Læsetid: 2 min.

Et fanbrev til jubilaren

Jytte Abildstrøm har været på banen i 30 år. Hun fortjener dette offentlige fanbrev
1. marts 2001

Teater
Kære Jytte. ’Tak for i går’ går ikke, det dækker jo ikke. Næh, tak! for alle de år, hvor din lille forheksede noget-off-broadway knaldhytte i Pile Allé har været et fixpunkt for alle os, der var – eller blev – enige om at teatret gudskelov kunne tages alvorligt på mere end én måde.
Vi sad der i går, kun en lille del af din fanklub, men Majestæten havde dog sluttet sig til os (hun er jo også så kunstnerisk), så din betydning er sevet opad lige så stille. Og så var der igen fest. »Når man er vestvendt, er man en lille smule mere udsat,« sagde dit cerutrygende scenejeg og så blev vi udsatte! For en sentimental journey gennem de 30 år anført af dine livsglade, bindegale stormtropper og digselv – for hvem kan gøre det bedre ?

Åh, disse minder
Søde Jytte, din teaterhistorie er noget mere underholdende end den, de endevender ude på KUA, men den rene og skære arkæologi var det jo alligevel. Fra gamle s/h filmreklamer til en firesproget hyldest til halvfjerdsernes brintede Norma, tv-Sonjas mor, jinget af fire lårkorte neongrønne Norma-kloner (man kunne nok se, hvor Peter har stankelbenene fra). Fra Svend, Knud og Valdemar med en saftspændt Bodil Udsen til Dubienkos lille Cocteau-sensation Brylluppet i Eiffeltårnet. Der tog du og sønnike fusen på mig, da Nijinsky besatte Peter og dadaisterne gik op i en højere enhed med Kong Ubu rumsterende i scenografien – der var den fedeste trediverpariserduft, hvor får du det fra, du som nødigt rejser længere væk end din kolonihave?
Til gengæld kneb det lidt med Henrik d. 8. på campingpladsen, men Daimis Catherine hjalp det på glad, nej for et freudiansk slip, på gled selvfølgelig. Strindberg-parodien med Lars Fjeldmose på sidelinjen var jo nærmest genial på den måde den lige så stille gled over i absurd polsk kortfilm fra... engang.

Rigtige venner
Men – som du selv siger – (det er også irriterende, som du selv bedst snupper ordet) Riddersalen er vi-teater, ikke jeg-teater. Hvor var du uden din scenefamilie, dine håndplukkede wahlverwandtschaften, dit kollektiv af sjælesøstre og -brødre ? Den originaleste samling af krøllede hoveder, en enestående stemme med usvigelig frasering, multitalentede musikere og scenografer med overraskende specialer. Allesammen varme på poesien i et jordbundet halleluja for radisebedet, på galskaben i at stå til søs på Riddersalens frimærkescene eller erotikken i et bolcheeventyr med undertoner. Jeg har før sunget serenader for Dans fabulerende scenografier, at se ham ’tvangsindlagt’ som skuespiller på scenen var aftenens bonusgave – sammen med Schillers harmonikaspil. Lykkelige kone med sådan en samling rigtige venner!
Kære Jytte – glad i ægget er man altid blevet i dit halvwagnerske bierstubehelvede, udvalgte kan nu også få rene fødder, men alle står... stod vi igen til en opsang om at kaste kærlighedens fortøjninger og stå til søs. Ok, vi gør det, hvis du og din besætning lover at stå ved roret; fast grund er for suits, hængerøve og nykterister.
Tillykke!

*På gyngende grund – 30 års jubilæumsspektakel i Riddersalen. Instr.: Michael Foch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu