(2. sektion)
Forlagsportræt
Per Kofod er næsten tilbage ved udgangspunktet, rent geografisk. For et halvt år siden flyttede han ind i Kompagnistræde i Københavns indre by i et atmosfærefyldt baghus, hvor også andre kreative folk har arbejdssted. Få hundrede meter derfra havde han for 30 år siden den første bogcafe i Danmark. Siden er det høj søgang gået op og ned, men skønlitteratur af kvalitet har været sagen, uanset hvor han har boet og arbejdet. Og det har han. Senest var forlaget rykket hjem i privaten det, der i filmsproget hedder køkkenbordsproducent. Forlaget Per Kofod er det stik modsatte af Gyldendal med dets mange medarbejdere. Det består af én person. Distributionen har han dog fået lagt ud i byen, så han kan koncentrere sig om udgivelserne. I alt har han, gætter han på, været med til at udgive ca. 500 bøger.
Det, der slår en, er de store forfattere, han trods forlagets lidenhed har kunnet holde på, og som ville være absolutte aktiver hos større forlag. Det skyldes ikke mindst, at han har knyttet personlige venskaber med dem. Han har arbejdet for forlag i Paris, for Gyldendal, været chef for to forlag, startet eget forlag igen, været købt og solgt, men bedst kunnet lide at bestemme selv. Lad nu CVet ligge, for det, han selv siger, har været det væsentligste, har været kontakten med mennesker. Og medgives skal, at man som forlægger har nogle særegne oplevelser, som næppe fås tilsvarende i andre brancher.
Walraff i røret
Per Kofod erindrer fra sin tid som chef for Informations Forlag i 70erne, at den tyske forfatter Günter Wallraff, netop som de havde forladt forlaget og stod uden for bygningen i Sct. Annæ Passage, havde glemt sin tegnebog. Per ville låse dem ind igen, men før det kom så vidt, oplevede han Wallraff resolut kravle op ad et nedløbsrør og ind gennem et vindue på 1. sal. Der var ingen grund til det besvær med nøglerne, eller hvad det nu var, men historien fortæller vel noget om Wallraffs trang til udfordringer. Det skal siges, at han dengang var vesttysk mester i en af løbedisciplinerne. Sammen kørte Wallraff og Kofod til Hornbæk for at holde formen ved lige med en rask løbetur langs stranden.
Det er næppe sådanne ting, man oplever, hvis man har gæster fra udlandet i firmaet A. P. Møller...
John Cleese kom på besøg, og der var reserveret værelse på Neptun Hotel, men Cleese måtte desværre afstå. Årsag: Sengene var for korte til den engelske komikers lange ben, (kendt fra tv-episoden med Ministeriet for Mærkelige Gangarter), hvorfor man i
hast måtte rykke hen til et andet hotel med mere passende senge. Dagen efter var nogle unge piger ved at dåne, da de så deres idol slentre på Strøget. En af dem udbrød: »Guuud, er det ikke John
Cleese?« Han opfattede det og replicerede: »Jo, og hvad hedder du?« Det har hun næppe glemt.
Daværende kulturminister, Niels Matthiasen, havde lovet at holde tale ved en middag til ære for Alex Haley, hvis bog om sine afrikanske rødder, alene i Danmark havde solgt over 100.000 eksemplarer. Under middagen lod han diskret Per Kofod vide, at han på grund af ministeriel travlhed ikke havde nået at læse den 800 sider lange bog. Pinligt, pinligt, men forlæggeren briefede ham lige så diskret om det væsentligste, og Matthiasen holdt en fortrinlig tale for Haley.
De tre musketerer
I 1999 var tre af forlagets forfattere, Regine Deforges, Tahas Ben Jelloun og Semprun, på besøg i København på samme tid. Det viste sig, at de havde så god kemi, at de kaldte sig »De tre musketerer« og svor, at de fremover kun ville optræde sammen. Prins Henrik inviterede dem i audiens på Fredensborg, hvor han forærede dem sin nye kogebog. Bagefter i bilen forærede Jelloun sit eksemplar videre til sin forlægger ud fra en rimelig antagelse af, at han jo ikke selv forstod dansk. Således gik det til prins Henrik vil forhåbentlig tilgive at Per Kofod i dag er den lykkelige ejer af bogen med prinsens autograf.
Deforges og Auster
Et andet klenodium på forlaget er en lillebitte keramikbog og en lige så lille kniv, gaver fra Regine Deforges, da hun fandt ud af, at forlaget ikke disponerede over egen papirkniv.
Gaven inspirerede til et salgsfremstød under mottoet, Kniven i bogen, hvor nye bøger skulle sælges til reducerede priser i den første måned. Af andre originale tiltag kan nævnes, at Per Kofod fik De Grønne Bude til at cykle rundt med en kasket med et stort X i panden som reklame for Malcolm Xs selvbiografi, da Spike Lees film kom op i Danmark. Det gik dog kun, til de fik at vide, at de skulle køre med cykelhjelm på.
Manuskriptet til Festen af Thomas Vinterberg, som Per Kofod har kendt fra denne var barn, besluttede han at udgive efter at have set filmen ved en forkørsel. Vinterberg ønskede sig et omslag med hvid bundfarve. Boghandlerne foreslog et sort. Kofod valgte den radikale løsning at udgive bogen i to versioner.
Regine Deforges er på besøg cirka en gang om året, og Per Kofod har besøgt hende i Paris, hvor hun nu laver børnebøger, kogebøger og bøger om korsstingsbroderier. Hun er gift med en russisk prins, der er satiretegner på Le Nouvel Observateur. Paul Auster mødte han i 1986 ved bogmessen i Frankfurt, hvor de kom i samtale. Auster underholdt sig i to timer med Per Kofod, der derefter har udgivet stort set alt af ham. De taler i telefon en gang om måneden, og Per Kofod har besøgt ham i Brooklyn, hvor han stadig skriver sine bøger i hånden. Per Kofod har også for nu at vise bredden udgivet bøger af den svenske politichef Hans Holmèr, og skuespillerinden Anna Karina.
Franske og norske
I den anden ende af skalaen, på negativsiden, har Per Kofod været ude for med blødende hjerte at tage afsked med nogle af sine danske forfattere som Lars Bonnevie, Jens-Martin Eriksen og Jens-Christian Grøndahl, da en økonomisk stramning var nødvendig. Han har også måttet tåle at blive kaldt »ligrøver« af en anmelder, da han udgav nogle efterladte manuskripter af Martha Christensen, skønt han kun udførte, hvad hun selv havde ønsket, og den litterære eksekutor havde bedt ham om, nemlig at skønne, om noget var udgivelsesegnet. Han fandt to bøger, der alle andre steder blev fint anmeldt.
Der sælges stadig mange bøger, men det er, som om det er fagbøger og biografier, der vinder frem i forhold til de skønlitterære. Der sker også det, at flere køber f.eks. Paul Austers bøger på originalsproget, fordi de er billigere end de danske. Per Kofods tro og håb er, at når den første interesse for de nyere medier som Internet har lagt sig, og det er blevet mere almindeligt, vil interessen for skønlitterære bøger igen stige. Foreløbig planlægger han i foråret at udgive et par vigtige franske og norske bøger.
FAKTA
Forlaget Per Kofod
Forlaget er organiseret som anpartsselskab med advokat Per Neumann som formand og Per Kofod selv som eneste anpartshaver. Distribution og lagerføring varetages fra Haslev af Nordisk Bog Distributionscenter.
Forlaget udgiver 10-20 titler om året. Omsætter netto 1,3-1,9 mio. årligt.
