Læsetid: 6 min.

Kvinden med bh'en

Videoovervågning tjener ikke alene til at afsløre tyveri og dovenskab på Jobbet. Tv kan også bruge billederne, for nogle af dem er faktisk meget morsomme
23. marts 2001

(2. sektion)

På bånd
BERLIN – Forrige tirsdag var en rigtig god tv-aften i Tyskland: RTL2 viste programmet Verdens dummeste kolleger, hvor man så, hvad der foregår på alverdens arbejdspladser, når de ansatte tror sig alene.
Registreret af arbejdsgivernes overvågningskameraer så man f.eks. kokken, der taber sin cigaret ned i stegepanden – uden at steaken kasseres af den grund. Der var også en kontoransat, som fotokopierer sine bryster til glæde for kæresten. En kontormand spytter i kollegaens madpakke, en anden tissede i kontorets termokande.
Så var der også en kvinde iført t-shirt, der skiftede bh, før hun forlod sit kontor. På den mest ufikse måde trak hun armene ind gennem t-shirtens ærmer, krængede bh’en af sig og tog en lidt smartere på. Så var hun klædt om – parat til narrestreger.
På hendes skrivebord stod et Dannebrogsflag.

Råmaterialet
Et Dannebrogsflag? Jo, den er god nok. Hvidt kors på rød bund. Speakeren bekræfter, at denne omklædningsscene er optaget på en dansk arbejdsplads.
Pludselig er det egentlig ikke så sjovt mere. Hvordan havner disse billeder fra arbejdspladserne i Storbritannien, USA, Thailand og Danmark i en tysk underholdningsudsendelse?
Man ved jo, hvilken kamp der foregår mellem de danske fagforeninger og de tyveriplagede arbejdsgivere med firmaerne fuld af dovne ansatte: Har denne unavngivne, danske kvinde virkelig givet sit tilsagn til at medvirke i programmet?
Det er næsten utænkeligt. Information ringer til RTL2-hovedkvarteret i München for at spørge, hvor klippet stammer fra.
»Det må jeg undersøge – jeg har ikke selv set programmet,« siger RTL2’s pressetalsmand. »Jeg ringer tilbage.«
Mens vi venter på opringningen, går vi et skridt videre i tv-fødekæden. Verdens dummeste kolleger er lavet af Prime Productions, der bl.a. også tager sig af den tyske version af Verdens dummeste forbrydere (videooptagelser fra kiosker, banker og butikker) og Verdens dummeste bilister (videooptagelser lavet af færdselspolitiet). Vi ringer til produktionsselskabet i Dortmund og får fat i forretningsføreren, Georg Hirschberg:
»Klippene kommer fra alverdens lande. Der findes et utal af denne slags udsendelser i England og USA. Vi benytter et internationalt råmateriale, så vi har ikke gjort os nogen tanker om, at noget kommer fra Danmark. Men vi sørger for, at genkendelse af personen ikke er mulig. For os handler det jo om pinlighederne, ikke om personerne.«
Georg Hirschberg fortæller, at billederne oftest er så utydelige, at en genkendelse af personerne ikke er mulig. Hvis ikke billederne er utydelige nok, bliver ansigterne sløret. Den danske kvinde i programmet er dog ikke mere sløret, end at hendes ansigtstræk kan skelnes.
– Der blev ikke vist nogen tyskere...
»Det skyldes, at der ikke findes noget materiale. I Tyskland er disse overvågningskameraer ikke lovlige. De, der findes i banker og offentlige kontorer, er ikke frigivet til offentlig visning,« forklarer Georg Hirschberg.
– Sidder der overvågningsfolk og samler disse klip sammen for at sælge dem?
»Spørg mig om noget lettere... Vi køber materialet af underleverandører, som der findes en del af. Hvor det kommer fra, ved jeg ikke.«
– Nogle af de ledsagende kommentarer, kunne man høre, var formentlig opdigtede, andre kunne være sande.
»Programmet er ikke strengt journalistisk, hvor det gælder om at fortælle, at der skete det og det i firmaet XY på den og den dag. Der er en kunstnerisk frihed. I England er der ikke en eneste offentlig plads, som ikke er videoovervåget, for ikke at tale om stationer, forretninger og så videre. Hvis du kigger dig om i et varehus i London, vil du se, at der er kameraer overalt. Der er gigantiske programmuligheder.«
– Bliver det genbrugt i tv!?
»I England bliver det naturligvis genbrugt. Der er programmer som Caught in the Act, og de er relativt succesfulde. (...) De tilfredsstiller en let voyeristisk interesse, som man kender fra Big Brother og lignende programmer.«

Manden på gulvet
Hvordan billederne af den danske kvinde er havnet i underholdningsprogrammet er fortsat en gåde. Gennem den danske fagbog får Information under videoovervågningfat i et firma, som under ingen omstændigheder ønsker at medvirke i dette interview:
»Jeg kan da ikke sidde her og svare for, om der er virksomheder, der ikke har en ordentlig etik. Det ved jeg ikke noget om. Jeg har ikke hørt, at noget bliver misbrugt.«
Manden hedder Bent og ved en del om overvågning. Han antyder, at indholdet i den tyske tv-udsendelse ikke nødvendigvis er så ægte, som det giver sig ud for at være:
»Jeg tror mere på, at hvis det her foregår, så er det noget, der foregår nede på gulvet. Hvis det kommer frem, at et firma har leveret billeder til offentligheden, så ville der lyde et ramaskrig. Fagforeningerne – alle – ville stå der. Lige på stedet. Hvis det her foregår, så foregår det nede på gulvet – det vil sige, at der er nogle medarbejdere, der finder det her sjovt.«
– Må jeg citere dig for det?
»Nej. Ud af den her snak har du jo ikke fået ret meget at vide.«
– Jeg har da fået en formodning fra en mand i branchen.
»Du har fået at vide, at vi
ikke har noget kendskab til det.«
De efterfølgende overtalelsesforsøg nytter heller ikke, men samtalen fortsætter:
»Det her er jo ikke anderledes, end så meget andet, kan man sige. Alle kan jo gå og filme med et videokamera, hvis de har lyst. Du reagerer bare, fordi det er lavet med en fast installation,« siger Bent.

Det kan vi sælge
Næste opringning gælder til en af de rigtig store i overvågningsbranchen. Information har ingen formel tilladelse til at aftrykke disse linjer, derfor kan hverken talsmandens eller virksomhedens navn oplyses:
»Hun må da vide, at der er videoovervågning,« mener talsmanden, da han hører om kvinden med bh’en.
– Hun går vel ikke ud fra, at der sidder en og tænker...
»Dét her kan vi sælge... Det lyder helt grotesk. Det har jeg sgu aldrig hørt om før!«
– Jeg blev nysgerrig efter at vide, om der verserer sådan nogle tips i branchen om, at ’hvis du har noget, som er rigtig sjovt, så skal du osv...’
»Jeg vil umiddelbart tro, at hvis nogen gjorde det her, så var det fyringsgrundlag. (...) Vi udleverer ikke klippene – det er jo efterforskningsmateriale.«
– Det er jo ikke strafbart at skifte sin bh i arbejdstiden, og båndet har derfor ikke været lagt frem i en retssag...
»Vi udleverer ikke til tv-stationer, selvfølgelig gør vi ikke det. Men jeg vil gerne tjekke, hvilke regler, vi har på området – men jeg tror faktisk ikke, at vi har beskrevne regler på det her område, for det ville komme bag på mig, om der var nogen, der båndede.«
Talsmanden lover at ringe tilbage.
Vi spoler båndet tilbage og finder Bent fra det første overvågningsfirma:
»Ja, altså, kameraer – typisk er det jo fire, otte, tolv, seksten kameraer man installerer.«
– Og det kører på ét videobånd alt sammen?
»Det kan det godt, ja.«
– Billedkvaliteten er vel ikke så...
»Kvaliteten kan skam være meget udmærket. Man bruger i dag også harddisk-optagere, det vil sige, at man kører direkte ind på digitalisering, og lagrer det på den måde. Det vil sige, at man undgår tab (af billedkvalitet, red.). Almindelige videomaskiner har en form for tab. (...) Men det er lige meget, om det er det ene eller andet: Enhver kan snuppe et videobånd og løbe med det, eller tage en kopi. Sådan er det. Men som jeg sagde fra starten, jeg kender ikke noget til det.«

Ingen slutning
Hverken RTL2 eller den store danske overvågningsvirksomhed ringer tilbage. Sporet er forlængst løbet ud i sandet.
Først når kvinden med bh’en vises i den danske udgave af Verdens dummeste kolleger, får vi chancen for at lære de nærmere omstændigheder at kende. Den aften vil kvinden opdage, at hun er til salg på et internationalt marked for morskab – og morgenen efter vil videooperatøren, der kopierede og solgte billederne, forhåbentlig blive fyret.

*Under researchen til denne artikel blev der anvendt en telefon af mærket Loewe alpaTel 1000 samt en skjult Sony-båndoptager (M-629V)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her