Læsetid: 5 min.

Globaliseringsfronten

Den politiske debat om globaliseringens konsekvenser viser med sjælden klarhed de ideologiske skel mellem Venstre og Socialdemokratiet
7. marts 2001

Det internationale samfund har endnu ikke udviklet de civiliserede spilleregler, som præger det nationale, danske velfærdssamfund. Debatten om hvordan det globaliserede verdenssamfund bør regeres, begynder derfor på næsten bar bund. Og de ideologiske konflikter træder derfor også langt tydeligere frem, end vi normalt oplever her i landet.
Socialdemokratiet har for længst kundgjort, at partiets kampagnestrategi forud for det kommende Folketingsvalg vil handle om at tydeliggøre forskellene mellem Venstre og regeringen. Altså en klassisk ’dem-eller-os’-kampagne. Dén strategi vil dog næppe være et problem for Venstre. Begge partier har blot det problem, at de færreste vælgere i dag kan få øje på de ideologiske forskelle, som partierne vil slå på i selve valgkampen. Den indenrigspolitiske diskussion er ofte præget af marginale nuancer, som kun sjældent sætter vælgernes sind i kog.
Debatten om globalisering, som ATTAC har været med til at sætte på dagsordenen, er derfor blevet grebet af både statsministeren og Venstres formand med kyshånd. Begge partiledere har været ude med utvetydige meldinger, der stikker i hver sin retning.

Nye undersøgelser viser samtidig, at omkring 60 procent af den danske befolkning mener, at den nuværende globalisering har en demokratisk slagside. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse i den danske magtudredning viser således, at 56 procent af danskerne mener, at det i praksis er de globale markedskræfter – og ikke politikerne – der styrer udviklingen. Også Børsens Nyhedsmagasin har lavet en meningsmåling, der viser, at hele 63 procent mener, at »de globale virksomheder gør, hvad der passer dem, uanset hvad politikere og befolkning mener.« Næsten lige så mange mener, at »erhvervslivets og samfundets stigende globalisering øger forskellen mellem rig og fattig i
Danmark.«
Når Nyrup flere gange i den senere tid har udtrykt behov for en øget global regulering, har han altså flere vælgere bag sig, end hele regeringens parlamentariske grundlag – Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten – kan mønstre tilsammen i dag. Ifølge de aktuelle meningsmålinger ville Venstre kunne danne regering alene med støtte hos de konservative og Dansk Folkeparti, hvis der blev holdt Folketingsvalg nu.
Venstres formand har lugtet lunten. I en kronik i Politiken i går skriver Anders Fogh Rasmussen: »Selvom ATTAC som bevægelse er dybt kritisabel, må man alligevel forholde sig til dens budskaber. Mange er faldet for dem – og mener, at de gode hensigter alligevel berettiger til, at man slutter op om bevægelsen.« Herefter følger en gennemgang af, hvordan et ureguleret verdensmarked er til gavn for alle parter. Et helt frit marked på globalt plan skaber nemlig – ifølge de lærebøger, som formand Fogh har tygget sig igennem under sine økonomistudier – en højere vækst, end hvis handel er underlagt politiske regler, såsom patentrettigheder.

De såkaldte ’komparative fordele’ betyder, at væksten altid vil være højere, hvis varer kan få lov til at tilflyde de lande, hvor fortjenesten er optimal. Jo færre regler, jo mere handel – og dermed alt andet lige også en større vækst. At højere vækstrater ikke automatisk fører til en social retfærdig fordeling af goderne er dog netop dét problem, som en bevægelse som ATTAC slår på – og som Venstres formand ikke forholder sig
direkte til.
Billedet fremstår imidlertid klarere, hvis argumentet om ureguleret handel overføres til Danmark. De økonomiske fordele ved fri handel gælder nemlig ikke kun i den globale handel: Den klassiske visdom – dén, der er formuleret i den industrielle epoke, før man overhovedet begyndte at tale om vidensøkonomi – tilsiger, at væksten i ethvert samfund ville være højere, hvis alle former for regulering fjernes. Det er faktisk dét fænomen, Anders Fogh Rasmussen selv har betegnet ’minimalstaten’.
I debatbogen Fra socialstat til minimalstat fra 1993 er Anders Fogh langt mere klar i mæglet, end når han i dag taler om skattestop. Dengang skrev Fogh om danskernes slavenatur og behovet for at rulle velfærdsstaten tilbage til en naturretstilstand:
»Denne ynkelige slavenatur gennemsyrer hele det danske samfund. Og forklaringen er egentlig ligetil. Statsmagten, den offentlige sektor, har gjort sig stor og bred og dominerer i den grad alle menneskers private liv, at flertallet i det danske samfund har privatøkonomien deponeret i statskassen. Danskernes liv er blevet statsliggjort. Der er skabt et herre-slave-forhold, hvor en stor del af samfundets medlemmer spiser nådsensbrød af statens hånd.«
Heroverfor står regeringen, som f.eks. skriver i sin seneste erhvervsredegørelse, .dk21:
»Globaliseringen, den nye teknologi og det private marked fremmer ikke i sig selv det holdbare samfund. Tværtimod vil markedet på mange måder trække i den forkerte retning.«

Hvis globalisering for alvor bryder igennem som et
tema i valgkampen, kan der måske blive skabt et rum for en reel ideologisk debat mellem de to regerings-alternativer. Flere ting taler dog imod, at de to partier, Socialdemokratiet og Venstre, tør tage dén debat, som vælgere tilsyneladende interesser sig for.
Regeringens problem er, at en konkret og saglig debat om globalisering hurtigt kan føre over i en diskussion om EU. Og dét betragtes næppe som en lækkerbidsken af Nyrup. Socialdemokratiet vil derfor snarere forsøge at bruge en debat om globalisering til at udstille Foghs hamskifte.
Venstres problem er netop, at de mange vælgere med den såkaldte »ynkelige slavenatur« kan slå bak, hvis Fogh genopliver sin kamp mod social regulering. Borgerlige kommentatorer advarer også nu direkte mod at fare frem i en alt for skinger tone. I Berlingske Tidende skrev Bjarke Larsen i går: »Den borgerligt-
liberale side er med de holdninger, der hidtil er kommet frem, ved at tabe ’kampen om sjælene’ med et brag, der risikerer at runge lige så højt og længe, som da ungdomsoprøret startede i 1968.«
Venstres borgmester for Bygge- og Teknik i København, Søren Pind skrev forleden i Politiken:
»Den borgerligt-liberale opinion har for første gang siden Murens fald i 1989 tabt et moralsk slag. Og det kan meget vel vise sig at indvarsle nye tider. Nye tider, hvor regulering, nyfigenhed og indblanding i borgernes dagligdag – eller lidt anderledes udtrykt socialismen – vil stikke sit fjæs frem igen. En tid, hvor de gode viljers tyranni atter vil undertrykke den lille mand.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu