Læsetid: 2 min.

EU-ansatte skal have løn efter kvalifikationer

Moderne management holder sit indtog blandt de EU-ansatte – lønforhøjelser skal nu gives efter indsats. Niveauet forbliver dog højt
1. marts 2001

BRUXELLES – »Det er komplet umuligt at finde nogen, der føler nogen form for ansvar.« Sådan lød en at de mest svidende, og nok lidt overdrevne, passager om livet i EU-Kommissionen fra den vismandsrapport, der for små to år siden var med til at fælde Santer-Kommissionen.
Nu kommer EU-Kommissær Neil Kinnock så med det længe ventede udspil til en ny personalepolitik, der skal gøre op med disse tilstande. Havde man drømt om, at der også skulle gøres op med de EU-ansattes lønprivilegier, vil man blive stærkt skuffet. Reformens udgangspunkt er, at der i EU-institutionerne fortsat skal fastholdes et lønniveau, der er sammenligneligt med andre internationale organisationer.
»De EU-ansattes løn ligger nok over ansatte i de nationale administrationer, men den ligger under niveauet for udstationerede i multinationale firmaer og over diplomaters,« siger Kinnock i går.
Og det generelle lønniveau skal ikke længere ned. For et af Kommissionens voksende problemer er ifølge Kinnock, at Kommissionen har fået sværere ved at holde på folk med specialviden, fordi erhvervslivet tilbyder bedre lønninger. Det drejer sig for eksempel om flersprogede sekretærer, IT-eksperter, finansanalytikere og jurister med specialviden om konkurrenceret. Disse ansatte skal have mulighed for at få en bonusløn af en ny pulje. Det gennemgribende nye er dog, at EU-institutionerne nu vil gøre langt mere for at motivere deres ansatte.
Det nuværende system, der har skabt store frustra-
tioner, hvor alle ansatte gradvist rykkes opad i lønkategori med årenes gang uanset kvaliteten af deres arbejdsindsats, skal forlades, så det i højere grad bliver løn efter fortjeneste.
»Hvis du arbejder hårdt, vil EU-systemet belønne dig,« lyder det revolutionerede budskab fra en af Kinnocks topfolk, Phillip Lowe.
Det vil indebære årlige evalueringer og tildeling af meritpoint, hvilket vil gøre det lettere for ansatte at rykke rundt i systemets departementer for at få nye erfaringer uden at miste forfremmelsesmuligheder, der er afhængige af personlige relationer ét sted. Andre moderne ideer som systematisk efteruddannelse – et hidtil ukendt fænomen – vil også komme til. Puljen til uddannelse skal mere end tredobles.
Reformen vil også rydde ud i de mest forrykte løntillæg, som for eksempel tillæg til sekretærer for at skrive på maskine, og visse rejsetillæg for den årlige hjemrejse, der er fastsat i en anden tid, efter prisen på en første klasses togbillet. Overordnet set ventes reformen på kort sigt at koste 130 millioner i lønudgifter, fordi lønprivilegierne kun skal gælde for nye ansatte, så den fulde effekt kommer først, efterhånden som dele af staben går på pension.
Dele af EU-personalet demonstrerede i går mod reformen, som de mener er presset ned over hovedet på dem ovenfra. Den skal dog diskuteres med personalet de næste fire måneder. Dernæst skal et EU-lovforslag fremsættes og vedtages. Så det skønnes, at reformens centrale dele først vil være gennemført i 2003.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her