Den hjemlige
Kvindekamp 90 årEn egyptisk kvinde sætter som regel familien før alt andet. Ikke fordi hun har en idé om, at hendes biologi determinerer det, eller fordi hendes mand eller religion tvinger hende til det. Men fordi hele samfundet – både mænd og kvinder – er enige om, at familien er den vigtigste institution, og den skal kvinder og mænd på hver deres vis bidrage til at bevare.
Det er den korte udgave af det svar, man får, hvis man beder Jinan R. Muhsin, udenlandsk lektor i arabisk sprog og kultur på Syddansk Universitet i Odense, redegøre for egyptiske kvinders holdning til køn, ligestilling og arbejde. Dernæst skynder hun sig at sige: »Hvis man tror, at egyptiske kvinder generelt er undertrykte, og at mændene har den nemme tjans, tager man fejl. Mange mænd arbejder som æsler, har ét job om dagen og kører taxa om natten for at forsørge familien. Det er et tungt ansvar.«
På den anden side skal man heller ikke tro, at kvinderne vælger friheden til uddannelse og karriere fra for til gengæld at lade sig forsørge. Tingene er mere nuancerede end som så, understreger Jinan Muhsin: »Flere og flere kvinder i Egypten får en uddannelse, og det gør de af to grunde: Fordi de gerne vil lære noget og hæve deres intellektuelle niveau, og fordi de ved, det kan blive nødvendigt at træde til og hjælpe manden med at tjene penge til familien. Kun meget, meget få ønsker at gøre karriere for at realisere sig selv.«
Familien i centrum
Den egyptiske stat betaler for uddannelse til alle, men arbejdsløsheden er stor og lønnen i mange erhverv lav. Befolkningstilvæksten er betydelig, og der er stort set intet socialt sikkerhedsnet.
– Vil kvindernes holdning ændre sig i retning af danske kvinders, hvis der bliver skabt et socialt sikkerhedsnet?
»Nej, det fundamentale vil ikke ændre sig. Familien vil stadig være den institution, der giver identitet og stolthed. Egyptiske kvinder ser det ikke som noget nedværdigende at gå hjemme og passe børn.«
– Vil der slet ikke ske ændringer?
»Muligvis vil nogle kvinder tage et arbejde for deres egen skyld, men ikke hvis det går ud over familien. De vil sikkert gøre det, hvis der laves børnehaver i tilknytning til arbejdspladsen. Det er et af de krav, som nogle af de kendte karrierekvinder og kvindesagsforkæmpere i Egypten stiller, og det afspejler faktisk de fleste kvinders ønske. De har ikke nogen idé om, at manden skal tage ansvar for at passe børnene, og de ønsker ikke at tage del i ansvaret for økonomien, medmindre det er nødvendigt.«
– Hvad mener egyptiske kvinder om vestlig feminisme?
»De sammenligner sig ikke med vestlige kvinder, men jeg tror ikke, de vil ønske sig et samfund som det skandinaviske. Ikke fordi, det er dårligt, men fordi, det bygger på andre strukturer og værdier, som er fremmede for egypterne.«
– Hvilke strukturer og værdier? Er islam den afgørende forskel?
»Islam har en vis betydning, men islam er ikke nogen entydig størrelse og lider under både populistiske og fejlagtige fortolkninger. Mange egyptiske feminister finder opbakning til deres synspunkter i Koranen, andre misbruger islam til at argumentere for kvindeundertrykkelse. Måske er det vigtigere at fokusere på, at der findes en lokal arabisk kultur, som var der før islam, og som kunne sameksistere med islam. Det er derfor islam har overlevet. Det koptisk-kristne samfund i Egypten har også familien som den grundlæggende institution, fordi de har samme kulturelle tradition som muslimerne.«
For deres egen skyld
– Hvilke strukturer og værdier ligger til grund for danske kvinders holdning til køn?
»En af de vigtigste forudsætninger for den ligestillingskamp, der har været – og er – i Danmark er vel, at der blev brug for kvindernes arbejdskraft. For at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet var det nødvendigt, at staten påtog sig en del af opgaven med at sørge for familien. Det tilbud tog kvinderne imod, og de danske kvinder har så i høj grad valgt uddannelse og karriere for deres egen skyld. Men det vil egyptiske kvinder ikke. De synes også, det er en karriere at gå derhjemme og få hele familien til at fungere, og de vil ikke arbejde 70 timer om ugen, så de mister tid med deres børn.«
– Hvad er den største forskel på ligestilling i Danmark og Egypten?
»Jeg er så glad for at sammenligne direkte, for udgangspunktet, den samfundsmæssige sammenhæng, er så forskellig. Det duer ikke at se på kvindernes position som et isoleret fænomen. Det ville være det samme som at sige, at mænd er nogle monstre, der har den fuldstændige magt til at bestemme over samfundsudviklingen og forholdet mellem kønnene. Men sådan er det ikke.«
– Hvilken magt har de egyptiske kvinder da?
»De har stor magt. Det er ofte organiseret sådan, at mændene skal tjene pengene, men det er kvinden, der administrerer dem til familiens fordel. Det er en væsentlig magtposition.«
– Du må kunne sige noget om dit syn på danske kvinders position efter seks år i landet.
»Jeg vil ikke vurdere, om danske kvinders holdning er bedre eller dårligere end den egyptiske. Jeg er fuld af beundring og anerkendelse for det, kvinderne i Skandinavien har opnået, og jeg fornemmer, at de er glade for de muligheder, de har. Men jeg kan godt undre mig over, at de ikke bruger den politiske magt, de må have nu, til at kæmpe for nogle af de ting, der kunne gøre det nemmere at være kvinde og barn i Danmark. Jeg har ikke hørt nogen debat om, hvorfor børnehaverne er så små, eller hvorfor barselsperioden er kortere end i en del andre EU-lande. Når jeg læser i avisen, at der bruges millioner af kroner på tre-fire kilometer motorvej, som mange finder overflødig, og jeg dagen efter ser i tv, at børn passes i skurvogne, fordi der mangler institutioner, så undrer jeg mig.«
