Læsetid: 2 min.

Kvinder er stadig pynt på kunstens bord

Trods et klart overtal indtager de kvindelige kunstnere stadig en plads i kunstens køkken i stedet for ved bordet
8. marts 2001

Anslag - Kunstindkøb

Kvindekamp 90 år
I midten af 80’erne forklædte nogle kvindelige, amerikanske kunstnere sig med gorillamasker og bombarderede det amerikanske kunstliv med argumenter for en mere lige kønsfordeling på museerne. De kaldte sig Guerilla Girls og påpegede bl.a., at under fem procent af kunstnerne i den moderne kunsthistorie var kvinder, mens 85 procent af de nøgne mennesker, der optrådte som motiver, var kvinder.
Skulle man optræde nøgen for at komme ind på museet?, spurgte de provokerende. Bevægelsen fik en dansk aflægger.
Det er over 15 år siden, og hvad er der så sket siden? Som det fremgår af en artikel her på siderne, står det stadig sørgeligt til med repræsentationen af kvindelige kunstnere i de danske museer, selv om de unge kvinder så småt er ved at komme lidt efter det.
I litteraturen har kvinderne til gengæld i de seneste årtier fejret triumfer. Men på billedkunstens gebet hersker der nogle uforståelige, altmodische reflekser, der betinger, at kunstnerrollen knyttes til mandekønnet.

Og det kan undre. For som det også fremgår, er der i dag flere kvindelige end mandlige dimittender fra de danske akademier. Disse kunstneraspiranter, der ofte er fuldt færdige som kunstnere og med en længere udstillingsrække bag sig på det tidspunkt, de forlader akademiet, var jo blevet vejet og fundet tilstrækkeligt tunge af optagelsekomiteen, da de i sin tid søgte ind på akademierne i stærk konkurrence med mændene. Vi taler kun om forholdene inden for de seneste 10 år, for først fra ca. 1990 kan man forvente en reel ligestilling mellem kønnene.
Det danske museumsvæsen er tilmed domineret af kvindelige fageksperter, også på topplan. De er forsigtige, de udøver, hvad Per Arnoldi her i bladet med slet skjult misogyni for nogle år siden kaldte »flinkeskolens vamle matriarkat.«
De er ekstremt konservative. Hvorfor vælger de så ofte at købe kunst, skabt af mænd? De henholder sig naturligvis til kvalitetsbegrebet og fremfører, at de ikke skeler til kønnet, når de indkøber kunst og at der skal være kontinuitet i indkøbspolitikken, hvorved de jo forstærker den historisk betingede skæve kønsfordeling. For enhver, der ser, hvad der rører sig på den danske kunstscene i øvrigt, vil vide, at kvinderne her virkelig er med.

Det er menneskeligt at drages mod ’det andet’. Det er træls at høre om de problemer, man selv slås med (at få en karriere, at komme igennem med sine krav på trods af familielivets bindinger, at opbygge stærke netværk, at være på og at synliggøre sig hele tiden m.v.). Men alligevel. Der er et hav af halv- og heldårlige udstillinger med mandlige kunstnere. Og samtidig en lang række velkuraterede udstillinger med kvindelige kunstnere, i f.eks. Brandts Klædefabrik i Odense, Charlottenborg etc. Herfra ville navne som Malene Landgreen, Bodil Nielsen, Milena Bonifacini, Nynne Livbjerg, Lotte Thauber Lassen, Kirstine Roepstorff, Marianne Grønnow m.m.fl. være selvskrevne til at hænge i de danske museer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her