Historien gentager sig ikke, men der kan være nærliggende paralleller og ligheder. Det var en af disse paralleller, der gik som en rød tråd gennem de 24 zapatistiske oprørslederes tiljublede ankomst til Mexico By i søndags efter to ugers rejse fra deres sydlige hjemstat Chiapas gennem 12 delstater.
De meget historiebevidste mexicanere drog en parallel til den indianske bonde- og oprørsleder Emiliano Zapatas indtog i Mexico By under revolutionen i december 1914, da han sammen med den nordmexicanske oprørsleder Pancho Villa indtog den mexicanske hovedstad. På hovedstadens store centrale plads, El Zócalo, der ligger hvor centrum i aztekernes hovedstad Tenochtitlán lå før den spanske erobring, modtog en menneskemængde på omkring 150.000 søndag de 23 indianske kommandanter og den ikke-indianske subcomandante Marcos, zapatistbevægelsen EZLNs kendteste skikkelse og talsmand.
Vigtig forskel
Parallelen er nærliggende, ikke mindst fordi EZLN har taget sit navn fra Zapata, der blev myrdet i et baghold i 1919. Men forskellen er vigtig. Zapata rykkede ind i spidsen for en bondehær som led i en blodig krig, zapatisterne rykkede ubevæbnede ind med åbenhed og krav om anerkendelse af de indianske folks rettigheder som deres våben. Og alle 24 ledere iført deres vigtigste kendetegn, elefanthuen. Zapatisterne har med deres utraditionelle brug af moderne og traditionelle medier, med deres store nationale og internationale netværk og med deres konstante krav om fred, social, økonomisk, politisk og kulturel retfærdighed formået, hvad Zapata og Villa ikke var i stand til for godt 86 år siden: At skabe en massiv folkelig støtte til deres krav og at sætte regeringen i verdens 14. største økonomi i defensiven.
Hyldesttog
Den zapatistiske karavane udviklede sig hurtigt til en blanding af hyldesttog gennem nogle af Mexicos fattigste og mest indianske egne og en duel i medierne mellem de to medieikoner Marcos og Mexicos nytiltrådte, konservative præsident Vicente Fox.
Præsident Fox, der vandt præsidentvalget sidste år over et dybt splittet og demoraliseret regeringsparti, som havde siddet 71 år uafbrudt ved magten, bød fra begyndelsen den zapatistiske karavane velkommen og brugte medierne til at fortælle, at karavanen passer fint ind i hans planer for en forsoning.
Flere medier, blandt andet de to store landsdækkende tv-selskaber Televisa og TV Azteca, har i den grad købt Fox budskab, at det er kommet til at fremstå, som om ideen med karavanen egentlig var hans, og at meningen er, at han skal mødes med de zapatistiske ledere i Mexico By.
Underforstået, at hvis zapatisterne i den sidste ende afviser at mødes med ham, så er det fordi, de i bund og grund ikke ønsker fred i Chiapas, hvor de startede deres oprør i januar 1994.
Zapatisterne har heroverfor understreget, at hensigten med deres rejse til magtens centrum ikke er at mødes med præsidenten, men at mødes med Kongressens Kommission for Forsoning og Fred, Cocopa, og arbejde for, at Kongressen vedtager en lov og forfatningsændringer, der garanterer landets 10-15 millioner indianere deres rettigheder, herunder retten til lokalt selvstyre efter deres egne traditioner og retten til undervisning på egne sprog. Der tales omkring 60 indianske sprog i Mexico.
Desuden arbejder zapatisterne for at indianerne og alle mexicanere har lige adgang til grundlæggende sociale goder. De er imod globaliseringen og understreger, at de ikke er interesserede i at komme til magten. »Alt til alle, intet til os«, lyder et af deres kendteste slagord.
De zapatistiske kommandanter har gjort det klart, at de ikke vil mødes med præsident Fox, medmindre han sørger for at opfylde tre grundlæggende krav, som zapatisternes leder, Comandante David, mindede om i sin tale på den store plads foran domkirken og præsidentpaladset i søndags.
De tre krav er anerkendelse af de indianske folks rettigheder, løsladelse af de zapatister, som sidder fængslet, og tilbagetrækning af hæren fra et antal forlægninger i Chiapas. Regeringen har sat flere af de zapatistiske fanger fri, men langtfra alle. Den har også trukket soldater væk fra Chiapas. Men med Fox mangel på imødekommenhed kan det ifølge Marcos få lange udsigter med en reel dialog.
Det vækker ikke mindst bekymring i den mexicanske finansverden, der frygter social og politisk ustabilitet, fordi zapatisternes initiativ og den begejstring, de er blevet modtaget med mange steder, viser, at mexicanerne ønsker en forandring af den meget skæve fordeling af goderne.
Ikke fordi alle, som hyldede zapatisterne, nødvendigvis vil slutte op om dem i en eventuel konfrontation, men fordi ønsket om og presset for sociale og politiske forandringer er så stort, at hvis der ikke sker fremskridt snart, kan det medføre voksende politisk og social uro, som kan ende med at blive svær at styre for den velmenende og populistiske Fox.
Zapatisternes betydning i denne situation er først og fremmest, at de er en slags katalysator for og formidler af en udbredt utilfredshed hos et flertal af mexicanerne. Derfor er det afgørende, hvad der sker de kommende uger, mens zapatisterne og Kongressens Kommission for Forsoning og Fred forhandler om et endeligt lovforslag om de indianske folks rettigheder. Og om Fox imødekommer zapatisternes krav og indgår i en reel dialog. Foreløbig fortsætter medieduellen mellem de to mestre i formidling fra hver deres fløj, Marcos og Fox.
