Den politiske
Kvindekamp 90 år Franske kvinder stormer rådhusene. Revolutionen er lige om hjørnet. Så dramatisk kan man udlægge situationen forud for de franske byråds-valg, som løber af stablen søndag den 11. marts og igen den 18. marts. Valget vil fuld-stændig ændre landets politiske kultur, når i titusindvis af franske kvinder med ét indtager den politiske scene, som hidtil har været en stærkt mandsdomineret verden. Baggrunden for kulturrevolutionen er, at det sidste sommer lykkedes premierminister Lionel Jospins socialistisk ledede regering at få indskrevet princippet om politisk ligestilling mellem kvinder og mænd i den franske grundlov.
Den nye lov skal forsøge at rette op på det forhold, at Frankrig er tæt på at være nummer sjok i europæisk sammenhæng, når det gælder antallet af kvinder i politik. Kun 10 procent af pladserne i parlamentet i Paris tilhører kvinder i Europa har kun Grækenland færre kvindelige toppolitikere. I Danmark udgør kvinderne til sammeligning 37,4 procent af Folketingets medlemmer. Og også på lokalt plan er der en skæv fordeling i Frankrig, hvor kun ca. hver fjerde byrådsmedlem er en kvinde. Det kunne ikke blive ved med at gå, mente fortalerne for loven, der ikke ville vente på, at kvinderne af sig selv gik ind i politik. Og derfor er der blevet stemt dørklokker i den helt store stil i de sidste måneder. Kan en partiafdeling ikke levere varen, det vil sige, at hver anden kandidat på opstillingslisten er en kvinde, ja så bliver partiet simpelthen udelukket fra at deltage i valget i den pågældende kommune.
Hidtil har omkring 75 ud af 100 franske byrådsmedlemmer været mænd, så de lokale partiforeninger har haft nok at gøre med at finde opstillingsvillige kvinder.
I de store byer har det ikke været noget større problem, men ude i de mindre byer er der færre potentielle kandidater og også mindre vilje til at stille op så der har skullet overtalelse til.
Og der har været eksempler på jaloux ægtemænd, som har taget det særdeles ilde op, når formanden for en af byens partiforeninger har ringet på døren og bedt om at måtte tale med
konen.
Andre partier har løst problemet ved at lade det blive i familien, så at sige. Byrådspolitikeres koner, kusiner og tanter er blevet stillet op på farmands liste for at opfylde kvoten. Den nye lov gælder kun i kommuner med mere end 3.500 indbyggere. Men pudsigt nok, har man i de helt små kommuner oplevet borgmestre, der har udvist store anstrengelser for at få en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Der er sågar eksempler på rene kvindelister hvilket den nye lov ville forbyde, hvis det fandt sted i en større kommune
Så der blæser nye vinde over Frankrig i disse år, efter at franske kvinder i årtier har haltet efter, når det gjaldt en ligelig deltagelse i den politiske proces. Eksempelvis fik kvinderne i Frankrig først stemmeret så sent som i 1944, dvs. 29 år efter de danske kvinder.
Når loven om ligestilling har stået sin prøve første gang ved kommunalvalget de kommende to søndage, så kommer turen til det franske parlament, når der udskrives valg i foråret 2002. Også ved kommende valg til EU-Parlamentet gælder princippet om halvt mænd, halvt kvinder.
