Læsetid: 2 min.

Flere investerer

1990’erne blev et årti med voldsom acceleration i pengestrømmene
14. marts 2001

Investeringerne
»Succes på aktiemarkedet påvirker folk på en meget dyb psykologisk måde,« bemærker Yale-professor i økonomi Robert Schiller i sin bog, Irrational Exuberance. Det er ikke kun et psykologisk fænomen. De nøgne tal viser, at investeringerne i aktier er steget kraftigt i løbet af halvfemserne. I oktober 1990 var den samlede værdi af det amerikanske aktiemarked 3000 milliarder dollar.
I foråret sidste år var det amerikanske aktiemarked nået op på en værdi 15.000 mia. dollar. Siden er der skåret over 3500 mia. dollar af de amerikanske aktier på grund af dot.com.krakket, Det har dog ikke skabt panik. Den store likviditet gør det lettere for markedet at klare kurssvingningerne.
I dag ejer mere end halvdelen af amerikanerne aktier – i 1952 var det kun fire procent af befolkningen. Den folkelige kapitalisme, som Margaret Thatcher fabulerede om i begyndelsen af firserne er ved at blive realiseret. Omend der er klasseforskel: De rigeste ti procent ejer 90 procent af aktierne i USA.
I Europa breder aktiekulturen sig noget langsommere. Mens amerikanske husstande investerer en fjerdedel af deres personlige velstand i aktier, så satser europæiske borgere i gennemsnit ikke mere end fem procent.
USA er også foran med privat gældsættelse. Husholdningerne og virksomhederne i USA næsten tredoblede den private gæld fra 4100 mia. dollar i 1994 til 11.000 mia. dollar i 1999. Globalt er markedet for værdipapirer vokset fra 10.000 mia. dollar i 1985 til en værdi på 35-40 mia. dollar i dag. Og omsætningen på de globale valutamarkeder er femtendoblet i de sidste to årtier, og hver dag handles der for 1500 mia. dollar. Hver dag handles der mere end dobbelt så meget valuta, som der på årsplan handles varer og serviceydelser over landegrænserne.
De direkte udenlandske investeringer er også i eksplosiv vækst. I 1985 var de direkte investeringer i udlandet 50 mia. dollar til omkring 1000 mia. dollar sidste år.
Finanssektoren har oplevet en stærk koncentration i halvfemserne, og værdien af fusionerne er steget markant. I 1990 blev der lavet fusioner i finanssektoren til en værdi af 26,5 mia. dollar. I 1998 nåede tallet op på 431 mia. dollar.
Også udflytningen af kapital til oversøiske skattely er steget betragteligt.
OECD skønner, at der i dag er placeret mellem 5-6000 milliarder dollar i skatteparadiser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her