer Oliver Rathkolb, prominent historiker og leder af flere forskningsprojekter om holocaustofre.
»Det er ikke tilfældigt, at Jörg Haider flere uger i træk angriber Østkysten. Han ved udmærket, hvad han gør,« tilføjer Rathkolb.
Ved et valgmøde i Wien i forrige uge tordnede Jörg
Haider til højt bifald: »Vi har gjort op med vores fortid. Vi har sat punktum. Nu må det være slut med at blive belært af Østkysten!« I sidste uge gjorde Haider grin med formanden for den største jødiske organisation i Wien, Ariel Muzicant, og mente ikke, at en »der hedder Ariel til fornavn skulle have så meget beskidt vasketøj.«
Et ordspil på vaskepulver og et jødisk fornavn, samt en hentydning til Muzicants eventuelle ejendomsspekulation. Det er uskyldigt drilleri, mente Haider bagefter, mens mange østrigske kommentatorer så udtalelserne som et udtryk for den antisemitisme, der ligger lige under Frihedspartiets polerede overflade.
Haider flytter med sine udfald fokus væk fra en af regeringens største mediesucceser indtil videre. Tredive års socialdemokratisk styre i Østrig var ikke i stand til at indgå endelige aftaler om erstatning til holocaustofrene. Det kan de konservative og Frihedspartiet nu skrive på resultatlisten.
Forbundskansler Wolfgang Schüssel fra det konservative parti får ros i medierne af repræsentanter for det jødiske samfund. Den østrigske regering har fået aftalen på plads med den amerikanske regering, der på sin side har repræsenteret jødiske organisationer. For en forhandling af denne art er der kommet overraskende hurtige resultater. Det kan skyldes, at Østrig med de to holocaustfonde ville imødegå de anklager om racisme og antisemitisme, der blev rejst ved regeringsdannelsen for et år siden. Desuden har hensynet til de omkring 21.000 overlevende østrigske holocaustofres høje alder spillet ind.
De to fonde skal skaffe erstatninger til nogle af de ofre, der endnu ikke er blevet tilgodeset. Én fond skal godtgøre tidligere tvangsarbejdere under det nationalsocialistiske styre i Østrig mellem 1938 og 1945. En anden fond skal blandt andet betale erstatning for tabt indbo og private ejendele til de jøder, der blev fordrevet efter Østrigs indlemmelse i Tyskland i 38.
Internationalt pres
»Det internationale pres har medvirket til, at Østrig måtte lave en aftale med
holocaustofrene,« siger Oliver Rathkolb. Han henviser til, at også Schweiz og Tyskland i de seneste år har indgået nye erstatningsaftaler.
»Enhver østrigsk regering ville være blevet nødt til at handle. Det er kun, fordi FPÖ er i regering, at partiet ikke har været højrøstet imod aftalen. Den måde, hvorpå Haider nu angriber sin egen regeringsleder, viser, hvor katastrofal diskussionen ville have været for Østrig, hvis Frihedspartiet ikke var bundet af regeringssamarbejdet,« siger Oliver Rathkolb.
Inden Østrig får lov at slippe med den endelige afregning, som erstatningsaftalen er blevet kaldt, skal landets historie formentlig trækkes igennem de amerikanske retssale. I sidste uge anlagde en gruppe jødiske holo-
caustofre og arvinger erstatningssag mod den østrigske regering og en række østrigske virksomheder ved en domstol i Los Angeles. Flere sager kan følge i de kommende uger.
Sagsøgerne mener ikke, at det tilbudte beløb slår til. De kræver alene for sig selv en erstatning, der svarer til de cirka tre milliarder kroner, der gennem de to nye fonde skal tilflyde ofrene for nationalsocialismens forbrydelser i Østrig. Men holocaust-ofrenes chance for succes vurderes at være ringe, fordi den amerikanske regering og en række af de store jødiske organisationer står inde for aftalen med østrigerne.
Østrigs officielle holdning har siden Anden Verdenskrig været, at ansvaret for jødeforfølgelser mellem 1938 og 1945 lå i Tyskland, fordi Østrig som stat formelt var opløst. Denne position har blandt andet betydet, at landet kun langsomt har anerkendt, at østrigske jøder havde ret til erstatning. I november sidste år understregede Forbunds-kansler Schüssel igen, at østrigerne var nationalsocialismens første ofre. Kritiske forskere og iagttagere mener dog, at med mere end 600.000 medlemmer af
NSDAP kan østrigerne ikke sammenligne sig med andre besatte lande. Over 60.000 østrigske jøder blev slået ihjel i nazistiske koncentra-tionslejre, mens det lykkedes for mere end 125.000 at flygte, heriblandt kendte østrigske jøder som Sigmund Freud og Stefan Zweig.
*Stine Carsten Kendal er free lancejournalist
