Hvad med samværsfædrene og deres økonomi, spørger en rasende forening for fædre. De er stærkt utilfredse med en ny betænkning fra Børnelovsudvalget, der peger på, at det børnebidrag, som en fjerdedel af alle danske børn modtager hver måned fra typisk deres fædre, er utidsvarende og for lavt.
Betænkningen foreslår, at det såkaldte normalbidrag på 915 kr. sættes op til enten 1.200 kr. eller næsten det dobbelte 17.00 kr. for at fædrene bidrager med bare en rimelig del af de reelle udgifter til deres barns opvækst.
Det har fået Foreningen Far op på barrikaderne. De mener ikke, at betænkningen tager højde for de dage, barnet er ved samværsforældreren oftest faderen, og de udgifter faderen har til det.
»Udvalget ser ikke på, at samværsforældreren faktisk har udgifter til forsørgelse i forbindelse med samvær. Hvis faderen f.eks. bruger 500 kr. på mad til barnet i den tid, barnet er ved ham, så sparer moderen et tilsvarende beløb. Det giver en difference på 1.000 kr., som Børnelovsudvalget overser,« siger Erik Kofod, landsformand for Foreningen Far.
Ifølge ham har Børnelovsudvalget begået mange faktuelle fejl i betænkningen, også når de konkluderer, at det rådighedsbeløb, som bopælsforældreren oftest moderen har, er meget mindre, end det beløb faderen kan gøre godt med, selv efter at de offentlige børnetilskud er medregnet.
I stedet har Foreningen Far lavet en beregningsmodel på deres hjemmeside, hvor man selv kan beregne de faktiske forsørgelsesudgifter som mor og far har hver især.
Foreningens synspunkter deles af professor Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter. Ifølge ham skulle børnebidraget faktisk sættes ned, når man tager højde for de offentlige ydelser, som bopælsforældreren modtager.
»Betænkningen har ikke taget tilstrækkeligt højde for de offentlige ydelser. Medregner man ikke det, får man et skævt billede, når man skal fordele omkostningerne. Målet må jo være at skabe en situation, hvor begge forældre bidrager ligeligt til barnet,« siger Bent Greve, der er professor i europæiske sociale og arbejdsmarkedsforhold. Han kritiserer også, at betænkningen medregner huslejeudgifter på 1.000 kroner mere om måneden for bopælsforældreren.
Formanden for Børnelovsudvalget, professor doc. jur. Linda Nielsen, medgiver, at samværsforældre med en masse faste udgifter til barnet kan komme i klemme, men kritikken fra Bent Greve er aldeles uberettiget, siger hun.
»Vores beregninger viser, at rådighedsbeløbet for den bidragsberettigede oftest er lavere, selv når du tager alle børneydelser og tilskud med,« siger hun og henviser til, at bidragsbeløbet udgør fem procent i Danmark og er væsenligt højere i de andre nordiske lande, hvor det i f.eks. Sverige ikke er fradagsberretiget, som det danske børnebidrag er.
»Mange af de faste udgifter ligger hos bopælsforældrerne, alene en institutionsplads koster 2.200 kr., og du får et bidrag på 900 kr., som oven i købet er fradragsberettiget,« siger hun og fortæller, at det koster 3.000-5.000 kr. at forsørge et barn om måneden ifølge de foreliggende tal.
Betænkningen lægger også op til, at fædre med meget lave indkomster helt kan slippe for bidraget, ligesom at fædre med samvær på over 120 dage om året kan få en reduktion i bidraget. Det forudser Foreningen Far kan give en masse slagsmål i statsamterne om fastsættelse af samvær, når også økonomien bliver et incitament til at begrænse faderens mulighed for samvær. I dag får langt de fleste fædre standardsamvær på 110 dage om året.
*Se betænkningen på www.jm.dk og Foreningen Fars regneark på www.foreningenfar.dk
