Læsetid: 4 min.

Film i tv

30. marts 2001

(2. sektion)

*Al Pacino smider alle hæmninger, hvad angår smagfuldt underspil i denne sælsomme blanding af retsdrama og satanisk fantasi.
Pacino er den milliardær, der lokker en ung sagfører (Keanu Reeves) til New York, hvor en kæmpeindtægt og en luksuslejlighed venter. Reeves får et ansvarsfuldt job som juridisk højre hånd for erhvervslivets store kanoner overalt på kloden – og Lomax’ følsomme kone (Charlize Theron) bliver hjemmegående, mens han selv, trods sin bibelciterende mors advarsler, stormer op mod karrierens kolde tinde som en sagfører, der aldrig taber en sag. Men ofte er det snarere lovspidsfindigheder end retfærdigheden, der sejrer.
Han sælger altså sin sjæl, og pludselig kan harmløse personer få sataniske åsyn, og det knitrer uhyggeligt over New Yorks skyline, hvorpå det fremgår, at Pacino er Satan i egen person, hypnotisk frister, skrupelløs marionetfører og snedig stimulator af den egenskab, der – som han siger – mere end nogen anden letter hans arbejde: Den menneskelige forfængelighed. Nu viser Pacino sig så ukamoufleret i al sin djævelske vælde, anbragt i en ultra-smart luksushule af en lejlighed, og blandt sine mange succeser fremhæver han storkapitalens snart uindskrænkede magt og sagførervældets korruption af retsbegrebet, plus så meget andet herligt fra det 20. århundrede.
Mens han i samme åndedrag crooner som Frank Sinatra og overhovedet tér sig som stand-up-komiker i fri dressur.
Det er et Sturt Nummer af en stor skuespiller, dog mest verbal skyggeboksning – som hele den mærkværdige film, der langer ud efter retsuvæsenets grådige kynisme, men fortaber sig i et væld af bibelske ekkoer og sataniske symboler. Men en djævelsk underholdende ’god dårlig’ film er det immervæk. I øvrigt vil man her kunne opleve danskfødte Connie Nielsen i sin første større rolle.
The Devil’s Advocate/Djævlens advokat. TvDanmark 2, fredag kl. 21.00-23.30

*Erotisk lidenskab er – for nu at være skånselsløst ærlig – ikke et emne, der normalt viser Hollywood-instruktørerne fra deres stærkeste side.
Men dette kærlighedsdrama har lidt den rette fornemmelse for det sex-liv, som i reglen stadig bliver fordrejet af indgroet amerikansk puritanisme.
Det er primært Susan Sarandon, der gør forskellen, for i rollen som den 43-årige servitrice Nora udstråler hun den form for ligefrem lyst, de amerikanske skuespillerinder normalt dølger i kunstige vamp-manerer og andet tøjeri.
Nora brænder varm på James Spaders reklame-yuppie, og tiltrækningen er gensidig. Og så må parret prøve at leve med, at fællesskabet har det svært uden for sengen – forskelle i livsholdning og social status skiller dem.
Filmen lever på Sarandons djærve sensualitet og Spaders følsomhed bag det korrekte ydre, i en historie, der tager flere chancer end normalt for Hollywood og både har skarphed og vid. Det gælder dog ikke den fade slutning. I biroller ses Kathy Bates og Eileen Brennan.
White Palace/Grænseløst begær. TV3+, fredag kl. 21.00-22.55

*Debra Winger gør sig ikke længere særlig gældende, faktisk er det otte år siden hun blev Oscar-nomineret for sit portræt af den amerikanske digter Joy Gresham, der oplever en ukonventionel romance med universitetslæreren CS Lewis – teolog og børnebogsforfatter. Han spilles af Anthony Hopkins, der er meget britisk og reserveret, men ikke på så tør og sippet en måde som i Resten af dagen.
Spillet mellem de to meget forskellige mennesker, hvis møde forløser de store følelser, gestaltes indfølende og vittigt af Hopkins og Winger i en mere end nydelig iscenesættelse af Richard Attenborough.
Lad så være, at fremstillingen af Lewis ikke helt holder vand sammenlignet med hans virkelige liv – Hopkins og Winger er en sjælden nydelse at se på.
Shadowlands. DR 2, lørdag kl. 20.50-22.55

*Astrid Henning-Jensen var 42 år forud for sin tid, da hun i Paw fra 1959 skildrede en 12-årig vestindisk drengs vanskeligheder ved at falde til i et dansk provinsmiljø.
»Farvet, det er da ikke noget problem her i landet,« siger filmens velmenende godsejer.
»Ikke før man får det ind ad døren,« svarer filmens outsider, den gamle krybskytte Anders, der ender med at blive Paws plejefar og eneste ven.
Paw blev en stor succes ved sin fremkomst, også internationalt. F.eks. blev den nomineret til en Oscar og fik to mindre priser ved Cannes-festivalen.
Historien er enkel. Drengen Paw har mistet både sin vestindiske mor og sin danske far, og nu kommer han fra Vestindien til det tilsyneladende så idylliske land Danmark. Men det er ikke så ligetil at bytte plantage og urskov ud med en lille fjordlandsby og grønne bøgeskove. Paw er anderledes og skal kanøfles. I fællesskabet kan han ikke være, og så er der kun naturen tilbage, hvis han da ikke indespærres på børnehjem.
Paw bygger frit på Torry Gredsteds meget læste børne- og ungdomsbog. Den er ikke blot en alt for forudseende beskrivelse af dansk racisme (det ord, der i slutningen af 1950’erne slet ikke fandtes på dansk), men også en skildring af en drengs liv i naturen, indfanget i farvebilleder af fotografen Henning Bendtsen – lidt for glansbillede-kønt som filmen i øvrigt.
Paw spilles af Jimmy Sterman, der har en indonesisk far og en hollandsk mor. Den svenske karakterskuespiller Edvin Adolphson ses som krybskytten Anders, desuden medvirker Karl Stegger, Helge Kjærulff-Schmidt, Preben Neergård, Arthur Jensen og Asbjørn Andersen.
Astrid Henning-Jensen har selv skrevet manuskriptet sammen med sin daværende mand og samarbejdspartner Bjarne Henning-Jensen. For musikken står Herman D. Koppel.
Paw. DR 1, lørdag kl. 20.55-22.25

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu