Læsetid: 5 min.

Fædre er diskriminerede

Det er meget mærkeligt: Ligestillingsministeren mener, at lovgivning om orlov ikke påvirker fædres adfærd. Hun mener nemlig, at det påvirker mødres
9. marts 2001

Qlummen
Man får ikke mænd til at tage orlov ad lovgivningens vej, sagde ligestillingsminister Lotte Bundsgaard i radioavisens klokken otte-udgave 8. marts.
Det er faktisk bemærkelsesværdigt, hvis landets ligestillingsminister mener, at lovgivning ikke har indflydelse på fædres adfærd. Især fordi Bundsgaard mener, at lovgivning har indflydelse på mødres adfærd. Det fremgår tydeligt af den kronik som hun skrev i gårsdagens udgave af Politiken sammen med Ritt Bjerregaard og Karen Jespersen.
Her langer de tre socialdemokratiske ministre ud efter Venstres løfter om, at når partiet kommer til regeringsmagten vil det indføre princippet om, at ’lade pengene følge barnet’. Med andre ord vil Venstre tildele hvert barn en pose penge, som forældrene selv kan bestemme om de vil bruge på en daginstitu-
tionsplads, eller som tilskud til familieøkonomien, hvis den ene forældre går hjemme og passer barnet i stedet for at gå på arbejde.
Hvis det lykkes Venstre at gennemføre en sådan lovgivning, kommer det til at betyde, at kvinder i langt højere grad vælger at gå hjemme. Og dermed er mange års ligestillingsanstrengelser tabt på gulvet, påpeger de tre ministre.
Det har de fuldstændigt ret i. Lovgivning påvirker naturligvis folks adfærd (det er sådan set derfor, vi har den). Norge indførte dette ’penge-følger-barn’-princip i 1998. De forudsigelige konsekvenser har allerede vist sig: Kvinderne forringer deres muligheder for at opnå samme løn som mænd. Det gør det endnu sværere at integrere indvandrerkvinder, som er meget villigt benytter sig af ordningen. Og husarbejdet bliver entydigt kvindearbejde igen.

Det ved Venstre selvfølgelig godt. Og når partiet ikke lagt finansieringsmuligheder på bordet, må forklaringen være, at det er harsk valgflæsk at fortælle, at forslaget slet ikke handler om børnefamiliernes ve og vel, men om at spare på udgifterne til daginstitutionerne.
Alligevel er det besynderligt, at Anders Fogh Rasmussen kan være bannerfører for forslaget. Som økonom ved han udmærket, at der i løbet af de næste 20 år er udsigt til rasende mangel på folk, der arbejder og over skattebilletten forsørger det stigende antal ældre medborgere. Venstres forslag vil forværre problemerne med den mangel på eksempelvis lærere og sygeplejersker, som allerede er mærkbar i dag.
Derfor er forslaget faktisk også en respektløs underkendelse af, at det danske samfunds velstand i allerhøjeste grad skyldes, at danske kvinder har en af verdens højeste erhvervsprocenter! Hvilket kan lade sig gøre, fordi samfundet har betragtet det som en kollektiv opgave at få arbejdende kvinders børn passet (kvaliteten af pasningen gemmer vi til en anden qlumme).
Hvad der sker, hvis samfundet overlader børnepasningsproblemet til den enkelte kvinde, kan man blandt andet se i Italien og Spanien: Her har unge arbejdende kvinder indledt noget, der ligner en uorganiseret fødselsstrejke.

Men tilbage til mænds orlov. Statstikken ser sådan her ud: 58 procent af de nybagte fædre tager to ugers orlov lige efter deres barns er født, og 21 procent af fædrene tager orlov i uge 25 og 26.
Set med unge 2001-øjne kan man selvfølgelig godt sige, at det kun er henholdsvis 58 og 21 procent mænd, der tager orlov. Sådan reagerede en af mine unge mandlige kolleger i hvert fald. Han var halvt overrasket, halvt forarget over, at mænd kan finde på at gå på arbejde, når de lige har fået et barn.
Men faktisk er det kun 17
år siden, at mænd fik de to ugers orlov efter barnets fødsel – og arbejdsmarkedslovgivningen dermed anerkendte, at mænd bliver fædre. Så når næsten seks ud af ti fædre i dag benytter sig af muligheden for at være fuldtids sammen med deres nyfødte barn, kan man også se det som udtryk for, at der er sket et stort og hurtigt skred i holdningerne til, hvad en god far er.
Hvilket lovgivningen vel at mærke satte skub i.

I dag er 92 procent af alle på børnepasningsorlov kvinder. Kun otte procent er mænd. Der er al grund til at ønske, at flere mænd valgte at passe deres børn i perioder. Børnene ville have godt af det. Mændene lige så. Og kvinderne ville få lettere ved at forene lønarbejde og moderskab.
Det fremhæver Lotte Bundsgaard også gang på gang. Og så er det da helt uforståeligt, at hun afviser at bruge lovgivningen til at støtte mænd i at være aktive fædre.
Det er ellers gjort med held andre steder:
*I Island har man større succes med at få fædre til at tage orlov. Her er barselsorloven på i alt ni måneder: Tre til moderen, tre til faderen og tre til deling.
*Da man indførte børnepasningsorlov i Sverige i 90’erne gav man forældrene mulighed for at tage orlov på deltid. Hvilket betød, at langt flere svenske fædre tog forældreorlov end danske fædre, som kun blev tilbudt fuldtidsorlov. Den danske børnepasningsorlov er med andre ord indrettet på kvinder, ikke på mænd, der er mere nervøse for at miste kontakten til deres arbejdsplads i længere perioder af gangen.

Man kan faktisk med stor rimelighed sige, at danske fædre er fædre udsat for både direkte og indirekte kønsdiskrimination. Direkte i den forstand, at fædres lovmæssige orlov er langt kortere end mødres. Indirekte fordi langt flere kvinder får fuld løn under barselsorloven, mens de fleste mænd må nøjes med dagpenge og derefter den elendige ydelse på 60 procent, hvis de vælger at tage forældreorlov. Indirekte fordi man kun kan gå på fuldtidsorlov.
Derfor nytter det ikke at ligestillingsministeren løfter sin moralske pegefinger og råder kvinderne til at få deres mænd til at tage del i forældreorloven: »Både for deres egen skyld, og især for samfundet. Det er ikke særlig smart, at vi har en del af arbejdsstyrken, som er væk i så lang tid. Generelt betyder det, at kvinder bliver betragtet som en mere ustabil arbejdskraft,« sagde Lotte Bundsgaard til Ritzau og opfordrede mor og far til at dele orloven imellem sig, så familien ikke skærer ned på samlede orlov.

Det sidste ville heller ikke være en god ide. En samlet barsels-, fædre- og forældreorlov på seks måneder er for lidt. Det behøver man ikke selv at være mor for at vide – man skal bare holde et seksmåneders barn i armene og forestille sig, hvordan sådan en lille størrelse har det med at blive forladt af sine forældre i en daginstitution.
Derfor er det synd for børnene, at antallet af personer (læs kvinder) der tager børnepasningsorlov blev næsten halveret til et par og tyve tusinde, da orlovsydelsen blev reduceret fra 80 procent af dagpengene til 60 procent.
For selvfølgelig har orlovsydelsens størrelse betydning. Lotte Bundsgaard er ude på en useriøs skøjtetur, når Aktuelt i går kan citere hende for at sige, at »jeg mener ikke, at økonomien er en rimelig forklaring« på, at så få fædre tager orlov.
Men det er ikke en god ide bare at sætte ydelsen op igen – fordi orloven er indrettet så den virker kønsskævt.
På Kvindeligt Arbejderforbunds 100 års jubilæums-kongres sidste weekend kom Lillian Knudsen med et meget bedre forslag om at erstatte børnepasningsorloven med et børneklippekort til både mænd og kvinder.
Det burde lovgiverne lige kigge på en gang til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu