Læsetid: 1 min.

FOLK

28. marts 2001


Pelle Jarmer
*I dag fylder konsulent Pelle Jarmer 65 år. Mange vil huske manden uden overskæg som københavnsk socialborgmester i en længere periode.

Søren Krarup
*I dag er der møde mellem museumsinspektøren og bestyrelsesformanden for museet i Sønderborg. Eneste punkt på dagsordenen: invitationen til pastor Krarup til at stå for en udstilling om danskhed.

Jonni Hansen
*Det er denne onsdag fem år siden, fører Jonni Hansen og hans hird sendte nazilokalradio for første gang fra stationen i Greve syd for København.

Eric Clapton
*Guitar-afficionados samles i aften i Forum på Frederiksberg, hvor Old Slow Hand giver en af sine velbesøgte koncerter.

Johannes Lebech
*Den radikale kirkeminister er i dag i samråd med Kirkeudvalget om folkekirken og andre religioner. Nogle mener, at han har svært ved at holde sine officielle og sine private meninger desangående adskilt.

Juan Carlos
*De spanskes konge møder i dag præsident George W. Bush, som sikkert er blevet briefet om, sådan cirka hvor Spanien ligger henne. Og om, at det ikke er pænt at kalde monarker ved øgenavne.

Ebbe Sand
*Målkongen Sand og hans holdkammerater på fodboldlandsholdet møder i aften Tjekkiet, som ifølge B.T. er rædselsslagne derfor. Mon dog?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her