Læsetid: 5 min.

Globalisering giver velstand

Rapport fra Det danske Handelskammer viser, at Danmark kan vinde arbejdspladser på globaliseringen. Internationale undersøgelser peger i samme retning, men alligevel stiger den folkelige modstand
28. marts 2001

En voksende del af befolkningen i den vestlige verden har gjort den økonomiske globalisering af kapital, virksomheder og teknologier til syndebuk for arbejdsløshed og social udstødning. I USA har undersøgelser vist, at over halvdelen af befolkningen er modstander af globaliseringen og støtter en mere protektionistisk handelspolitik.
Og i februar viste en opinionsmåling for Børsens Nyhedsmagasin, at 57 procent af de adspurgte danskere er enige i, at »erhvervslivets og samfundets stigende globalisering øger forskellen mellem rig og fattig i Danmark«. Og endnu flere mente, at de globale virksomheder bare gør, hvad der passer dem, uanset hvad politikerne og befolkningen mener. Men er der hold i de folkelige forestillinger om globaliseringen som kilde til arbejdsløshed og udstødning? Konkrete eksempler taler for et ja, men økonomiske undersøgelser peger i en anden retning.
Loyalitetsfølelsen er ikke længere, hvad den var engang, viser flere eksempler. I sidste uge meddelte flykoncernen Boeing, at den efter 86 år i Seattle vil flytte hovedkontoret til Dallas, Denver eller Chicago. Selv om delstaten ikke opkræver selskabsskat, så var det den afsides geografiske placering og voksende miljøkrav, der fik koncernledelsen til at tage skridtet. Selv internt i USA er konkurrencen hård.

Global udflytning af arbejdspladser er sket i mange brancher. Der er f.eks. 50.000 indere, der via Internettet laver bogføring og fører statistikker for transnationale selskaber i Vesten. General Electrics topchef Jack Welch har sagt, at det gælder om ’at presse citronen’ – og selskabet pressede så mange af sine underleverandører til at flytte til Mexico i kølvandet på NAFTA-handelsaftalen. I 1990 var der 400.000 arbejdere i de såkaldte ’maquiladoras’-fabrikker syd for USA’s grænse, i dag er der mere end en million. Men glem ikke, at i samme periode er der skabt 22 millioner nye arbejdspladser i USA.
Enhver virksomhed, enhver investor – ja og enhver pensionsfond – har i takt med liberaliseringerne fået historisk gode muligheder for at flytte penge, skifte lokalitet og flytte til andre og billigere græsgange.
I den danske tekstil- og beklædningsindustri var der 26.800 arbejdspladser i midten af 80’erne, men i dag er der ikke mere end 12.500. Syerskernes arbejde er forsvundet og flyttet til billigere underleverandører i Øst og Syd. En industriarbejder i Polen får kun en tiendedel af en dansk. Og det koster kun halvanden krone at sende et par sko 20.000 km fra fabrikken i Fjernøsten til Europa i en container med Maersk Line. Lave energipriser – takket være flere oliefund, nye boreteknikker og øget udpumpning af olie – har bragt transportomkostningerne ned.
Ecco sko lagde tidligt produktionen uden for Danmarks grænser. I dag er kun administration, design og markedsføring tilbage i Danmark – ni tiendedele af jobbene ligger i udlandet.

Et nyligt notat fra Det Danske Handelskammer, der har 4.000 eksportorienterede virksomheder som medlemmer, viser, at »globaliseringen betyder, at de traditionelle vare-, landbrugs- og fremstillingserhverv har oplevet nedgange i beskæftigelsen«. Men det er kun den ene side. I de næste fem-ti år får Danmark flere arbejdspladser. Cheføkonom i handelskammeret, Jens Brendstrup, anslår, at cirka 65.000 arbejdspladser berøres af globaliseringen, enten ved en nedlæggelse af arbejdspladsen eller ved en ændring af jobindholdet. »På lang sigt vil der imidlertid være tale om en beskæftigelsesmæssig nettogevinst på 35.000 til 40.000 nye arbejdspladser. Det skyldes, at der vil blive skabt 100.000 nye arbejdspladser på grund af globaliseringen,« siger han. Forudsat altså, at Danmarks konkurrenceevne er stærk.
Jobtabet skyldes outsourcing af produktionen. Gevinsten skyldes, at efterspørgslen – bl.a. fra de stadig rigere økonomier i Østeuropa, Latinamerika og Asien – kan øge efterspørgslen efter danske varer med et godt design, intelligente løsninger, software eller markedsføring. Sagt lidt kort: Danmark har på grund af liberaliseringerne mistet skibsværfterne, men Mærsk er ekspanderet på det globale marked for containertrafik.
Et andet eksempel: Ikke ret mange af syerskerne fra Herning-Ikast går arbejdsløse i dag, fordi de er blevet efteruddannet og har fundet arbejde i andre brancher.
Jens Brendstrup siger til Information, at »globaliseringens vindere på kort og mellemlang sigt bliver de veluddannede, der relativt let kan udnytte en større efterspørgsel, mens folk med manuelt arbejde, og som ikke vil efteruddannes og er omstillingsparate, vil tabe.« Udfordringen for de nationale politikere er derfor ikke så meget at lukke af for globaliseringen – for den kan give højere velstand og nye eksportmuligheder – men at sikre efteruddannelse af arbejdsstyrken.
Ellers sker der udstødning til permanente velfærdsordninger, som i 1990’erne.

Handelskammerets notat rummer en vigtig pointe for den danske velfærdsdebat. »Virksomheder, der investerer meget i ny produktivitetsfremmende teknologi, er meget bedre til at holde på arbejdskraften end virksomheder med lave investeringer. Der er en entydig sammenhæng,« siger Brendstrup. Investeringerne i eksportvirksomheder inden for maskinfremstilling er cirka en milliard kroner om året, og det er fem gange så meget som i tekstil- og beklædningsindustrien. Mens de sidstnævnte har mistet halvdelen af alle job, så har de eksportorienterede maskinvirksomheder (godt 12.000 ansatte) større beskæftigelse i dag end i 1986.
Handelskammerets resultater ligger i forlængelse af flere internationale undersøgelser af gevinsterne ved globaliseringen. Den 2. marts omtalte Information en norsk NUPI-undersøgelse, der viser, at globaliseringen ser ud til at have mindsket de globale uligheder i 90’erne.
Og et studie foretaget af Robert Stern på universitetet i Michigan har vist, at fjernes en tredjedel af verdens handelsbarrierer inden for landbrug, industri og serviceydelser, så øges verdens velstand med 613 mia. dollar – en økonomi svarende til Canadas. USA ville score knap 30 procent af gevinsten, og EU-landene ville vinde næsten lige så meget. Hvis alle handelsbarrierer fjernes, udvides velstanden med det, der svarer til to kinesiske økonomier.
Erfaringen viser dog, at velstandsgevinsterne ved øget samhandel rammer meget uensartet. Globaliseringen og åbningen for handel og investeringer har trukket hundrede af millioner asiater ud af fattigdomsfælden i de sidste to årtier. Men de afrikanske lande risikerer på grund af svage strukturer, ringe uddannelse og korrupte og ineffektive ledere at falde endnu længere tilbage.
Globaliseringen virker som forstærkeren på musikanlægget derhjemme. Svage økonomier med få menneskelige og teknologiske ressourcer halter bagefter, mens mange nyindustrialiserede lande spurter frem – og Vestens high-tech og transnationale selskaber sætter turboen til og ser ud til at vinde arbejdspladser i udskilningskapløbet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu