Læsetid: 5 min.

’Mit kald er opfyldt’

Venstres Helga Moos mener, at hun har fået befolkningen til et mere afslappet forhold til kemikalier. Nu vil hun kaste sig over energien. Men her er hun enig med miljøbevægelserne
7. marts 2001

Wa Wil Wenstre»Der er mange Venstre’r. Det er det bedste ved Venstre. Da jeg blev valgt ind i Folketinget for tre år siden, var jeg bange for at blive rettet ind, fordi jeg er en ener. Men så opdagede jeg, at vi i gruppen er 43 enkeltindivider, som er samlet om at gå ind for mangfoldighed.«
Siger den 49-årige landbrugsfagligt uddannede Helga Moos, der opstillet på Als, hvor hun bor på sin gård. Forfatter er hun også. Bag sig har hun bøgerne Kvindefælder, 1991, Hvad har du lært dit barn i dag?, 1995, og Øko-ideologi – nej tak, der udkom i 1997.
På mandag udkommer på Borgens forlag hendes nyeste: Skal de andre ikke have noget at spise?
Bogtitlerne røber en forfatter, der nærmest sætter en ære i at gå imod strømmen. Helga Moos tænker sit – og siger det højt:
»Jeg blev folketingsmedlem, fordi det var et kald. Hvis man kan se, noget trænger til at styres på en anden måde, har man en pligt til at melde sig. Miljøstrømningerne havde sat sig et ideologisk mål, og så var de nødt til at misinformere befolkningen til at tro, at kemi var lig med pesticider – 80 stoffer, som skulle afskaffes, og så var alt godt.«

Kaldet opfyldt
»Men det har jeg været med til at ændre de sidste tre år. Som folketingsmedlem har man den magt, at man kan tvinge viden ud i folket ved at stille spørgsmål. I dag véd man, at der er tale om langt over 100.000 kemiske stoffer, og at vi ikke kan undvære kemikalier, men vi kan håndtere dem. Når det for eksempel gælder bedøvelsesmidler, kan vi finde den rigtige dosering i forhold til arbejdsmiljø og patienters tålegrænse. Kunsten var at få folk til at få et mere afslappet forhold til kemikalier, lige som de har fået det til bakterier. Så nu har jeg opfyldt kaldet. Nu stiller jeg op, fordi det er sjovt.«
– Du er altså blevet taburetklæber?
Helga Moos ler hjerteligt. Når hun taler, virrer hun med sit Tove Ditlevsen’ske forfatterhår, og hendes hænder flyver som fugle.
»Nu er det energiområdet, jeg vil kaste mig over.«
– Og hvad vil Venstre lave om dér inden for sine første 100 regeringsdage?
»I energipolitikken kører vi jo med nogle brede forlig, som vi er bundet af.«
– Nu lyder du som en minister, der bare vil administrere?
Det provokerer Helga Moos til en programerklæring:
»Jeg vil splitte DONG ad. Det er ikke nok, at der en regnskabsmæssig adskillelseÇ der skal også være en selskabsmæssigt. Men selve forsyningsnettet skal vi bevare på borgernes hænder efter hvile-i-sig-selv princippet. Ikke som med TeleDanmark, hvor vi solgte nettet i jorden.«
– Du er ikke ubetinget liberalist?
»Der er forskel på kapitalisme, privatisering, monopoler og marked. Hvis man privatiserer for stærkt, skaber man nye monopoler. Som i Californien, hvor energiforsyningen nærmest er brudt sammen på grund af nye monopoler.«
Vedvarende fremtid
Helga Moos kommer med en ny principerklæring:
»Fossile brændstoffer hører – på sigt – fortiden til. Vedvarende energi er fremtiden.«
– Her er du altså enig med miljøbevægelserne?
»Fødevareproduktionen bygger på en begrænset ressource, nemlig jord. Økologi nedsætter udbyttet med 30 procent. Vedvarende energi er derimod en ubegrænset ressource. Dér, hvor miljøbevægelserne kørte galt, var, at de blev fanget af en ideolgi. Opgaven er ikke at udstille et enkelt erhverv.«
– Landbruget?
Helga Moos nikker, men siger ikke noget.
– Er du en blomst af land-Venstre?
»Jeg er en krydsning. Mange anså mig for at tilhøre venstrefløjen. I 1993 vandt jeg
SiD’s prisopgave Fuld beskæftigelse i 90’erne – hvordan? Jeg kassede 150.000 ud af SiD. Besvarelsen var under mærke, så de vidste ikke, det var mig. Det var fedt.«
Helga Moos ler fornøjet.
– Hvad gik din vindende løsning ud på?
»At vi anskuer beskæftigelsen som et moralsk problem og ikke et økonomisk. Vi skulle tage opgøret med befolkningen. Det er kortsynet at imødekomme folks ønske om ikke at lave noget. Arbejdet er til stede i uanede mængder. Vi skulle formulere nogle nye holdninger. Min besvarelse var en reprimande til SiD. Alle skal forpligtes til at bidrage. Ikke nødvendigvis med traditionelt arbejde, men for eksempel med pasning af børn eller ældre eller med at sparke foreningsliv i gang.«

Fejltagelserne
– Hvad har du lært af den tidligere borgerlige regerings fejltagelser?
»At enhver regering er offer for sin tid. De måtte gribe hårdt ind med kartoffelkuren, som cementerede arbejdsløsheden, samtidig med at befolkningen havde en tro på borgerlønstanken. En regering kan løbe ind i, at befolkningen ikke er moden. Nyrup har høstet, hvad den borgerlige regering såede.«
– Og hvad skal en ny borgerlig regering så gøre?
»Fra dag ét skal vi vi sige, at vi accepterer verden, som den er, men vi skal stille og roligt dreje på nogle håndtag uden at lave ideologisk felttog.
– Og hvordan bliver Danmark så anderledes efter fire år?
»Befolkningen finder ud af, at et skattestop er muligt. Det er hårdt at pålægge os selv. Tænk på alt det dejlige, man kan bruge penge til. Men vi skal bremse supertankeren. Troværdigheden er det, vi ikke må miste.«
»På andre områder end skattestoppet kan vi fortælle, hvilken retning vi ønsker at gå i. Måske tager vi kun et skridt, men så kan folk se, at vi mener det.«

Næstekærligheden
Helga Moos afbryder sig selv:
»Jeg tilhører nok den fløj, der står for medmenneskelighed, humanistiske tanker, næstekærlighed. Den dag, vi går kold som mennesker, er der ingen grund til at leve. Ja, her stikker landbokulturen sin næse frem. Min fars spastisk lammede bror blev forsørget af familien. I mit hjem var der landbrugselever på udveksling fra hele verden.«
– Du bryder dig ikke om Pia Kjærsgaards ideer?
»Ikke det fjerneste. Jeg er ikke spor bange for mennesker fra andre lande.«
»Jeg har fire børn. Prævention var ikke familiens store styrke, så de kom dryssende. Når de kommer til 10. klasse, bliver de sendt over på den anden side af jorden. Den første var til USA. Da var jeg ikke så modig. Nr. to kom til Brasilien. Nr. 3 var i Canada, og den lille er nu i Venezuela.«
»De skal ud og se og have forståelse for, at det gode i mennesket findes over hele verden. Så kan de godt bagefter efterrationalisere og sige, at sådant et mandsdomineret samfund vil de ikke have med at gøre. For min skyld gerne. Og de skal ikke ringe hjem. Vi siger til dem: ’Savner I os, så kig på månen. Den har vi også.’ De skal opleve lidt at være flygtninge, for rigtige flygtninge er de jo – Gud være lovet – ikke. Det er følelsen af at stå fortabt i forhold til dagliglivet, hverdagen, de skal mærke.«
– Hvad kan verden lære af Danmark?
»At lovgivning og administration er roden til alt godt. Det er det, vi skal bidrage med i Den Tredje Verden. Hvis vi er så rædde for, at de skal komme op og kræve del i vores velfærd, er det det, vi skal hjælpe dem med.«
Som en strøtanke tilføjer Helga Moos:
»Vi har brug for moralsk oprustning af statsledere på verdensplan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu