Læsetid: 1 min.

Karen Jespersen: Jeg taler sandt

Indenrigsministeren forsvarede sig mod Peter Duetofts angreb i folketingssalen i går
22. marts 2001

Indenrigsminister Karen Jespersen afviste i går i Folketingssalen Peter Duetofts beskyldninger om, at hun har vildledt Folketinget.
Peter Duetoft, CD’s gruppeformand, bebrejdede hende, at hun under en debat om udvisningen af den srilankanske kvinde Uma Ratnavadyvel i sidste uge ikke havde oplyst, at Uma Ratnavadyvel kort tid før sin udvisning havde fået afslag på en ansøgning om humanitær opholdstilladelse.

Duetoft ikke tilfreds
Den oplysning burde hun have givet, eftersom diskussionen havde drejet sig om ministerens mulighed for at bevilge humanitære opholdstilladelser, mente Duetoft.
»Enten var ministeren i god tro, da hun undlod at informere om afslaget – og så skyldes det, at hendes embedsmænd ikke ikke havde informeret hende ordentligt - eller også havde hun ikke lyst til at sige sandheden i Folketinget,« sagde Duetoft.
»Det er grebet ud af luften,« svarede Karen Jespersen. »Jeg er rystet over, at vi overhovedet skal tale på den måde. Jeg havde i første omgang fejlhørt spørgsmålet. Men bagefter bekræftede jeg, at paragraf 9, stk. 2, nr. 2 (paragraffen om betingelsen for at modtage humanitære opholdstilladelser, red.) havde været inde i billedet.«
Duetoft var dog ikke tilfreds med ministerens svar.
»Men da vi ikke kan få noget fornuftigt svar ud af ministeren på dette punkt, kan vi lige så godt afslutte debatten,« sagde han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her