(2. sektion)
Børnefilm
Handlingen i film nr. to om eneboeren Peddersen og hans kække, kåde kat Findus spænder over et par sommeruger. Det er tiden, der går, fra katten bliver bedt om at rydde op og sender et brev til kongen, om dette nu kan være rimeligt, og så til selve kongen dukker op. I mellemtiden har manden og katten været på telttur og nede at fiske i søen. De har haft besøg af Peddersens rædsomme broder Alfred, reddet en elg fra at blive plaffet og modtaget en fornem tiger, der slipper ud fra det omrejsende cirkus, men hentes hjem igen af sin barmsvære ejerinde. Peddersen når også at bygge en måneraket til Findus, hvilket resulterer i en prægtig scene, hvori stedets kaglende høns (på stemmesiden herligt anført af Terese Damsholt) iføres særlige rumornater og højtideligt modtager den benovede kat i rummet.
Der er unægtelig langt fra Starwars til denne svenske tidlig-60er-idyl. Men filmen har en egen selvfølgelig charme og underfundigt underspillet sødme. Sammenlignet med Sven Nordqvists forlæg i bogform giver filmmanuskriptet desværre kun begrænset plads til samspillet mellem den ængstelige ældre særling og den glade kat (den voksne sat over for barnet); i stedet vælger filmen at betone modsætningen mellem de to som sammensvejset par og så den omgivende, delvis uforstående verden, naboerne især.
Det fører til adskillige sjove optrin, som rumrejsescenen, hvor de to naboer først bliver skræmt fra vid og sans og derefter, dvs. ved afsløringen af, at det hele var fis og ballade, må trisse flove væk. At Peddersen og Findus forstår sig på livets sande værdi, nemlig at have det sjovt og rart med hinanden, viser sig også i, at da kongens stuepige og kammertjener har ryddet op inden det fornemme besøg, skal manden og katten lige have rodet det hele til igen, før de kan føle sig hjemme.
Det hele skulle jo, som Findus siger, nødig blive for kongeligt. Så hellere katteligt! Filmen virker i samme ånd primitivt raffineret og nænsomt nostalgisk, og frem for alt rolig og hensynsfuld i sit tempo. At man på lydsiden knap har haft fantasi til at illustrere sommer med andet end den evindeligt repeterede bogfinkesang, må eventuelle fugleelskere blandt publikum storladent bære over med, og at hovedpointen formentlig er så underforstået, at man som voksen bagefter må lokke den frem ved at snakke med sit barn, kan vendes til en fordel. Pointen er, at når både Peddersen og kongen bliver spærret inde på dasset med den defekte lås, så skyldes det, at særlingen i grunden er lige så stort et rodehoved som katten.
*Fornemt besøg. Peddersen & Findus på nye eventyr. Instruktion: Torbjörn Jonsson og Albert Hanan Kaminski. Manuskript: Torbjörn Jonsson. Svensk (Palads, Empire og CinemaxX, København og 50 biografer landet over)
*Erik Skyum-Nielsen skriver til dagligt om litteratur
