Fængslende ægteskab

Lænket
JERUSALEM – Mellem 8.000 og 10.000 jødiske kvinder i Israel venter på at blive skilt fra deres mænd. De venter ikke på, at bureaukratiet får færdigbehandlet deres sag, men på at deres ægtemænd giver endeligt samtykke. For ifølge jødisk lovgivning, som for Israels jødiske befolkning er eneste gældende i ægteskabelige forhold, skal en mand give sin kone en såkaldt ’get’, for at en skilsmisse er gyldig. Indtil dette sker, hvilket i visse tilfælde kan dreje sig om år, er kvinden ’aguna’ – dvs. en enlig kvinde, som ikke har ret til at gifte sig. Manden, derimod, er principielt frit stillet.
»Problemet er særlig udpræget i Israel, men findes overalt i verden, hvor der findes jødiske samfund,« fortæller advokaten og kvindesagsaktivisten Sharon Shenhav bag skrivebordet i sit lille, spartansk indrettede kælderkontor i Jerusalem. Hun er direktør i Jewish Women’s Human Rights Watch og gør et stort, internationalt arbejde for kvinder, som er ’agunot’.

Lov fra oldtiden
Sharon Shenhav fortæller om en canadisk jødisk kvinde, som har anlagt erstatningssag mod sin tidligere mand for at have holdt hende i et uønsket ægteskab. Først 15 år efter at parret havde været igennem en borgerlig skilsmisse, accepterede manden at give sin nu for længst forhenværende kone en ’get’. Umiddelbart efter den borgerlige skilsmisse kunne manden gifte sig igen, mens kvinden blev holdt hen som ‘aguna’.
»Vi hænger fast i en lovgivning, som både er middelalderlig og en overtrædelse af menneskerettighederne,« fastslår Sharon Shenhav.
Aguna-ordningen blev til i oldtiden, hvor skilsmisser i moderne forstand var sjældne.
»Det skete hyppigt, at en mand under en rejse forsvandt for aldrig at blive fundet igen. For at undgå, at den efterladte kone begik bigami, sikrede man sig med aguna-begrebet. Man skulle være vis på, at manden virkelig var død, for at kvinden kunne få lov til at gifte sig igen,« forklarer Sharon Shenhav.
Men dette er en problemstilling, som er 3.000 år gammel. De mænd, som forsvinder i dag, gør det for at trække sig ud af et ægteskab, og de er sjældent vanskelige at finde. Dertil kommer, at manden kan udnytte den gamle lov: Han kan nægte at underskrive en ’get’, og det resulterer ofte i de langstrakte sager.

Afpresning
Sharon Shenhav betegner det som kynisk afpresning, når manden f.eks. kræver eneret til parrets faste ejendom, til forældremyndigheden og også kræver et ofte stort kontantbeløb for at skrive under på en ’get’.
»Nægter kvinden eller er hun ikke i stand til at betale de mange penge, kan han jo blot holde hende hen som ’aguna’,« fnyser hun.
I et kendt eksempel forlangte en kvinde skilsmisse, efter at manden havde forladt hjemmet for at leve sammen med en anden kvinde. Men da hun ikke havde midler til at betale ham 80.000 dollar (ca. 640.000 kr.) for en ’get’, lod han blot affæren trække i langdrag. Det tog ni år at komme frem til et forlig. Hun måtte betale ham 16.000 dollar for sin frihed.
Dertil kommer, at manden har en række – om end sjældent anvendte – muligheder, hvoraf en bedst kan betegnes som en slags legal bigami:
I en meget omtalt sag for nogle år siden henvendte en mand sig til den rabbinske domstol i byen Beersheva i Negevørkenen. Han henviste til, at hans kone kun havde født ham døtre, og da han nu ønskede sig en søn, og konen i øvrigt nægtede at have noget med ham at gøre, bevilgede domstolen ham ret til at tage en ekstra kone. At give den første kone en ’get’ kom aldrig på tale.

Rabbinernes magt
Talmud, den nedskrevne jødiske lovgivning, anbefaler manden at begrænse sig til fire koner. Men i middelalderen nåede den tyske rabbi Gershon frem til, at en mand kun bør have én kone. Det blev normen i vestlige jødiske samfund.
»Jødisk lovgivning blev ikke til for at give manden midler til afpresning. Den blev skabt for at beskytte, og var faktisk meget tidligt ude med menneskerettigheder og ligestilling,« fortsætter Sha-ron Shenhav. »Så jeg mener ikke, problemet ligger i loven, men hos rabbinerne, som misbruger den.«
Israels civile retsvæsen har ellers givet de rabbinske domstole en hel række sanktionsmuligheder over for vrangvillige ægtemænd. De har f.eks. ret til at inddrage pas og kørekort, licens til at drive erhverv og kan varetægtsfængsle manden, til han giver kvinden en ’get’.
»Alligevel tager rabbinerne næsten altid ægtemandens parti. Kommer han med et nok så halvhjertet tilbud om shlom bayit (give ægteskabet en ny chance, red.), køber de den næsten altid – også selv om de ved, at de reelt sender kvinden tilbage til et voldeligt forhold,« siger Sharon Shenhav.
Men det kan ændres:
»Kvinder er nu begyndt at studere Talmud. Det sætter dem i stand til at afdække de mandlige rabbineres stærkt selektive udlægning af teksterne og loven,« siger hun.