Etiske grænser
Etiske investeringer har i de seneste år oplevet et boom i de mange lande, hvor almindelige lønmodtagere er begyndt at engagere sig i, hvordan deres opsparinger formøbles. I USA udgør såkaldte samfundsansvarlige investeringer i dag omkring ti procent af den samlede opsparing. I Sverige er etiske investeringer i løbet af få år steget til nu at udgøre omkring tre procent af de private opsparinger.
Foreløbigt er det dog kun få brancher, som er faldet uden for investeringsforeningernes etiske grænser. I USA har næsten 90 procent af de etiske investeringer karakter af et fravalg af aktier i tobak og alkohol. Religiøse grupper bruger således deres private opsparing til at lægge afstand til syndefulde virksomheder.
Ifølge pensionsforsker og ph.d.-studerende ved Handelshøjskolen i København, Steen Vallentin, er det endnu kun en forsvindende lille del af de etiske investeringer, som udspringer af et bredere politisk perspektiv på samfundet. Han mener, at de etiske investeringsforeninger er nødt til at stille vidtgående krav til erhvervslivet, hvis fænomenet skal få en reel effekt på samfundsudviklingen:
»Kun de absolut færreste investeringsforeninger har en definition af, hvad de mener med begrebet etik. De tænker ofte etik i materielle termer, og betragter etik som nogle særlige problemområder. Der er ingen egentlige filosofiske forståelser af etik-begrebet. Og hvis etik begrænser sig til at følge FNs konventioner, så siger man faktisk ikke mere til virksomhederne, end at de blot skal følge lovgivningen. Og spørgsmålet er, om folk ikke forventer noget mere, når de placerer penge i etiske investeringsforeninger,« siger Vallentin til Information.
De store offentlige pensionskasser i Danmark, der bl.a. forvalter arbejdsmarkedspensionerne, har også indført etiske retingslinjer for deres investeringer i de senere år. Men ifølge Steen Vallentin er dét snarere et udtryk for, at de vil undgå problemer end at de vil påvirke samfundet:
»Der er langt fra tale om, at man nu er ved at indføre økonomisk demokrati eller at man vil ud og rasle med sablen over for erhvervslivet. De etiske retningslinjer er alene blevet indført, fordi man vil forsøge at tage en potentiel kritik i opløbet. De danske pensionskasser har ingen lyst til at lege politikere. De er medejere af virksomhederne og vil derfor ikke skabe unødige problemer,« siger Steen Vallentin, som mener, at etiske investeringer først og fremmest vil blive udviklet i små investeringsforeninger:
»Banco kan måske være med til at sætte en dagsorden i Danmark, som de største pensionskasser også vil være nødt til at forholde sig til. Men der skal jo en stor økonomisk tyngde til at kunne flytte på erhvervlivets normer. Den nye tendens er imidlertid at gå i dialog snarere end blot at frasælge aktier, og derfor kan mindre investorer måske få en større indflydelse, fordi de kan lægge offentligt pres på virksomhederne,« siger han.
Afkastet er afgørende
Formanden for Pensionsmarkedsrådet, professor Linda Nielsen, understreger, at etiske hensyn ifølge loven aldrig må gå forud for hensynet til det højest mulige kapitalafkast. Hun mener, at det skal være virksomhederne selv og ikke pensionskasserne som bør være drivkraft bag en ny form for etisk forretningsførelse:
»Det er vigtigt, at hele pensionsbranchen får et blik for etiske investeringer. Der er så mange penge på spil, at det er relevant og nødvendigt at forholde sig til de etiske aspekter ved at investere. Og det er vigtigt at erkende, at der er en indre sammenhæng mellem etik og investeringer, fordi det ganske enkelt er dårlig økonomi ikke at kigge på etikken. Men man er nødt til at have kapitalafkast som ledetråd. Det går ikke at begynde at tage hensyn til alle mulige fagforeningspolitiske emner. Men det skal altid være afkastet, som er styrende,« siger professor Linda Nielsen.
FAKTA
Screening af firmaer
Investeringsforeningerne i udlandet undersøger ikke selv virksomhedernes adfærd, men bruger derimod nogle af de mange screenings-bureauer, som er opstået i kølvandet på den voksende efterspørgsel på samfundsansvarlig kapital. De fleste konsulent-bureauer tager udgangspunkt i nogle negative krav, der bruges som en rettesnor for uetisk forretningsførelse. Listen over kritiske emner er meget lang, og benyttes sjældent komplet:
* Handel med diktaturer
* Brug af børnearbejde
* Produktion af atomkraft
* Våbenproduktion
* Tobaksproduktion
* Alkoholproduktion
* Gambling og pengespil
* Racistisk adfærd
* Udnyttelse af fattige
* Involvering i pornografi
* Aggressiv markedsføring
Tendensen går imidlertid mod, at screenings-bureauerne også inddrager positive krav i deres vurdering af virksomhedernes adfærd. I stedet for blot at fravælge uetiske firmaer, fokuseres der i stigende grad på firmaer, der forsøger at være progressive. Nogle af de positive emner er:
* Miljøbeskyttelse
* Medarbejderdemokrati
* Social ansvarlighed
* Minoritetsbeskyttelse
* Dyrevelfærd
* Arbejdstagerrettigheder
* Menneskerettigheder
