Organer uden grænser
Hvis man har to nyrer, er man ikke fattig.
Så kort synes beretningen om handel med organer i Indien og Pakistan at kunne beskrives. Læser man blot et brøkdel af de rapporter, der gennem de seneste år er skrevet af såvel fagfolk som lokale og internationale medier, giver det et indtryk af et slaraffenland for nyresyge patienter.
Selv om handel med organer har været forbudt i Indien siden 1994, finder nyretransplantationer fortsat sted på en lang række private klinikker. Og i Pakistan findes der ingen regler om organdonation, og her tilbyder privatpersoner åbenlyst at sælge en nyre, ved bl.a at annoncere med sedler på hospitalerne.
»Der er kun to hospitaler i Pakistan, der afviser at foretage transplantationer med betalte organer, og dette er et af dem,« siger Saeed Akhtar, der er læge på Shifa International Hospital i Islamabad. Han mener at, de øvrige hospitaler og klinikker er blottet for moral, og kun tænker på at tjene penge.
»Det er umoralsk, forkasteligt og helt i strid med al lægelig etik,« fnyser han.
Som ringe i vand
Det er imidlertid ikke kun de pakistanske læger, der er årsag til at handel med organer finder sted i stort omfang. For mange af landets fattige indbyggere kan salget af en nyre være svaret på en desperat mangel på penge.
Rygterne om en hurtig indtjening spredes hurtigt. I nogle områder af Pakistan er det ifølge avisen The News on Sunday ikke ualmindeligt, at finde landsbyer, hvor en stor del af indbyggerne kan vise ar efter en nyreoperation.
»Vi er landbrugsarbejdere i dyb gæld og med familier, der skal forsørges. Der var ikke noget nemt alternativ,« siger 25-årige Ansar Mahmood fra en landsby nær Sargodha i Punjab-provinsen til avisen.
Han har solgt sin ene nyre for at betale af på sin gæld. Men han endte med at bruge størstedelen af pengene på behandling efter operationen.
Prisen for en nyre varierer afhængigt af, om det er lokale eller udenlandske patienter, der køber. Samt af, hvor stor rn andel mellemmændene kræver. I Pakistan er der således eksempler på donorer, der har modtaget mindre end 15.000 kr. for en nyre. Men ifølge lokale medier er det ikke ualmindeligt, at udenlandske patienter betaler over 200.000 kr. for en transplantation.
Forbud uden effekt
Trods forbudet mod at handle med organer i Indien, er der også her et omfattende salg af nyrer.
»I nogle sydindiske landsbyer tales der åbenlyst om, hvornår det kan blive nødvendigt at sælge et »reserve-organ,« siger professor Lawrence Cohen, University of California, Berkeley.
Som et led i sin research for Organ Watch, har han besøgt flere af de områder, hvor salg af organer ofte forekommer. Han vurderer, at nyrehandel fortsat er udbredt. Samt at det ikke mindst gælder i de områder i den sydlige del af landet, som internationale observatører allerede for år tilbage gav tilnavnet nyrebæltet.
»Det der sker er, at en enkelt mand har hørt om muligheden, og rejser til en klinik i eksempelvis Delhi. Her sender lægerne ham tilbage med besked om, at hans nyre måske ikke kan anvendes, fordi den ikke matcher, eller hans helbred ikke er godt nok. Men de spørger ham, om han ikke kender andre. Og på den måde bliver han selv mellemmand,« forklarer Cohen.
Ny kriminalitet
Allerede tre år efter vedtagelse loven blev der i et indisk lægetidsskrift rejst tvivl om, hvorvidt den virkede stik imod sin erklærede hensigt.
Loven rummer mulighed for at de lokale sundhedsmyndigheder kan give dispensation til donation af organer fra andre end nære slægtninge. Det har givet god grobund for den i forvejen omfattende korruption. Da hospitalerne endvidere ikke må foretage undersøgelser af, hvorvidt donorernes oplysninger er korrekte, er der rig mulighed for, at omgå reglerne. Det kræver blot, at de, der sælger, på forhånd er instrueret i, hvilke svar de skal give.
»Loven er god for mellemmændene, fordi de er nødvendige til at ordne alle formaliteterne,« siger Cohen.
Mens det er blevet sværere for udlændinge med anden etnisk baggrund at købe en nyre i Indien, vurderer han, at antallet af købere med indisk eller anden asiatisk baggrund i stedet er steget.
The Voluntary Health Association of India skønner, at mere end 2.000 indere hvert år sælger organer. Og flere rapporter fra lokale menneskerettighedsaktivister og journalister peger på, at loven i stedet har skabt et sort marked, der kontrolleres af kriminelle bander.
Straf er nødvendigt
I Pakistan er Saeed Akhtar dog ikke i tvivl om, at det indiske forbud har haft en effekt.
Han har tidligere arbejdet i USA, og han mener, at Pakistan har fået et ekstra dårligt ry i det internationale samfund, fordi landet ikke på tilsvarende vis tager officielt afstand fra handel med organer.
Selv om det langt fra er populært blandt alle kolleger, arbejder han aktivt for, at få indført et forbud mod organhandel i Pakistan.
»Spørgsmålet er bragt videre til Sundhedsministeriet, der lover, at der vil blive fastsat regler meget snart,« siger Saeed Akhtar. Han mener, der er gode muligheder for, at en lov vil blive vedtaget i løbet af foråret. Men han er ikke i tvivl om, at det langt fra løser problemet.
»En af forudsætningerne er, at de, der handler med organer bliver straffet,« siger han, og tilføjer: »En lov er langt fra løsningen i sig selv. Det er kun en begyndelse.«
*Tidligere artikler i serien kan læses på tema.information.dk/organer. Serien fortsætter.
