Læsetid: 3 min.

Flueknepperi under palmer

Med hundrededeles forskel blev Tirreno-Adriatico vundet af Davide Rebellin, og fanden på væggen blev skitseret for Bjarne Riis’ tropper
22. marts 2001

Cykling
San Benedetto del Tronto – Efter mere end 1.000 kilometers cykelkørsel og otte etaper, vandt den italienske favorit Davide Rebellin Tirreno-Adriatico med en historisk snæver margin: 27 hundrededele af et sekund. Det er aldrig sket før, og det gik således til på strandpromenaden i badebyen San Benedetto, hvor løbet traditionelt afsluttes:
Før starten på etapen førte Rebellin med blot to sekunder til landsmanden Gabriele Colombo og tre til hollænderen Michael Boogerd. Men der var bonussekunder at hente i spurterne undervejs på to af de seks omganges gadeløb, som etapen og løbet afsluttes med. To til vinderen og et til nummer to. Så både Colombo og Boogerd kunne passere Rebellin.
Derfor blev afslutningen ingen promenadekørsel under palmerne, men en hidsig karrusseltur med gennemsnitshastigheder på mellem 45 og 52 km i timen på hver af de seks ni km lange omgange. Colombos mandskab, Cantina Tollo, holdt konstant fart i spidsen af feltet for at holde det samlet og forhindre udbrydere i at snuppe bonussekunderne, og samtidig have Colombo liggende i læ og position til at skyde frem. Ved den første bonusspurt på tredje omgang lykkedes det ikke. Det gjorde det ved den anden på femte. Colombo er ingen sprinter, men han er hurtig, og med en perfekt timing fik hans hold afleveret ham, så han i en ren tvekamp kunne slå sicilianeren Biagio Conte med en ringbredde. To bonussekunder til Colombo, og han stod nu i den samlede stilling nøjagtigt lige med Rebellin. Officials begyndte at bladre febrilsk i reglementerne – UCI’s og løbets – og blandt journalisterne på tribunen ved målstregen misinformerede de kloge de mindre kloge, og et enkelt skænderi kom i stand. De hundrededele af et sekund, som Rebellin var bedre end Colombo på enkeltstarten i søndags foreskrev reglementet som afgørende, og så kunne den ældre mand bag præmietribunen ellers få travlt med at svejse Rebellins holdnavn, Liquigas, på den rød-gule førertrøje i sidste øjeblik.
At Gabriele Colombo så kørte som en rasende til allersidst for at placere sig bedre på sidste etape end Rebellin – hvilket han troede reglen var, og det var den også en gang – hjalp ham ikke. Han blev nummer fire efter etapevinderen Endrio Leoni, der slog Meza og Zabel – og Cipollini – i de rigtige sprinteres slutopgør.

Ingen tilfældighed
Men flueknepperi og tilfældighed var det ikke. Colombo var et stjerneskud, da han som 23-årig i 1996 sensationelt vandt Milano-Sanremo, men siden har der været stille om ham. Han kunne synes at være et produkt af de års doping, der gav flere sære resultater på den tid, men han er i dette forår vendt stærkt tilbage under de skrappere dopingbestemmelser som et slags dementi af det. Og hans andenplads i løbet fra kyst er den rimelige. Rebellin har vundet en svær etape, det har Colombo ikke, og på den sværeste var det Rebellin, der kom først over Muren ved Ortezzano, men på det sidste stykke måtte se sig overspurtet af Boogerd. Så vinderen blev den rigtige trods hundrededelene.
Efter sin sejr i det tidlige franske etapeløb Tour Meditéranéen og endnu en forårssejr i Chiasso var den stille og gudsfrygtige mand fra Verona-provinsen en af de store favoritter her, og Rebellin bliver herefter også en af favoritterne i de tilstundende klassikere, som han satser meget på – men ikke så meget som på Giro d’Italia, hvor han i 1996 fik lidt af et gennembrud med en svær etapesejr og en lille uge i den rosa førertrøje. Siden barndommen har han altid tilhørt den absolutte italienske elite, men dels nogle rygproblemer, dels de marginaler, der nu synes på hans side, har givet ham færre sejre, end hans evner berettiger til. Og måske har det også talt, at han er en af de i vore dage sjældne ryttere, der kører løb fra februar til november.

Strammer til for Riis
For det danske hold CSC World Online blev løbet ingen succes. Ingen etapesejre eller prominente placeringer, og Michael Blaudzuns styrt på enkeltstarten forhindrede en plads i toppen af den samlede slutstilling. Værre var, at holdet har kørt aldeles anonymt både her og i det samtidige Paris-Nice, og det er slemt, så kravene til Bjarne Riis’ tropper begynder at stramme forud for klassikerforåret, der indledes allerede på lørdag med Milano-Sanremo. Måske skal man ikke male fanden på væggen endnu, men skitsen til en trefork tegner sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her