Læsetid: 3 min.

Vi er, hvad vi husker: En sang for Martin

Bille Augusts sang for Martin er både lang og banal
23. marts 2001

FilmanmeldelseHvad er et menneske, når det ikke længere kan huske? Når tavlen er visket ren, og alle minder er taget af borte?, spørger Bille August i sin nye film, der er en fri, filmisk omsætning af Ulla Isakssons uafrystelige, selvbiografiske roman Bogen om E fra 1994. Svaret er: En skygge, en omvandrende død, et spøgelse. Et sådant menneske er ikke mere.
Bogen og filmen handler om den vanskelige proces, det er for den raske og sunde at give slip på den helt store kærlighed, erobret sent i livet. Om at give op og give slip, samtidig med at den elskede vandrer rundt i verden som krop.
Bogen er i øvrigt lydhørt oversat af Pia Juul og foreligger i anledning af filmpremieren nu i anden udgave. August har foretaget nogle ændringer, der gør filmen mere spektakulær, men Isaksson nåede inden sin død at godkende filmmanuskriptet, der ikke desto mindre har udmøntet sig i en film uden bogens nerve og nærvær.
Hvorfor sætte millioner ind på at filme en bog, der klarer sig så godt uden billeder? spørger jeg, kunstanmelderen? I kunsten kan man bedre tillade sig at slå skævere. Det går ikke rigtig ud over andre end kunstneren selv. Og som regel kan man korrigere og ændre undervejs.

Bogen som forlæg
Film (der også kan være kunst) er så overordentlig dyre at producere. Det er det helt store apparat, der tages i brug. Men Bille August synes hooked på at filme bogsucceser: Pelle Erobreren (stadig hans bedste film), Åndernes hus, Smilla.
Sådanne bøger, der næres af ordets finurligheder, og som ledsages af forfatterrefleksioner, som er fyldt med metaforer, der genererer en rigdom af associationer i læserens bevidsthed, gør dem særdeles vanskelige at transformere til filmsprogets sceniske og tydelige udtrykform. De få undtagelser herfra er John Hustons filmatisering af James Joyces Dublin-fortællinger og Viscontis filmatisering af Lampedusas roman Leoparden.
Hvor bogen handler om forfatteren Ulla Isakssons inderlige kærlighed til sin anden mand, litteraturforskeren, forfatteren og aviskritikeren Erik Hjalmar Linder, der gradvis forsvinder ind i en svær Alzheimers demens (dog først i en alder af 80!), fremstiller filmen de to elskende som midaldrende musikere.
Men nogen ros skal Bille August have. Han har taget den alt for sjældne opgave på sig at skildre en lidenskab, ja, en ild, der pludselig flammer op mellem to midaldrende mennesker, in casu de to musikere, hvis ægteskaber ikke lever mere. Hvor er det sjældent, vi ser rynket kærlighed på film, der altid viser opdullede modeltyper eller fitness-svedende, muskeloppumpede mænd med hår de rigtige steder!

Passionshistorie
En lidenskab opstår, der går ild i gamle huse, og handlingen tager fart. Den aristokratisk udseende, men blufærdige charmør og succesrige komponist og dirigent Martin Fischer, spillet strålende smukt af Sven Wollter (f. 1934), går om bord i første violinisten i et stort symfoniorkester og vice versa (så har vi en rollefordeling som i en lægeroman. Kvinden bliver herefter medhjælpende hustru!). Hun er den lyse, opofrende urkvinde, den alt for gode Barbara Hartman, ærligt og redeligt spillet af Viveke Seldahl
(f. 1944), der vækker mindelser om Nordens stoute bondekvinder, men som i filmen forlenes med geniale, musikalske evner og et uovertruffent organisationstalent.
Scenen bliver lynhurtigt sat. Vi sidder en-to-tre i en noget hurtigt overstået, banal og klichépræget forelskelse. Babu-babu på bryllupsrejse med charterfly til Nordafrika. Vi er ikke i tvivl: Kærligheden er stor og ægte. Og nu kan alt det fæle begynde. Fra første færd ved man, hvad der vil ske, og man synker mere og mere ned i stolen. Indimellem knibes en tåre. »Et fælt tegn på, at filmen er hul og effektjagende,« siger min ledsager. Og jeg må desværre give ham ret.
Der er en række Bergman-inspirerede familiescener med et hav af yndige, blonde børn, døtre og svigerbørn. En smuk skærgårdsidyl danner ramme om tragedien, herlighedsværdierne fejler i det hele taget ikke noget. Det er næsten ikke til at bære.

En sang for Martin Manuskript og instruktion: Bille August. Dansk/svensk (Palladium, Dagmar, Grand og CinemaxX)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her