Læsetid: 3 min.

Invester i mellemrummet

Byen har brug for sammenstød og foranderlighed på sine pladser, siger landskabsarkitekt Stig L. Andersson
30. marts 2001

(2. sektion)

Byens behov
Det indre København vil få et kæmpe løft, hvis der etableres torvehaller på Israels Plads, mener arkitekt Stig L. Andersson. For det er integrationen af alle byens funktioner, der skaber gode byer.
Kongens Nytorv er, mener Stig L. Andersson, et eksempel på et byrum, der er blevet reaktiveret, fordi træerne nu er væk. Udviklingen på Kongens Nytorv har gjort opmærksom på rummets muligheder med blomsterkunstværk ved dronningens fødselsdag og skøjtebane om vinteren, der har bragt legen tilbage i byen. Det har gjort rummet aktivt og dynamisk. Det bruges pludselig af folk, og der sker en enorm social udveksling med masser af mennesker.
Stig L. Andersson er medforfatter til bogen Grønne Stæder, der blev udgivet i maj 2000 for at skabe debat med henblik på en samlet politik for byens grønne rum.

Natur i byen
Ifølge Andersson bør man fokusere på at trække naturen ind i byen.
»Normalt har vi opfattet forstaden som et mellemrum mellem landskabet og byen, der bliver set som hinandens modsætninger. I fremtiden vil vi se meget mere af, at naturen får sit indtog i storbyen og møder byens meget hårde, uorganiske karakter. Det er ikke kun uden for byerne, vi har landskaber. Vi skal også tænke storbyen som et landskab. Det står i modsætning til den romantiske forestilling om den uberørte natur, men hvor finder vi den,« spørger Stig Andersson.
Han ser torvehallerne på Israels plads som en unik mulighed for at løfte et helt kvarter. Allerede infrastrukturen skaber liv og aktivitet – et sammenstød af gående, biltrafik, busser, tog og metro. På den måde ligger Israels Plads endnu bedre for en reaktivering end Skt. Hans Torv, der blev omskabt fra et halvkedeligt gennemfartsrum til et sted, hvor mennesker nu lever på cafeernes udendørsserveringer. Fra 1994 til 1999 steg ejendomsvurderingerne omkring Skt. Hans Torv med 33 procentpoint mere end det øvrige Nørrebro.
»Som investor og som kommune er det fuldstændig hul i hovedet ikke at bruge penge på udearealer. I Frankrig har man flere steder investeret i bymidterne. I Lyon har man f.eks. via et bevidst arbejde med vand og belysning på den centrale Place de Terreaux virkelig opklassificeret området, og nu står de handlende – der forlod byen for år tilbage – i kø for at vende tilbage,« siger han.
Stig Andersson ser det som en særlig mulighed ved Israels Plads, at den kan forene den uorganiske by med den organiske natur – både i skikkelse af H.C. Ørstedsparken ved siden af og gennem de mange varer, der vil blive falbudt på pladsen og i torvehallerne.

Fletværk
»Hvis man ser på Fisketorvet, så kunne det ligge hvor som helst. Det er et sted, hvor handelen lukker sig om sig selv. Israels Plads har derimod en fantastisk mulighed for at blive udadvendt – for at åbne sig mod byen og trække flere funktioner sammen. Før i tiden var byens parker og pladser skilt ad. Men her ligger pladsen lige op ad en park. Hvis man kan flette de to funktioner, så H.C. Ørstedsparken kan komme ind på torvet, og torvet kan komme ind i parken, får man pludselig kombineret de to ting, mennesket i byen efterspørger allermest: På den ene side byrummet med handel og på den anden side det rekreative i parken.«
»Ved at binde plads og park sammen og ved at bygge et marked med udendørs stader, hvor handelen skifter efter årstid, skabes en foranderlighed og et liv, der er afgørende. Man reaktiverer pladsen,« siger Andersson.
Han ser de to projekterede torvehaller som en fin kontrast til de eksisterende bygninger omkring Israels Plads:
»De har en vis let karakter, som er meget afgørende. De andre bygninger, der står uden om, er meget tunge og har masser af forsætninger i facaden, som fanger lyset og gør dem endnu mere tunge.«
Hvis der bliver bygget torvehaller på Israels Plads, forudser Andersson, at pladsen vil opleve en genopblomstring i stil med den, der fandt sted på Skt. Hans Torv med butikker og fortovscafeer.
»Jeg er ikke i tvivl om, at der vil ske en markant værdistigning i området omkring Israels Plads, hvis man på denne måde får skabt et offentligt rum til ophold, til adspredelse og til kommerciel aktivitet. Der er brug for at få handelen tilbage i byen. Mange velhavende ældre flytter fra forstæderne til byen til veldisponerede lejligheder for at blive gamle dér. Byen skal have noget at byde dem – også hvad angår handel,« slutter han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu