Læsetid: 4 min.

Lagos forvandling

26-årige Lago flyttede fra Møn for ti år siden. Hans drøm var at være, hvor han er nu
30. marts 2001

(2. sektion)

Portræt
SÅ bringer Lago sit forbillede på banen.
»Jeg synes, at Elvis er cool. Elvis er fucking cool,« siger han begejstret.
Og Information er fucking overrasket; hvem kunne vide, at den 26-årige særegne og talentfulde techno-sangskriver Lago har rock’n’roll-kongen fra Memphis, Tennessee, som sit store idol?
For nu har Lago Andersen siddet dér, nysgerrig og ydmyg, på den anden side af bordet på Floras Kaffebar på Nørrebro og ladet sig interviewe i tre kvarter, og 1) han har endnu ikke taget sin varme hue af (den er trukket godt ned i panden og over ørerne), og 2) han bærer en iøjnefaldende, outreret, kraftig simili-juvelbesat guldkæde om halsen. Elvis er ikke den første association, et blik ned ad Lago giver. Men han bliver ved:
»Der er brug for en ny Elvis. Jeg har brug for at køre videre på hans energi. Jeg har brug for nogen, som funker derudad.«
Lago, fornemmer man straks, er selv et bundt ren energi, og det er det, hans liv har drejet sig om i de seneste par år – at få afløb for energien på en positiv og ikke-destruktiv facon. Han bruger et ord som »forvandling«, når han snakker om det.
»Mit problem er, at jeg brænder og hele tiden vil videre. I mange år slog jeg min energi ud på alle mulige ting – gik til fester osv.«
Sådan er det ikke længere, og det er først nu, at Lago synes, at det er blevet sjovt, for endelig laver han noget, som han brænder for. Musikken.

LAGO KOMMER fra Møn, men han følte sig fuldstændig udenfor dernede. Der var ikke nogen, der gad lege med ham, og han havde det som om han levede i en boble. Fra han var fem år, drømte han kun om at komme til at lave elektronisk musik. Da han blev 16 år, flyttede han hjemmefra og til København.
Han kendte ingen i storbyen, og i forvejen havde han det problem, at han »af alle mulige årsager« havde svært ved at indgå i gruppesammenhænge.
»Jeg er rimelig kompliceret og har nogle hang-ups fra min fortid, der gør, at jeg freaker hurtigere og går fra ting,« fortæller Lago.
I København blev han nødt til at rase ud, finde kanaler for sin energi, og han røg ind i en masse forskellige undergrundsmiljøer og befandt sig i »en party-verden« med folk, der solgte sex.
– Det lyder, som om det var råt at komme til København.
»Det var det også.«
Men så en dag mødte han en pige, der åbnede nogle døre til det kulturelle miljø, hvor han begyndte at møde folk, som interesserede sig for kunst.
Fra da af kunne han mærke, at det begyndte at gå en anden vej. Flere små positive oplevelser gjorde, at han fandt ud af, at man sagtens kan skabe noget for sig selv, hvis man kæmper for det. Og at mennesker, man ikke kender, kan vise sig at være hjælpsomme.
Som et helt enkelt eksempel nævner Lago, at han engang ringede til den amerikanske ambassade for at spørge, hvilke danseskoler der var gode i New York (på det tidspunkt dansede han). Til hans overraskelse tog man hans spørgsmål seriøst og hjalp ham.
»De var helt vildt søde, og jeg tænkte, hvor er det fedt, at man kan ringe som en nobody og få en høflig behandling. Det havde jeg optur over.«
Da han senere havde skrevet noget instrumental, meditativ musik, kontaktede han uopfordret Glyptoteket, som sagde ja tak til at bruge det.
»Så fik jeg blod på tanden og ringede til Tivoli og sagde, at jeg gerne ville lave musik til bådene.«
Det blev ikke til noget, fordi det skulle være på dansk, fortæller Lago, men han fandt ud af, at det godt kan lade sig gøre at lave noget, uden at man er nogen.
»Det kan godt være, at jeg ikke er kendt, eller at jeg ikke tjener mange penge, men det kan ikke forhindre mig i at henvende mig til folk, som er bedre end mig selv,« siger han.

DET LILLE danske pladeselskab Helicopter Records, som også har digteren Peter Laugesen og Mind Spray i stalden, udgav sidste år
Lagos fine musikalske debut, Gigolo Callboy, en retrospektiv techno-vinylplade trykt i 200 eksemplarer. Nu arbejder han på at lave en ny cd med titlen Like a voyeur, »som bliver mere funky og vild.«
Under samtalen bliver Lago ved med at sige, at han har været meget heldig. Han nævner uddannelsesstedet PLANETEN i Nordvest-kvarteret, hvor han har haft sin gang siden 1999. På PLANETEN er der et væld af unge arbejdsløse musikere, kunstnere, film- og teaterfolk og iværksættere, som arbejder på at føre deres ideer ud i livet.
»Jeg har mulighed for at lave det, jeg gerne vil, og jeg får penge fra staten. Ikke at det er fedt at få penge fra staten, men det er et privilegium ikke at skulle have et otte til fire-job og først derefter komme hjem og lave det kreative,« fortæller Lago.
»Jeg har været heldig, at de har givet mig lov. Jeg tror, at det er, fordi de kan se, det er det, jeg gerne vil, og at det er det, jeg er god til.«
Information tror på Lago.

FAKTA
Blå bog

Lago er født i 1975. Han voksede op på Møn, men følte sig aldrig rigtig hjemme. Som 16-årig flyttede han hjemmefra og rejste til København på egen hånd. Gik på efterskole et år og derefter tre år på Det Fri Gymnasium. Flyttede til London og dansede i 1998 i Pineapple dancestudio. Startede i 1999 på PLANETEN. Udgav i 2000 vinylpladen Gigolo Callboy på pladeselskabet Helicopter Records. Arbejder på en ny cd, Like a voyeur

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her